Ankestyrelsens principafgørelse U-6-00

2000

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om anerkendelse af museskader hos tekniske tegnere.

Ankestyrelsen fandt, at tilfældene ikke kunne anerkendes som erhvervssygdomme efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen fandt ligeledes ikke, at tilfældene kunne anerkendes efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led, idet der ikke forelå tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for sammenhæng mellem musearbejde og de anmeldte lidelser, jf. SM U-5-00.

I 2 sager, som ikke havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, hjemviste Ankestyrelsen sagerne til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om forelæggelse for udvalget med henblik på en eventuel anerkendelse af tilfældene som følge af arbejdets særlige art, jf. § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, 2. led.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var et vist belæg i den lægevidenskabelige litteratur for årsagssammenhæng mellem udførelse af arbejde med CAD gennem en årrække og udvikling af de omhandlede lidelser. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, hvor omfattende belastningen havde været.

I sag nr. 1 havde en kvinde, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1977, udviklet seneskedehindebetændelse i højre underarm. I perioden 1991 - 98 havde kvinden arbejdet med tegning på computer ved hjælp af mus i ca. 75% af arbejdstiden.

I sag nr. 2 havde en mand, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1970, udviklet en lidelse i rotator cuff'en og en bicepstendinit (skulder og overarm). Siden 1987 havde manden arbejdet med tegning på computer ved hjælp af mus, og der havde ikke været nogen form for variation i arbejdet, der var udført på fuld tid.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-12-2010

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led

Note:

Erstattet af Principafgørelse U-11-07

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 107260-99

Sagen vedrørte anerkendelse af en seneskedehindebetændelse i højre underarm hos en 45-årig kvinde, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1977. I 1991 blev der indført computerbaserede tegneprogrammer til afløsning af det traditionelle tegnearbejde med tusch.

Kvindens helbreds- og arbejdsforhold var primært belyst ved en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. Om arbejdet var det bl.a. oplyst, at tegnearbejdet foregik siddende ved en såkaldt digitizer. Selve tegningen fremkom ved hyppige tryk med computermusen, der var udformet nærmest som en tyk kuglepen. Kvinden anvendte ca. 3/4 af arbejdstiden på disse arbejdsopgaver, mens den resterende tid blev brugt på indtastning af forskellige oplysninger på computeren. Om helbredsforholdene var det oplyst, at hun i november 1998 pludseligt fik stærke smerter i højre underarm og derfor måtte henvende sig til læge. Efter behandlingen havde generne været noget på retur. Objektivt fandtes tegn på en lettere betændelsestilstand svarende til bøjesenerne i højre underarm.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en lidelse, som er omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen henviste i afgørelsen til, at efter § 2, bilag 1, gruppe E, pkt. 6a, i fortegnelsen over erhvervssygdomme kunne en seneskedehindebetændelse i hånd eller underarm kun anerkendes som arbejdsskade, hvis der ikke havde været tale om varieret arbejde ved kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner. Desuden skulle lidelsen være forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde og være opstået inden for 6 måneder efter dette arbejdes påbegyndelse.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at hun havde været beskæftiget med det samme arbejde i mere end 6 måneder, før lidelsen opstod. Hun havde blandt andet arbejdet i 7 år med CAD og 1 år med computer. Der havde ikke været tale om kraftbetonet arbejde. Kvinden påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen og meddelte samtidig, at hun ville overdrage partsrettighederne til sit forbund.

I supplerende klage fra kvindens forbund var det bl.a. anført, at hun siden 1975 havde arbejdet som teknisk tegner. Fra 1991 var arbejdet foregået ved computer ved hjælp af digitizer, mus og tastatur. Forbundet anførte, at kvinden anvendte 75% af arbejdstiden på tegning ved computeren, mens hun den resterende tid udførte almindelige indtastningsopgaver. Forbundet fandt, at tegnearbejdet måtte sidestilles med højrepetitivt tastearbejde. Ifølge den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring opstod hendes gener i forbindelse med et stort tidspres, hvorfor forbundet vurderede, at arbejdet var årsag til lidelsen.

