Sagen drejede sig om en 28-årig kvinde, som siden 1991 havde arbejdetsom messedame, hvor hun havde været beskæftiget med vådt hudbe lastende arbejde.
I maj 1995 anmeldte en speciallæge i hudsygdomme klagers hudlidelse som en formodet arbejdsbetinget lidelse.
Arbejdsskadestyrelsen henviste i den indklagede afgørelse til, at styrelsen den 25. august 1995 havde truffet den afgørelse, at klagerslidelse var omfattet af loven om forsikring mod følger af arbejds skade. Styrelsen var efterfølgende blevet opmærksom på, at skibet ikke sejlede under dansk flag. Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 1, stk. 2, er det kun personer, som gør tjeneste på dansk skib, der er omfattet af loven. Klagers lidelse kunne derfor ikke anerkendes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og styrelsen trak derfor afgørelsen af 25. august 1995 tilbage. Det betød, at klager ikke havde ret til erstatning eller andre ydelser efter loven.
I et brev af 2. februar 1996 anmodede Ankestyrelsen Arbejdsska destyrelsen om en udtalelse om styrelsens praksis i denne type sager - herunder, hvad der forstås ved et dansk skib.
Herefter oplyste Arbejdsskadestyrelsen i brev af 15. marts 1996 bl.a., at der ved et dansk skib forstås, at skibet er hjemmehørende i Danmark og er eller skal indføres i det danske skibsregister. Med andre ord, at skibet sejler under dansk flag.
Ifølge arbejdsskadeforsikringslovens § 5, stk. 2, har rederen for et skib, som er eller skal indføres i det danske skibsregister, forsikringspligt for enhver person, der er omfattet af lovens § 1. I denne sag var der tale om et skib, der sejlede i rutetrafik mellem Danmark og Tyskland under udenlandsk flag - dvs., at skibet varindregistreret i et andet land og således efter international terri torialret en del af dette lands territorium. Det fulgte derfor, jf. § 5, stk. 2 modsætningsvis, at det pågældende skibs reder ikke havde forsikringspligt i Danmark.
Såfremt skibets reder kontraherede med en anden dansk virksomhed, der i øvrigt ikke havde med skibet at gøre, ville medkontrahenten bevare forsikringspligten i forhold til sine medarbejdere, uanset om dissearbejdede om bord på det fremmede skib. F.eks. kunne rederen bortfor pagte skibets kantine til en dansk virksomhed, der i så fald ville bevare sin forsikringspligt overfor de medarbejdere, der arbejdede om bord på skibet. Klager var ansat som en del af skibets sejlende personel. Der forelå derfor ikke en situation som beskrevet ovenfor. Sluttelig fremgik det, at arbejdsgiveren havde tegnet en privat forsikring for sit sejlende personel i et dansk forsikringsselskab. Denne dækkede dog kun ulykker og ikke erhvervsbetingede sygdomme.
