Ankestyrelsens principafgørelse O-17-97

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1 og § 59, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1 og § 41, stk. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven - pkt. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 35

Note:

Vi henviser til vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindregning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)

I april 1994 søgte forældrene til et handicappet barn en kommune om hjælp til dækning af udgifter til de mest nødvendige udskiftninger af døre og vinduer i en nyerhvervet ejendom for at tilgodese barnets behov.

Ved afgørelser af april 1995 meddelte kommunen afslag efter både bistandslovens § 48 og § 59.

Kommunen havde, inden der blev truffet afgørelse, besigtiget ejen dommen. I en udtalelse fra kommunens tekniske forvaltning fremgik, at stort set alle vinduer i ejendommen var meget nedslidte, ødelagt afråd og utætte, og at en del af vinduerne var forsynet med forsatsrammer. Der var ved besigtigelsen isat ny hoveddør, hvorimod køkken døren var meget nedslidt og utæt.

Det handicappede barn var født 3 måneder for tidligt og led af bronkopulmonal dysplasi. Dette var efter oplysningerne i sagen enkronisk lungelidelse, som kunne gøre for tidligt fødte respiratorbe handlede børn syge i mange år. Sygdommen medførte stor følsomhed for øvre luftvejsinfektioner, som kunne forventes at bestå i en længere årrække.

Ved ankenævnets afgørelse pålagdes kommunen at yde ansøger hjælp til det ansøgte efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at barnet var omfattet af bistandslovens § 48 helbredsmæssigt, og at de udførte reparationsarbejder havde været nødvendige at foretage forud for det oprindeligt planlagte tidspunkt for derved at muliggøre barnets ophold i hjemmet.

Nævnet fandt endvidere, at betingelserne for hjælp til det ansøgte efter bistandslovens § 59, stk. 1 ikke var opfyldt.

Kommunen ankede nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. I anken var det anført, at det ønskedes principielt behandlet om bistandsloven § 48 eller § 59 skulle bringes i anvendelse. Det anførtes videre, at hvis § 48 skulle anvendes, ønskede kommunen oplyst om fremrykning af tidspunktet for udskiftning af døre og vinduer var en merudgift ved forsørgelsen, dvs. en udgift, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om et handicap.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om udgifterne til boligændringer, der ikke kan ydes hjælp til efter § 59, kan dækkes efter bistandslovens § 48 som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ske udskiftning af vinduer og døre i ansøgers ejendom i henhold til § 59.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at udskiftningen måtte anses for at være et led i almindelig istandsættelse/vedligeholdelse af ejendommen og således ikke kunne betragtes som nødvendige ændringer.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1 til udskiftningen, da denne ikke kunnebetragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af det han dicappede barn.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at udgiften var en følge af almindelig istandsættelse/vedligeholdelse af ejendommen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hjælp til dækning af udgifter til boligindretning efter praksis ydes efter § 59, ikke § 48, jf. pkt. 35 i Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.