Ankestyrelsens principafgørelse B-6-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 5, stk. 1, nr. 2, § 5, stk. 1, nr. 5 og § 10b, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 19, pkt. 3, pkt. 34, pkt. 35, pkt. 6

Et ægtepar blev den 5. juli 1994 godkendt som adoptivforældre til et udenlandsk barn, og sagen blev sendt til en af justitsministeriet godkendt adoptionsorganisation.

Ægteparret rejste den 12. august 1994 til udlandet, hvor manden havde fået arbejde for en dansk organisation. Den 7. juni 1995 vendte ægteparret tilbage til Danmark. I mellemtiden havde ægteparret i april måned 1995 fået at vide, at de kunne adoptere et udenlandsk barn.

Den 1. august 1995 flyttede ægteparret til Norge, hvor manden skulle studere indtil juni 1996, og ægtefællen havde fået arbejde inden for sit fag.

Ægteparret hentede det udenlandske barn og kom til Danmark med barnet den 22. januar 1996. De rejste videre til Norge den 24. januar 1996. Den 31. januar 1996 ansøgtes der om adoptionstilskud i den danske kommune.

Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at barnet ikke havde hjemsted i Danmark, og at ægteparret ikke havde fast bopæl i Danmark, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 2 og 5. Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag og henviste til, at ægteparret ikke fandtes at have bevaret fast bopæl i Danmark under det midlertidige ophold i Norge. Nævnet lagde vægt på opholdets varighed og karakter, herunder at der var tale om studie- og arbejdsophold, der ikke kunne sidestilles med ferie.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at barnet, som ægteparret modtog under opholdet i Norge, ikke kunne anses for at have hjemsted i Danmark, og at ægteparret i øvrigt ikke var omfattet af en af de persongrupper i EF-forordning nr. 1408/71, for hvem bopælskravet er ophævet.

I anken henvistes til udtalelse af 16. maj 1994 fra Civilretsdirektoratet, hvorefter ægteparret fandtes at være domicileret i Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der gælder et krav om bopæl i Danmark som betingelse for ret til udbetaling af adoptionstilskud.

Ankestyrelsen fandt, at adoptanten ikke var berettiget til adoptionstilskud, da hun på tidspunktet for ansøgningen om adoptionstilskud ikke havde bopæl i Danmark.

Ankestyrelsen fandt, at det er en forudsætning for udbetaling af adoptionstilskud, at barnet har hjemsted her i landet, og at den, der skal have tilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i landet.

Ankestyrelsen lagde ved denne fortolkning til grund, at almindelige lovfortolkningsprincipper fører til, at § 10 b, der er en lovbestemmelse om en særlig formålsbestemt børneydelse, er underlagt lovens almindelige bestemmelser om dens anvendelsesområde.

Ankestyrelsen fandt, at adoptanten ikke opfyldte betingelsen om bopæl, idet opholdet i Norge ikke kunne sidestilles med et ferieophold. Opholdet skyldtes, at ægtefællen skulle studere 1 år, og at adoptanten skulle arbejde inden for sit fag.

Ankestyrelsen bemærkede, at Civilretsdirektoratets vurdering af adoptantens domicilering var foretaget med udgangspunkt i adoptionsreglerne og ikke med udgangspunkt i børnetilskudslovens regler om fast bopæl i Danmark.

Ankestyrelsen fandt desuden, at barnet ikke kunne anses for at have hjemsted her i landet, da adoptanten modtog barnet under sit ophold i Norge.

Ankestyrelsen fandt endelig, at adoptanten ikke kunne anses for omfattet af en af de persongrupper i EF-forordning nr. 1408/71, for hvem bopælskravet er ophævet.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.