Nedsættelsen af ansøgerens erhvervsevne skulle bedømmes i forhold til deltids erhvervsarbejde og deltidsarbejde i eget hjem efter § 14 b, jf. § 14 a i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 939 af 18. november 1994.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren var blevet skilt i 1980, men siden 1981 havde levet i fast samliv med tidligere ægtefælle og deres 2 fælles børn.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde været deltidsansat i en grønt- og blomsterforretning, som blev drevet af samleveren som et anpartsselskab.
Ankestyrelsen fandt ikke, at reglerne for valg af bedømmelsesgrundlag for medhjælpende ægtefæller efter bekendtgørelsens § 14 b, stk. 1, 2. pkt. kunne overføres til medhjælpende samlevere, uanset at samlivsforholdet i øvrigt havde en sådan karakter, at det kunne sidestilles med et ægteskab.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens samlever kunne ansætte hende som medhjælpende på almindelige lønvilkår, og at hendes arbejdsindkomst derfor måtte skønnes at modsvare hendes reelle arbejdsindsats.
En selvstændig gift erhvervsdrivende kunne derimod alene overføre en del af overskuddet i virksomheden til beskatning hos den medhjælpende ægtefælle. Et sådant overført overskud kunne ikke nødvendigvis skønnes at modsvare den reelle arbejdsindsats.
Ankestyrelsen tog samtidig stilling til pensionsgraden og fandt, at erhvervsevnen ikke var nedsat med mere end 2/3. Der blev herved lagt vægt på, at ansøgeren led af diskusdegeneration i nakke og lænd, samt slidgigt i nakke, lænderyg og venstre hofte. Der kunne ses en vis mindre forværring siden tilkendelse af førtidspension i 1989, men ikke så udtalt en forværring af erhvervsevnen, at den samlet kunne anses for nedsat med omkring 2/3.
Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.