Ankestyrelsens principafgørelse O-143-97

1997

Resume:

Udgifterne til stomimateriale til en beboer på en institution for vidtgående psykisk handicappede skulle afholdes af kommunen efter bistandslovens § 58.

Begrundelsen var, at stomimateriale var et hjælpemiddel, der anvendtes til ansøgerens personlige brug og blev båret på kroppen ogsom ikke kunne forventes på en institution for personer med vidt gående psykisk handicap.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - pkt. 4.5.6

Socialministeriets vejledning nr. 174 af 25. august 1994 om betalingsregler i institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2 - pkt. 56-58

Sagen drejede sig om en beboer på en institution for vidtgående psykisk handicappede (§ 112-institution). Institutionen havde på ansøgerens vegne søgt om hjælp til stomimateriale efter bistandslovens § 58.

Institutionen havde siden 1986, hvor ansøgeren blev opereret, ydet dette hjælpemiddel. Imidlertid anmodede institutionen i 1995 på ansøgerens vegne om, at stomimaterialet bevilligedes som individuelt hjælpemiddel efter bistandslovens § 58.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen under henvisning til, at stomimateriale ikke er et individuelt tilpasset hjælpemiddel, hvorfor udgiften skulle afholdes af institutionen. Kommunen henviste til, at der ikke i forbindelse med ændringerne i lov om social pension pr. 1. januar 1995 var foretaget tilsvarende ændringer i bistandslovens § 58, og at der ikke var sket reduktion i opholdsbetalingen, hvor hjælpemidler hele tiden har været indregnet.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter der var meddelt afslag på bevilling af stomimateriale som hjælpemiddel i henhold til bistandslovens § 58. Nævnet lagde vægt på, at stomimateriale kunne sidestilles med inkontinensmateriale, hvortil udgiften blev afholdt af institutionen, og derfor ikke kunne anses for et individuelt fremstillet hjælpemiddel. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om stomimateriale til en beboer på en § 112-institution for psykisk handicappede skulle betales af institutionen eller betales af kommunen som et hjælpemiddel efter § 58.

Ankestyrelsen fandt, at udgifterne til stomimateriale til en beboer på en § 112-institution for vidtgående psykisk handicappede skulle afholdes af kommunen som et hjælpemiddel efter bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren opfyldte betingelserne i bistandslovens § 58 for støtte til stomihjælpemidler, og at klagen kun vedrørte, hvorvidt udgiften skulle betales af institutionen eller af kommunen som et hjælpemiddel efter § 58.

Begrundelsen for afgørelsen var, at stomimateriale er et hjælpemiddel, der anvendes til ansøgerens personlige brug og bæres på kroppen og som ikke kan forventes på en institution for personer med vidtgående psykisk handicap. Stomimateriale var således uden relation til institutionens målgruppe.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det fremgår af de nye regler om hjælpemidler til beboerne på institution efter bistandsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1997, at alene hjælpemidler, der er til fælles brug for beboerne eller som i øvrigt er basisinventar i institution, stilles til rådighed af institutionen, og således ikke er omfattet af reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen. Der henvises herved til bekendtgørelse nr. 918 af 18. oktober 1996 om ændring af bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, som indføjer et nyt § 1, stk. 3 i hjælpemiddelbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.10.1997

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 112 § 58 § 1 § 58

Journalnummer

200751-96