Ankestyrelsen fandt, at seneskedehindebetændelsen ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, bilag 1, gruppe E, pkt. 6a, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen fandt ikke, at sagen kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en mulig anerkendelse efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 1 var, at arbejdet som teknisk tegner ikke var kraftbetonet i fortegnelsens forstand. Lidelsen opstod endvidere efter ca. 7 års arbejde med computerbaseret tegnearbejde, hvorfor lidelsen ikke var forårsaget af uvant arbejde, jf. herved gruppe E, pkt. 6 a) i ovennævnte fortegnelse.
Begrundelsen for, at lidelsen ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke aktuelt forelå tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet som teknisk tegner. Anerkendelse efter denne bestemmelse fordrede således, at epidemiologiske og prospektive undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket bl.a. forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt lidelse og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste hvilken grad af belastning, som udløste lidelsen.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedr. skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde.
Ankestyrelsen havde herefter vurderet, at der forelå en række undersøgelser af varierende karakter, der kunne understøtte antagelsen af en årsagssammenhæng mellem intensivt musearbejde gennem flere år og udvikling af konkrete lidelser. Derimod kunne den konkrete indretning af enkelte arbejdspladser ikke anses for afgørende for udvikling af lidelserne. I gennemgangen, var bl.a. indgået arbejder af Punnett og Bergqvist og af Karlqvist.
Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og om lidelsens karakter et tilstrækkeligt grundlag for at anmodeArbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervs sygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3, med henblik på eventuel anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at der var et vist belæg i de foreliggende forskningsresultater for årsagssammenhæng mellem udførelse af arbejde med CAD i flere år og udvikling af seneskedehindebetændelse. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun i perioden fra 1991 til 1998 arbejdede med tegning på computer ved hjælp af mus ca. 75% af arbejdstiden.
Forinden sagen blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalget blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om at indhente arbejdspladsvurderinger fra kvindens arbejdsplads, jf. herved arbejdsmiljølovens § 15 a, med henblik på en afdækning af arbejdsforholdene siden 1991.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af anerkendelse af lidelsen efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen fandt ikke, at lidelsen kunne anerkendes efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j. nr. 105119 Sagen vedrørte anerkendelse af en højresidig bicepstendinit (overarms/skulderlidelse) og rotator cuff lidelse (skulderlidelse) hos en 63 årig mand, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1970. Fra 1970 til 1987 havde han tegnet med tusch, mens han siden havde arbejdet ved computer under anvendelse af computermus.
Mandens helbreds- og arbejdsforhold var primært belyst ved en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. Om arbejdsforholdene var det oplyst, at han siden 1987 havde arbejdet på fuld tid, og at han i hele arbejdstiden havde udført computerbaseret tegnearbejde med intensiv anvendelse af mus. Om helbredsforholdene var det oplyst, at manden omkring 1990 fik meget stærke smerter i højre skulder og måtte sygemeldes. Smerterne fortog sig efter en måned. Siden havde manden periodevise skuldersmerter, som aftog i forbindelse med ferier og tiltog ved travlhed på arbejdet. Objektivt fandtes indskrænket bevægelighed i højre skulder (indskrænket indadrotation og ekstension) og byldeømhed af biceps. Speciallægen vurderede, at tilstanden var forårsaget af arbejdet.
Arbejdsgiveren havde i anmeldelsen anført, at arbejdet havde været udført i for mange sammenhængende timer, og der burde derfor ses på mulighederne for variation i arbejdsopgaverne. Endvidere blev det anført, at indretningen af den personlige arbejdsplads kunne forbedres, og at musen burde udskiftes.
Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en lidelse, som var omfattet af loven.
Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at den påvirkning, manden havde været udsat for, ikke var optaget påfortegnelsen over erhvervssygdomme. Lidelsen ville efter Arbejds skadestyrelsens skøn heller ikke kunne anerkendes som en følge af arbejdets særlige art efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen havde herved taget Erhvervssygdomsudvalgets praksis for sådanne lidelser i betragtning.
Der blev henvist til, at udvalget lægger til grund, at der ikke for tiden er lægevidenskabelig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem arbejdet med pc-mus og de forskellige diagnoser (skuldersmerter i dette tilfælde).
Det blev oplyst, at der havde været forelagt et antal sager for Erhvervssygdomsudvalget, men udvalget havde vurderet, at der ikke var sammenhæng mellem arbejdet og lidelserne. Sagerne omhandlede tekniske tegnere, der anvendte Auto-cad ligesom manden. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at manden siden 1971 havde arbejdet som teknisk tegner.
Arbejdsskadestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da styrelsen skønnede, at en forelæggelse ville være udsigtsløs.
Den arbejdsmedicinske speciallæge påklagede på mandens vegne afgørelsen til Ankestyrelsen. I klagen var det bl.a. anført, at det fortsat var lægens overbevisning, at skulderlidelsen skyldtes det mangeårige ensidige gentagne arbejde, som manden havde haft med computermus. Lægen henviste til, at mange videnskabelige undersøgelser har vist, at ensidigt gentaget arbejde kan give anledning til overbelastning af sener og muskler med betændelsestilstande i seneskederne som følge. Sagen burde derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
