Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var berettiget til hjælp til boligændringer efter bistandslovens § 59.
Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at det var et almindeligt princip i bistandsloven, at ansøgning skulle indgives og bevilling modtages, forinden anskaffelsen.
Der kunne således normalt ikke ydes hjælp, når arbejdet var iværksat, inden bevilling forelå.
Det nævnte princip var bl.a. kommet til udtryk indenfor et beslægtet område - støtte til hjælpemidler, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens §5, stk. 3, hvorefter der normalt ikke kunne ydes støtte til hjælpe midler, som ansøgeren selv havde anskaffet, inden bevillingen var givet.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren udtrykkeligt var gjort bekendt med konsekvenserne af, at ansøger selv iværksatte arbejdet inden bevillingen forelå, og arbejdet ikke kunne anses for uopsætteligt.
Den omstændighed, at der var gået 3 måneder fra ansøgningens indgivelse uden reaktion fra kommunens side berettigede, efter Ankestyrelsens opfattelse, ikke ansøger til selv at iværksætte arbejdet.
Såfremt ansøger havde vanskeligt ved at afvente kommunens stillingtagen til ansøgningen, måtte hun have rykket kommunen for en afgørelse.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.
Ankestyrelsens afgørelse betød ikke, at den ydede hjælp skulle tilbagebetales.
_____________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 20240-95
En kommune modtog i august 1993 en ansøgning om hjælp efter bistandslovens § 59 til ændring af badeværelse. Kommunen besigtigede i september forholdene i hjemmet hos ansøger, som oplyste, at der var truffet aftale med håndværkere om påbegyndelse af arbejdet i oktober måned.
Ifølge det kommunale notatark blev ansøger ved hjemmebesøget orienteret om, ar arbejdet ikke måtte iværksættes, før kommunen havde haft mulighed for at vurdere sagen. Ansøger lod boligændringen udføre som planlagt i oktober, hvorefter kommunen meddelte afslag på hjælp efter § 59, idet ændringerne var påbegyndt, inden kommunen kunne indhente tilbud og vurdere forholdene.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at ansøger havde ladet boligændringerne udføre, før kommunens tilsagn forelå, hvorfor ansøger havde umuliggjort, at der blev indhentet flere tilbud på udførelse af arbejdet.
Nævnet lagde desuden vægt på, at ansøger var orienteret om, at arbejdet ikke måtte påbegyndes, før tilladelsen forelå.
Efter anke fra ansøger antog Ankestyrelsen sagen til principiel behandling. Ankenævnet genoptog herefter behandlingen af sagen.
Ved den fornyede gennemgang af sagen fandt nævnet, at kommunen ikke havde kunnet give afslag alene med den begrundelse, at bygningsændringerne var påbegyndt, inden kommunen havde indhentet tilbud og vurderet forholdene.
Nævnet hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på en vurdering af størrelsen og omfanget af udgifter til rimeligt begrundede boligændringer.
Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, og sagen blev påny antaget til principiel behandling.
