Ankestyrelsens principafgørelse O-144-97

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 23

Note:

*) Se også SM O-108-94.

Faderen til et handicappet barn og et ikke-handicappet barn ønskede at flytte til en anden bolig, da den hidtidige bolig ikke var egnet til barnets handicap. Som følge heraf tog han og børnene midlertidig ophold på en adresse i anden kommune inden flytning til nuværende handicapegnede bolig. Han søgte i den forbindelse kommunen om hjælp til flytning og merudgifter til husleje.

Kommunen gav afslag på ansøgningen.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til, at huslejen var af en størrelse, som man må forudsætte hos familier med børn.

Faderen søgte påny hjælp til merudgifter til husleje, idet moderens indflytning medførte en reduktion i boligstøtten.

Kommunen gav nyt afslag og nævnet tiltrådte afgørelsen med henvisning til, at der var tale om en lejlighed i et almindeligt boligforeningsbyggeri til en normalhusleje for en familie på 3 personer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt klageren var berettiget til dækning af merudgifter ved flytning til anden bolig som følge af barns handicap, jf. bistandslovens § 48 samt hvorvidt nævnet kunne lægge vægt på, hvad der måtte anses for en normalhusleje for en familie af en vis størrelse.

Ankestyrelsen fandt, at klageren var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48 til de dokumenterede merudgifter til husleje, som han havde på indflytningstidspunktet i forbindelse med flytning til anden bolig på grund af sønnens handicap.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at formålet med bistandslovens § 48, stk. 1 og 2 er, at en familie ikke skal have merudgifter ved et boligskift, der alene er begrundet i barnets handicap. Ankestyrelsen fandt, at flytningen til nuværende lejemål i anden kommune var begrundet i barnets handicap.

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregning af ydelsen skulle tages udgangspunkt i huslejen i det tidligere lejemål i anden kommune, uanset at familien midlertidigt i kort tid havde haft ophold på anden adresse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at hjælpen på forhånd kunne begrænses til, hvad der måtte ligge udover en normalhusleje for en familie af en given størrelse.

Det forhold, at moderen efterfølgende tilflyttede lejligheden og at boligstøtteudmålingen i den forbindelse blev reduceret, kunne ikke anses at medføre merudgifter som følge af barnets handicap.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.