Ankestyrelsens principafgørelse K-2-97

1997

Resume:

Ankestyrelsen lagde til grund, at uanset, at der i den fri ungdomsuddannelse kunne indgå visse elementer og dele, som også kunne indgå i de særligt tilrettelagte aktiveringstilbud efter lov om kommunal aktivering, betød dette ikke, at sådanne kurser automatisk ville kunne anerkendes i forhold til alle kontanthjælpsmodtagere, der måtte have interesse heri.

I den konkrete sag var ansøger ikke berettiget til at modtage ydelser i henhold til bistandsloven ( nu aktivloven ) eller lov om kommunal aktivering i forbindelse med, at han påbegyndte højskoleophold. Ansøger havde forinden afslået et tilbud om aktivering, da han ønskede at klare sig selv. Da han ikke var berettiget til at modtage kontanthjælp, var han heller ikke omfattet af persongruppen i lov om kommunal aktivering. Ansøger havde ikke forud for ansøgningen om støtte i forbindelse med højskoleopholdet tilkendegivet, at han på ny stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der er kommet nye regler på området

Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996 - § 1 og § 6

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1 og § 40, stk. 1

Ansøger, der modtog kontanthjælp i henhold til reglerne for unge hjemmeboende, deltog fra februar 1995 til maj 1995 i aktivering i form af et kursustilbud.

Under en samtale i forvaltningen i juni 1995 blev alle muligheder for aktivering eller uddannelse gennemgået. Der blev herunder givet en orientering om de nye uddannelsesmuligheder i form af fri ungdomsuddannelse eller EGU. Ansøger tilkendegav under mødet, at han ikke for tiden ønskede aktivering, hvorefter fortsat udbetaling af kontanthjælp blev standset.

Ved henvendelse til kommunen i august 1995 oplyste ansøger, at han nu havde valgt at gå i gang med fri ungdomsuddannelse, og at han skulle starte på højskole 20. august 1995. Han anmodede derfor omgenoptagelse af den tidligere udbetalte ungdomsydelse/aktiverings ydelse.

Kommunen gav afslag på ansøgningen, da der ikke var tale om et særligt planlagt kursus for ledige, og da højskoleopholdet ikke var arrangeret på kommunens initiativ. Kommunen henviste endvidere til, at højskoleopholdet skulle være et element i den fri ungdomsuddannelse, og at det ikke var muligt at tage uddannelse samtidig med, at man modtog hjælp via bistandsloven eller aktiveringsloven, med mindre der var tale om en egentlig revalideringsforanstaltning, da man ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

I klagen til ankenævnet anførte ansøger bl.a., at jobkonsulenten under mødet i juni 1995 havde udtalt, at ansøger skulle deltage i undervisning på produktionsskole, såfremt han ville bevare sin ydelse fra kommunen. Ansøger mente imidlertid, at han kunne klare sig uden hjælp fra kommunen i sommerperioden ved jordbærplukning og lign. Den 20. august 1995 valgte han at deltage i et 17-ugers højskoleophold med henblik på en uddannelse ved den fri ungdomsuddannelse. Han tiltrådte imidlertid først uddannelsen 1. december 1995, da han så kunne modtage SU under forløbet.

Overfor ankenævnet anførte kommunen bl.a., at fri ungdomsuddannelse har en karakter som gør, at man kan starte uddannelsesforløbet midt i et skoleforløb - uafhængigt af optagelsesterminer m.v., og at startdagen aftales mellem eleven og skolen. Kommunen præciserede endvidere, at ansøger blev tilmeldt højskolen på eget initiativ, og at kommunens samtale med ham om højskole var et led i almindelig erhvervsvejledning.

Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet den 20. august 1995 til 30. november 1995, såfremt han opfyldte de almindelige betingelser for modtagelse heraf, herunder at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke kunne betragtes som uddannelsessøgende under højskoleopholdet. Nævnet lagde endvidere til grund, at kommunen ved drøftelser med ansøger havde gennemgået de muligheder, der kunne være for aktivering eller uddannelse, og at kommunen havde talt med ham om, at han eventuelt var bedst tjent med en fri ungdomsuddannelse, hvori kunne indgå ophold på højskole.

Nævnet lagde endelig vægt på, at ansøger først var SU-berettiget fra den egentlige uddannelses start på den fri ungdomsuddannelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at såfremt en for fri ungdomsuddannelse ansvarlig skoles afklaringsfase kunne betinge, at kommunen skulle dække en persons forsørgelsesbehov indtil uddannelsesplan endeligt var lagt, ville det være svært for kommunen at sikre sig, at klienten stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da fri ungdomsuddannelse gav mulighed for, at eleven blev uddannelsessøgende med tilbagevirkende kraft, ligesom der evt. kunne komme konflikt i forhold til SU-reglerne.

Kommunen mente endvidere ikke, at almindeligt højskoleophold faldt ind under de muligheder for uddannelse, som fandtes i lov om kommunal aktivering, idet højskoleophold i almindelighed ikke var specielt tilrettelagt for ledige. Kommunen mente derfor, at det ville være i modstrid med aktiveringsloven, som pålægger kommunen at iværksætte aktiveringsforløb indenfor bestemte tidsforløb, at yde kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37 under højskoleophold.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det kunne pålægges kommunen at udbetale kontanthjælp under højskoleophold, som ikke var et led i en af kommunen fastlagt aktivering.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde været berettiget til at modtage ydelser i henhold til bistandsloven eller lov om kommunal aktivering i forbindelse med, at han påbegyndte højskoleophold 20. august 1995.

Ankestyrelsen lagde herved særlig lagt vægt på, at ansøger i juni 1995 afviste at deltage i den af kommunen tilbudte aktivering, da han ønskede at klare sig selv. Ansøger havde herefter ikke været berettiget til at modtage kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37, og var dermed heller ikke omfattet af persongruppen nævnt i § 1 i lov om kommunal aktivering.

Ankestyrelsen tillagde det ved vurderingen heraf betydning, at ansøger ikke forud for ansøgningen om støtte i forbindelse med højskoleopholdet havde tilkendegivet, at han på ny stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen bemærkede samtidig, at uanset at der i den fri ungdomsuddannelse kunne indgå visse elementer og dele, som også kunne indgå i de særligt tilrettelagte aktiveringstilbud i medfør af § 6 i lov om kommunal aktivering, betød dette ikke, at sådanne kurser automatisk ville kunne anerkendes i forhold til alle kontanthjælpsmodtagere, der måtte have interesse heri.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det sociale ankenævn med rette havde kunnet pålægge kommunen at udbetale kontanthjælp til ansøger i perioden 20. august til 30. november 1995.

Ankestyrelsen ændrede derfor ankenævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at den hjælp, der var ydet til ansøger i medfør af ankenævnets afgørelse, ville kunne kræves tilbagebetalt.

Dato for underskrift

15.09.1997

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 40 § 6 § 1

Journalnummer

201334-96