Sagen drejede sig om en gift kvinde på 53 år, der havde arbejdet som sygehjælper på deltid frem til sygemelding i november 1996 på grund af højresidig tennisalbue og traume mod højre håndled. Ansøger var i april 1998 optaget på revalideringsinstitution, og fra november 1998 til januar 1999 var hun i arbejdspraktik. Ansøger ophørte med arbejdspraktikken på grund af smerter. Bedømmelsesgrundlaget var supplerende erhverv.
Kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge fra 1. juli 1999 med den begrundelse, at det ikke længere blev anset for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, og at hun ej heller var under eller afventede lægebehandling, som måtte antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, hvilket var en betingelse for forlængelse af dagpengeudbetalingen. Samtidig fandt kommunen ikke grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension med den begrundelse, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde været
afprøvet, og at erhvervsevnen ikke var ubetydelig. Kommunen afgørelse var ledsaget af et tilbud om fleksjob.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den tilføjelse, at ansøgers smerter ikke skulle være til hinder for, at hun påtog sig det af kommunen tilbudte fleksjob.
Ansøgers helbredsmæssige forhold var beskrevet i speciallægeerklæring fra september 1997, hvoraf det fremgik, at ansøger i juni 1997 fik foretaget et indgreb i højre håndled, og at hun havde en varig skade på grund af degenerative forandringer. Der var endvidere belastningsproblemer svarende til højre albue, og det blev vurderet, at hun ikke fremover vil kunne påtage sig et arbejde, der indebar tunge løft.
I rapport fra revalideringsinstitutionen fra februar 1999 var det anført, at ansøger deltog i et kursusforløb 5 timer dagligt i 6 uger med en enkelt sygedag. Hun var i perioden præget af smerter, men hun udførte forskellige opgaver med fin kvalitet og stor omhu. Socialt fungerede ansøger udmærket, og det blev vurderet, at hun havde en del arbejdsevne i behold.
Arbejdspraktikken var i starten 2 timer dagligt og senere 3 timer dagligt, og forløbet var vellykket bortset fra, at ansøger klagede over smerter.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at § 20 a, stk. 2, i lov om social pension, ikke indebærer, at fleksjob skal være forsøgt, før pensionssag kan rejses.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forholdet mellem fleksjob og førtidspension.