Forbundet henviste endvidere til en undersøgelse af Laura Punnett og Dr. Ulf Bergqvist. I denne undersøgelse var henvist til en anden undersøgelse af Karlquist, der fandt en signifikant risiko for gener ved 5-6 timers musearbejde om dagen. På denne baggrund begærede forbundet sagen forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at seneskedehindebetændelsen ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, bilag 1, gruppe E, pkt. 6a, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen fandt ikke, at sagen kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en mulig anerkendelse efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 1 var, at arbejdet som teknisk tegner ikke var kraftbetonet i fortegnelsens forstand. Lidelsen opstod endvidere efter ca. 7 års arbejde med computerbaseret tegnearbejde, hvorfor lidelsen ikke var forårsaget af uvant arbejde, jf. herved gruppe E, pkt. 6 a) i ovennævnte fortegnelse.

Begrundelsen for, at lidelsen ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke aktuelt forelå tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet som teknisk tegner. Anerkendelse efter denne bestemmelse fordrede således, at epidemiologiske og prospektive undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket bl.a. forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt lidelse og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste hvilken grad af belastning, som udløste lidelsen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedr. skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde.

Ankestyrelsen havde herefter vurderet, at der forelå en række undersøgelser af varierende karakter, der kunne understøtte antagelsen af en årsagssammenhæng mellem intensivt musearbejde gennem flere år og udvikling af konkrete lidelser. Derimod kunne den konkrete indretning af enkelte arbejdspladser ikke anses for afgørende for udvikling af lidelserne. I gennemgangen, var bl.a. indgået arbejder af Punnett og Bergqvist og af Karlqvist.

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og om lidelsens karakter et tilstrækkeligt grundlag for at anmodeArbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervs sygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3, med henblik på eventuel anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at der var et vist belæg i de foreliggende forskningsresultater for årsagssammenhæng mellem udførelse af arbejde med CAD i flere år og udvikling af seneskedehindebetændelse. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hun i perioden fra 1991 til 1998 arbejdede med tegning på computer ved hjælp af mus ca. 75% af arbejdstiden.

Forinden sagen blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalget blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om at indhente arbejdspladsvurderinger fra kvindens arbejdsplads, jf. herved arbejdsmiljølovens § 15 a, med henblik på en afdækning af arbejdsforholdene siden 1991.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af anerkendelse af lidelsen efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen fandt ikke, at lidelsen kunne anerkendes efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 105119 Sagen vedrørte anerkendelse af en højresidig bicepstendinit (overarms/skulderlidelse) og rotator cuff lidelse (skulderlidelse) hos en 63 årig mand, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1970. Fra 1970 til 1987 havde han tegnet med tusch, mens han siden havde arbejdet ved computer under anvendelse af computermus.

Mandens helbreds- og arbejdsforhold var primært belyst ved en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. Om arbejdsforholdene var det oplyst, at han siden 1987 havde arbejdet på fuld tid, og at han i hele arbejdstiden havde udført computerbaseret tegnearbejde med intensiv anvendelse af mus. Om helbredsforholdene var det oplyst, at manden omkring 1990 fik meget stærke smerter i højre skulder og måtte sygemeldes. Smerterne fortog sig efter en måned. Siden havde manden periodevise skuldersmerter, som aftog i forbindelse med ferier og tiltog ved travlhed på arbejdet. Objektivt fandtes indskrænket bevægelighed i højre skulder (indskrænket indadrotation og ekstension) og byldeømhed af biceps. Speciallægen vurderede, at tilstanden var forårsaget af arbejdet.

Arbejdsgiveren havde i anmeldelsen anført, at arbejdet havde været udført i for mange sammenhængende timer, og der burde derfor ses på mulighederne for variation i arbejdsopgaverne. Endvidere blev det anført, at indretningen af den personlige arbejdsplads kunne forbedres, og at musen burde udskiftes.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der ikke var tale om en lidelse, som var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at den påvirkning, manden havde været udsat for, ikke var optaget påfortegnelsen over erhvervssygdomme. Lidelsen ville efter Arbejds skadestyrelsens skøn heller ikke kunne anerkendes som en følge af arbejdets særlige art efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen havde herved taget Erhvervssygdomsudvalgets praksis for sådanne lidelser i betragtning.

