Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 4 sager om tilkendelse af behovsbestemt førtidspension på grundlag af de ændrede regler i bekendtgørelse nr. 952 af 7. november 1996.
I sag nr. 1 blev der tilkendt behovsbestemt førtidspension til en 64-årig enke, der senest havde haft deltidsarbejde som ekspeditrice, indtil hun i december 1993 blev arbejdsløs på grund af forretningens lukning. Hun overgik herefter til deltidsefterløn. Ankestyrelsen lagde vægt på alder, manglende uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og fandt, at det var urealistisk, at hun ville kunne få beskæftigelse.
Sag nr. 2 drejede sig om en 61-årig kvinde, der var gift med en folkepensionist. Hun var berettiget til behovsbestemt førtidspension. Det blev lagt vægt på, at ansøgeren under hensyn til manglende uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund, fravær fra arbejdsmarkedet siden 1960 og alder ikke kunne forventes at kunne få beskæftigelse.
Sag nr. 3 drejede sig om en 61-årig kvinde, der var gift med en folkepensionist. Hun var uddannet sygeplejerske, men havde været hjemmearbejdende siden 1985. Ansøger havde beskedne helbredsmæssige klager. Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til førtidspension. Det blev lagt vægt på, at hun under hensyn til uddannelse og tidligere beskæftigelse skulle have mulighed for at påtage sig et erhvervsarbejde som supplement til ægtefællens indkomst.
Sag nr. 4 drejede sig om en 65-årig samboende mand, som tidligere havde haft fysisk belastende arbejde indtil 1993, hvor han fik tilkendt svensk førtidspension. Ansøger havde beskedne helbredsmæssige klager. Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til behovsbestemt førtidspension. Det blev lagt vægt på, at det ud fra ansøgerens alder, tidligere erhvervstilknytning samt helbredsmæssige gener ikke kunne anses for realistisk at han kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.