En 14-årig pige opholdt sig i skoleåret 1997/98 på efterskole på grund af problemer i familien. Dette ophold blev betalt og etableret uden medvirken fra A kommune.
Da økonomien i familien blev dårligere, besluttede A kommune, da pigen var glad for at gå på skolen, at bevilge ophold for skoleåret 1998/99 efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10.
Den 1. december 1998 flyttede moderen til B kommune.
A kommune fremsendte den 22. december 1998 giroindbetalingskort m.v. til B kommune med tilkendegivelse om, at B kommune skulle overtage betalingen fra den 1. janaur 1999.
B kommune sendte herefter A kommune en anmodning om refusion, hvilket A kommune afslog.
Nævnet fandt, at A kommune var forpligtet til at refundere B kommunes udgifter efter serviceloven efter den 1. januar 1999.
Nævnet lagde vægt på, at refusionspligten stiftedes ved beslutningen om iværksættelse af foranstaltninger, at A kommune inden flytningen til B kommune havde bevilget hjælp til dækning af udgifter ved opholdet på efterskolen og derfor havde medvirket til optagelsen, og at ophold på efterskole efter praksis kunne sidestilles med anbringelsesstederne efter servicelovens §§ 49 og 51, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7), uanset der ikke var tale om en anbringelse.
I klagen anførte A kommune, at kommunen ikke havde medvirket til efterskoleopholdet i skoleåret 1997/98 men på grund af familiens dårlige økonomi havde bevilget opholdet for skoleåret 1998/99.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt et efterskoleophold efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 10, kan sidestilles med de anbringelsessteder, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9a, således at der er ret til refusion.