Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at have en hjælper til rådighed i tidsrummet 00-06.00 i ferien til udlandet i september 1996, jf. bistandslovens § 48, stk. 4.
Ankestyrelsen lagde herved lagt vægt på, at ansøger i sin ferie ikke havde den samme mulighed for at klare sig selv om natten som i sit hjem, der efter oplysningerne var hensigtsmæssigt indrettet i forhold til hans handicap.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen tidligere bl.a. ved bevilling af hjælper til sommerhus i april 1996 havde fundet, at det var nødvendigt at bevilge ansøger fuld døgndækning med hjælpere. Der var ikke efterfølgende fremkommet oplysninger om bedring af ansøgerens helbredstilstand, der havde medført, at han bedre kunne klare sig selv om natten, således at han ikke havde brug for hjælpere i tidsrummet 00-06.00.
Ankestyrelsen bemærkede, at styrelsen ikke fandt at kunne lægge vægt på det af kommunen og nævnet anførte om, at en af grundene til, at ansøgeren ikke kunne få bevilget hjælpertimer i tidsrummet 00-06.00 var, at en hjælper ikke kunne stå til rådighed 24 timer i døgnet på en ferierejse til udlandet.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på afgørelsen i SM O-25-92, hvorefter der kunne ydes hjælp til en handicappet efter bistandslovens § 48, stk. 4 til aflønning af hjælpere. Der blev lagt vægt på, at der var tale om rimelige merudgifter i forbindelse med handicappet, og at hjælpen ville muliggøre ligestilling med ikke handicappede i relation til muligheden for at holde korterevarende ferie i udlandet.
Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.