Ansøger var udenlandsk statsborger, men havde permanent opholdstil ladelse i Danmark. Han søgte om nedsættelse af indtægten fra musikudøvelse med udgiften til anskaffelse af en forstærker.
Pågældende havde haft enkeltstående engagementer som musiker i Danmark og havde i 1995 tjent ca. 7.000 kr. ved musikudøvelse. Han havde modtaget kontanthjælp siden marts 1995.
Kommunen gav afslag på, at indtægterne fra musikengagementer kunne nedsættes med ansøgers udgifter til forstærkeren.
Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at en forstærker ikke var et nødvendigt arbejdsredskab i bistandslovens § 38's forstand.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at nævnet ikke havde kendskab til nødvendige arbejdsredskaber for musikere. Ansøger anførte, at en forstærker for en musiker var lige så nødvendig som sav og hammer for en tømrer. Det blev endvidere anført, at man ikke kan sælge musik, der ikke kan høres.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en forstærker kan anses for et nødvendigt arbejdsredskab i henhold til bistandslovens § 38 i forbindelse med arbejdet som musiker.