Ankestyrelsens principafgørelse B-9-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 2, nr. 1 og § 3

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 8

Der var tale om en kvinde, som fra 1993-96 havde modtaget ordinært og ekstra børnetilskud samt nedsat betaling for sine børns ophold i dagforanstaltninger.

Politiet modtog i efteråret 1995 en anonym anmeldelse om, at en tysk indregistreret bil havde været parkeret ved kvindens bopæl gennem længere tid.

Kommunen undersøgte herefter sagen og stoppede i 1996 udbetalingen af de ovennævnte ydelser.

Kvinden var ugift, kontanthjælpsmodtager og boede i en lejebolig her i landet sammen med sine 3 børn. Ejeren af bilen var en tysk mand, som var fader til kvindens yngste barn, der var født i 1993. Manden havde fast arbejde og bopæl i Tyskland, hvor han havde en lejlighed.

Siden 1993 havde manden opholdt sig hos kvinden i weekender, ferier og på fridage, dels for at besøge kvinden, med hvem han var kæreste, dels for at være sammen med sin søn. Manden tilbragte dog også en del af sin fritid i Tyskland. Typisk opholdt manden sig 6-9 dage om måneden i kvindens hjem, dog kunne der en sjælden gang gå op til 4 uger mellem parret sås.

Kvinden og manden angav at have totalt adskilt økonomi, og at de ikke betalte noget for hinanden udover maden, som de skiftedes til at betale, når de var sammen.

Det var oplyst, at kvindens ældste barn omtalte manden som sin stedfader, og kvinden havde forklaret, at hun gerne flyttede sammen med manden, hvilket dog ikke var muligt på grund af mandens stilling i Tyskland. Ankenævnet fandt, at kvinden ikke havde været berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud samt nedsat betaling for sine børns ophold i dagforanstaltninger i perioden 1993-96.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på de foreliggende oplysninger om, at kvindens ven bidrog til den fælles husførelse, og at hun måtte anses for at leve i et ægteskabslignende forhold som følge af, at manden tilbragte weekends, ferier og fridage hos hende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af begrebet enlig forsørger i relation til børnetilskud og daginstitutionsbetaling i den situation, hvor parterne uomtvistet har hver sin bopæl.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse om, at kvinden ikke var enlig forsørger, og at hun levede i et ægteskabslignende forhold. Kvinden havde derfor ikke været berettiget til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud samt nedsat betaling for børns ophold i dagforanstaltninger i perioden 1993-96.

Ankestyrelsen vurderede ligesom nævnet, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at kvindens ven bidrog til den fælles husførelse, således at der var tale om et ægteskabslignende forhold mellem kvinden og manden med den virkning, at hun ikke kunne anses for at være reelt enlig forsørger.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særligt vægt på forholdets varighed, at manden opholdt sig hos kvinden hyppigt og regelmæssigt, og det forhold, at manden var fader til kvindens yngste barn.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.