Der blev henvist til, at udvalget lægger til grund, at der ikke for tiden er lægevidenskabelig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem arbejdet med pc-mus og de forskellige diagnoser (skuldersmerter i dette tilfælde).

Det blev oplyst, at der havde været forelagt et antal sager for Erhvervssygdomsudvalget, men udvalget havde vurderet, at der ikke var sammenhæng mellem arbejdet og lidelserne. Sagerne omhandlede tekniske tegnere, der anvendte Auto-cad ligesom manden. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at manden siden 1971 havde arbejdet som teknisk tegner.

Arbejdsskadestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da styrelsen skønnede, at en forelæggelse ville være udsigtsløs.

Den arbejdsmedicinske speciallæge påklagede på mandens vegne afgørelsen til Ankestyrelsen. I klagen var det bl.a. anført, at det fortsat var lægens overbevisning, at skulderlidelsen skyldtes det mangeårige ensidige gentagne arbejde, som manden havde haft med computermus. Lægen henviste til, at mange videnskabelige undersøgelser har vist, at ensidigt gentaget arbejde kan give anledning til overbelastning af sener og muskler med betændelsestilstande i seneskederne som følge. Sagen burde derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen fandt, at lidelserne (rotator cuff lidelse og bicepstendinit) ikke kunne anerkendes som erhvervssygdomme efterlovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med Arbejds skadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Mandens lidelser kunne endvidere ikke anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, jf. nedenfor.

Begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 1 var , at bicepstendinit ikke var nævnt i fortegnelsen. Begrundelsen var endvidere, at rotator cuff lidelsen ikke var opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævede over skulderhøjde, jf. fortegnelse over erhvervssygdomme gruppe E, pkt. 6 c).

Begrundelsen for, at mandens lidelser ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke aktuelt forelå tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lidelserne og arbejdet som teknisk tegner. Anerkendelse efter denne bestemmelse fordrede således, at epidemiologiske undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket bl.a. forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt lidelse og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste hvilken grad af belastning, som udløste lidelsen.

Ankestyrelsen lagde herved lagt vægt på, at en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedr. skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde.

Ankestyrelsen havde herefter vurderet, at der forelå en række undersøgelser af varierende karakter, der kunne understøtte antagelsen af en årsagssammenhæng mellem intensivt musearbejde gennem flere år og udvikling af konkrete lidelser. Derimod kunne den konkrete indretning af enkelte arbejdspladser ikke anses for afgørende for udvikling af lidelserne. I gennemgangen var bl.a. indgået arbejder af Punnett og Bergqvist og af Karlqvist.

Ankestyrelsen fandt efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og om lidelsens karakter grundlag for at anmodeArbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervs sygdomsudvalget efter lovens § 10, stk. 3, med henblik på eventuel anerkendelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Ankestyrelsen lagde herved lagt vægt på, at der var et vist belæg for årsagssammenhæng mellem udførelse af arbejde med CAD gennem mange år og udvikling af en rotator cuff lidelse i de foreliggende lægevidenskabelige forskningsresultater. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at manden, efter det oplyste, havde arbejdet med tegning på computer ved hjælp af mus, og at der ikke havde været nogen form for variation i arbejdet, der var udført på fuld tid.

Ankestyrelsen anmodede endvidere Erhvervssygdomsudvalget om at vurdere betydningen af den konstaterede bicepstendinit, herunder om bicepstendinitten skulle vurderes som sekundær til rotator cuff lidelsen eller som en konkurrerende årsag.

Forinden sagen blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalget blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om primært at indhente arbejdspladsvurderinger fra mandens arbejdsplads, jf. herved arbejdsmiljølovens § 15 a, med henblik på en afdækning af mandens arbejdsforhold siden 1987.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af anerkendelse af lidelserne efter lovens § 10, stk. 1,nr. 1 og nr. 2, 1. led. Ankestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om at forelægge sagen for Erhvervs sygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Dato for underskrift

15.02.2000

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 2 § 10 § 9 § 15a

Journalnummer J.nr.: 105119-99107260-99