Ansøger, der modtog kontanthjælp, tilmeldte sig den 10. februar 1995 folkeregisteret i A kommune på sin mors adresse. Ansøger var samlevende, og hans samlever ventede barn med termin i august 1995. Parret boede i moderens sommerhus. Lejemålet ophørte den 31. marts 1995, hvorefter parret var boligløse.
Den 30. marts 1995 modtog ansøger meddelelse om, at han var godkendt som lejer i et almennyttigt boligselskab i B kommune. Lejemålet kunne overtages den 15. april 1995.
A kommune ansøgte den 7. april 1995 B kommune om flyttetilsagn, da ansøger/parret var boligløse.
Den 10. april 1995 afslog B kommune at give samtykke til flytning under henvisning til, at ansøger allerede den 1. april 1995 var flyttet ind i lejligheden, hvilket var før ansøgning om flyttetilsagn.
A kommune fremsendte den 24. april 1995 depositum direkte til boligselskabet.
Ankenævnet pålagde B kommune at meddele samtykke til flytning.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at A kommune havde overholdt de formelle regler i bistandslovens § 47, stk. 2, for indhentelse af samtykke, og at parret var boligløse. A kommune havde først efter indhentelse af samtykke bevilget hjælp til indflytning.
B kommune anførte i klagen, at parret rent fysisk var tilflyttet kommunen, inden A kommunes anmodning om flyttetilsagn. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,om det forhold, at ansøger var flyttet til boligen i tilflyt ningskommunen, før fraflytningskommunen havde søgt om samtykke, kunne bevirke, at tilflytningskommunen var berettiget til at give afslag på samtykke.
