Ankestyrelsens principafgørelse D-31-97

1997

Resume:

Bibeholdelse af lønnet rådighedspligt som deltidsbrandmand under fædreorlov ansås for genoptagelse af arbejdet. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at lønmodtageren havde haft rådighedsvagt i orlovsperioden, og lagde herunder vægt på, at rådighedsvagten var et normalt led i arbejdsforholdet. Hovedarbejdsgiveren kunne derfor ikke få dagpengerefusion.

Der er kommet nye regler på området

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 26, stk. 1 og § 16a, stk. 1

En lønmodtager holdt fædreorlov fra sin hovedarbejdsgiver i 2 uger fra den 18. november 1996.

Lønmodtageren var ved siden af hovedarbejdsforholdet deltidsansat brandmand og blev i denne stilling aflønnet med et fast månedligt honorar samt vagtbetaling pr. døgn og timebetaling ved udrykninger, kursustimer og øvelser.

Lønmodtageren havde vagt 1 uge pr. måned, bl.a. i ugen 19.-26. november 1996. Han blev dog ikke tilkaldt til udrykninger i denne vagtuge, men han deltog i en teoretisk øvelse i 2 timer den 19. november 1996.

Kommunen gav afslag på dagpengerefusion til hovedarbejdsgiveren for perioden efter den 18. november 1996 med henvisning til, at lønmodtageren havde arbejdet under orlovsperioden i et andet arbejdsforhold. I afgørelsen henviste kommunen til dagpengelovens § 13, stk. 2 om faderens ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i 2 uger inden for de første 14 uger. Det blev endvidere oplyst, at faderen ikke måtte genoptage arbejdet under orloven, og at retten til dagpenge i givet fald ville bortfalde.

Arbejdsgiveren gjorde i anken gældende, at lønmodtagerens eneste aktivitet som deltids-brandmand havde været deltagelse i teoriundervisning den 19. november 1996 i perioden kl. 19.00 til 21.00 til et samlet honorar på kr. 226. Det var arbejdsgiverens opfattelse, at en sådan 2-timers teoriaften ikke umiddelbart medførte, at retten til yderligere dagpengerefusion bortfaldt, særligt henset til at de rådighedsbeløb deltidsansatte brandfolk modtager, ikke medfører nogen reduktion i udbetalt dagpengerefusion. De samlede konsekvenser af 2 timers teoriundervisning var derudover ude af proportioner med den økonomiske afledte virkning for arbejdsgiveren, som ville miste refusion for i alt 13 dage.

Arbejdsgiveren havde ikke ret til refusion i forbindelse med medarbejderens fravær fra den 19. november 1996 til den 29. november 1996, jf. dagpengelovens § 16a, stk. 1, jf. § 26, stk. 1.

Efter dagpengelovens § 16a, stk. 1 medfører genoptagelse af arbejdet i de første 14 uger, at moderens ret til dagpenge bortfalder for resten af 14-ugers-perioden. Hvis faderen i samme periode genoptagerarbejdet, bortfalder hans ret til dagpenge for resten af 2-ugers perioden.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 1 er en arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, kun berettiget til at få de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende det samme arbejdsforhold.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at medarbejderen havde genoptaget sin deltidsbeskæftigelse den 19. november 1996, idet han havde brandvagt i perioden 19. november 1996 til 26. november 1996. Dagpengeudvalget lagde herved vægt på, at brandvagten var et normalt led i medarbejderens deltidsbeskæftigelse, og at medarbejderen således ikke kunne antages at have afholdt fædreorlov i sit deltidserhverv som brandmand, hvorfor han ikke selv ville have haft ret til dagpenge fra kommunen for samme fraværsperiode.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse med en delvis ændret begrundelse.

Dato for underskrift

15.11.1997

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 13 § 26 § 16a

Journalnummer

700472-97