Resume:
Arbejdsskadestyrelsen udsendte den 19. februar 1996 en ny vejledende méntabel til brug ved ménafgørelser truffet efter denne dato.
Efter denne tabel fastsættes méngraden for whiplash-læsioner til mellem 5% og 20%. Normtabellens satser kan dog fraviges, når der foreligger ganske særlige forhold.
Ankestyrelsen har før og efter méntabellens udsendelse behandlet et antal sager om spørgsmålet om erstatning (godtgørelse) for varigt mén til personer, der har pådraget sig en whiplash-læsion. En sådan læsion forudsætter pr. definition en kraftig acceleration decelerationsbevægelse, hvorved hovedet kastes kraftigt tilbage og frem i forhold til halsen. Skaden opstår typisk ved påkørsel bagfra i bil.
I sag nr. 1 blev méngraden fastsat til 10%. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at skadelidte led af hovedpine og havde indskrænket bevægelighed af halshvirvelsøjlen. Der var i øvrigt konstateret normale neurologiske forhold.
I sag nr. 2 blev méngraden fastsat til 15%. Afgørelsen blev begrundet med, at der var tale om svær bevægeindskrænkning i halsen, stærke daglige smerter i baghovedet og nakke med udstråling, samt nedsat kraft i venstre arm og hånd. Endvidere var der koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. En forudbestående lidelse i halsen (diskusprolaps) medførte fradrag på 5%; den samlede tilstand var således vurderet til 20%.
Méntabellens satser for godtgørelse/erstatning efter whiplash-traumer kan således betragtes som et udtryk for den allerede fastlagte praksis.