Resume:
Manglende mulighed for udnyttelse af en frirejseordning kunne ikke medføre, at udgifterne til transport i egen bil kunne dækkes som en merudgift ved forsørgelsen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der med en frirejseordning var tale om et gode, som familien kunne vælge at benytte i større eller mindre omfang, og at det ikke medførte egentlige merudgifter for familien, såfremt frirejserne ikke udnyttedes i fuldt omfang.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
15-06-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1
En person havde i forbindelse med sit arbejde en frirejseordning til sig selv og sin familie. Familien havde et handicappet barn og var som følge heraf bevilget støtte til bil efter bistandslovens § 58.
Familien havde søgt om dækning af rejseudgifter (bilkørsel) efter bistandslovens § 48 som en merudgift ved forsørgelsen under henvisning til, at frirejseordningen ikke kunne benyttes på grund af barnets handicap.
Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at der ikke var tale om en merudgift. Kommunen henviste til, at familien på lige fod med alle andre måtte dække udgifter til kørsel i forbindelse med familiebesøg. Familiens mulighed for frirejser skønnedes i den forbindelse uden betydning.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med kommunens begrundelse.
I klagen var det bl.a. anført, at frirejseordningen var et løngode, og at familien på grund af den manglende mulighed for at benytte ordningen led et målbart tab.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en frirejseordning, der ikke kunne udnyttes på grund af et barns handicap, kunne medføre merudgifter til transport i forbindelse med familiebesøg mv., der var omfattet af bistandslovens § 48
Ankestyrelsen fandt, at udgifterne til kørsel i egen bil ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af et handicappet barn i hjemmet efter bistandslovens § 48. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at både forældre til handicappede og ikke handicappede børn har udgifter til transport i forbindelse med familiebesøg.
Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold, at familien ikke kunne udnytte en frirejseordning kunne medføre, at udgifterne til transport kunne dækkes efter bistandslovens § 48.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der med en frirejseordning var tale om et gode, som familien kunne vælge at benytte i større eller mindre omfang, og at det ikke medførte egentlige merudgifter for familien, såfremt frirejserne ikke udnyttedes i fuldt omfang.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.03.1997
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 48 § 58
Journalnummer
20666-95