En ansøger, der havde ledegigt søgte amtskommunen om hjælp til at finde og bevilge en egnet computermus, så ansøgeren kunne bruge sin computer mere optimalt. Ansøgeren havde vanskeligheder ved at anvende den mus, som oprindeligt fulgte med computeren. Ansøger gjorde gældende, at skrivefunktionen var væsentlig nedsat på grund af progredierende ledegigt. Ansøgeren fik forskellige computermus til hjemlån, og ansøgte efter nogen tids afprøvning om bevilling af en MicroSpeed Trackball.
Amtskommunen gav ansøger afslag på det ansøgte. Som begrundelse for afslaget anførte amtskommunen, at den ansøgte trackball ikke var et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel, men at der var tale om en almindelig trackball, der kunne købes i almindelig handel. Ansøger blev henvist til at henvende sig i kommunen og søge om støtte til det nævnte hjælpemiddel.
Nævnet stadfæstede afgørelsen og begrundede dette med, at nævnet efter en konkret vurdering af de
i sagen foreliggende oplysninger om ansøgers funktionsnedsættelse, sammenholdt med det ansøgte ikke skønnede, at det ansøgte i ansøgers tilfælde kunne betragtes som et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel.
Under behandlingen af sagen indhentede Ankestyrelsen en skriftlig udtalelse fra amtskommunen. Det fremgik bl.a. heraf, at det var amtskommunens opfattelse, at udstyr, som forhandles "almindeligt", som ikke er særligt indrettet eller ombygget, som ikke er væsentligt dyrere end andet udstyr og som producenten ikke selv opfatter som specielt eller særligt, ikke er særligt informationsteknologisk udstyr. Den aktuelle PC-Trackball fra Microspeed betegnes som en luksus trackball, der er udemærket men almindelig. Den danske importør sælger til flere forhandlere, og prisen er ca. 1.100 kr. Amtskommunen anførte, at eksempelvis en Roller Plus fra Penny + Giles, er en særlig handicap-tilpasset trackball med ekstra trykknapper og et skjold over knapperne, så den kan betjenes med "pandepind". Prisen er ca. 5.000 kr. Endelig vedlagde amtskommunen en brochure fra Logitech, som er et firma, der fremstiller mange slags mus og trackball. Alle betragtes som almindelige, på trods af de underlige former. Prisen er ca. 500 kr.
Ankestyrelsen indhentede ligeledes en skriftlig udtalelse fra Hjælpemiddelinstituttet, Dansk Center for tekniske hjælpemidler.
Ankestyrelsen anmodede om Hjælpemiddelinstituttets vurdering af, hvorvidt en MicroSpeed Trackball er et såkaldt informationsteknologisk hjælpemiddel, eller om der er tale om et forbrugsgode.
Det var Hjælpemiddelinstituttets opfattelse, at der er tale om et hjælpemiddel, som skal bevilges efter servicelovens § 97. Hjælpemiddelinstituttet oplyste, at MicroSpeed Trackball er udviklet til professionel brug inden for flyvevåbnet og andre steder, hvor der kræves stor sikkerhed. Yderligere er den blevet markedsført og forhandlet i såvel Danmark som mange andre lande som et hjælpemiddel til handicappede. Ifølge den danske forhandler er produktet aldrig solgt som almindeligt forbrugsgode. MicroSpeed Trackball er ikke udviklet med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed og MicroSpeed Trackball forhandles ikke bredt. MicroSpeed Trackball udmærker sig ved meget stor præcision og stabilitet. Kuglen er stor og tung, hvilket betyder, at den er meget velegnet til mennesker med dårlig koordinationsevne. Mange børn med spasticitet og andre former for styringsbesvær kan således ikke anvende de trackballs, som findes på det almindelige forbrugsmarked, da disse ofte er alt for "flyvske". Der findes andre produkter, som i visse situationer kan være et alternativ til MicroSpeed Trackball, og som er udviklet specifikt til mennesker med handicap, fx. "Roller Plus" fra Penne&Giles. Det er dog ikke i alle situationer, at denne Trackball er velegnet, dels pga. formen dels pga museknappernes placering og udformning. Prisen for denne er 4.586 kr. ekskl. moms, hvor prisen for en MicroSpeed Trackball er 760 kr. ekskl. moms. Prisforskellen har en betydning, da der skal vælges det bedste og billigste produkt, der opfylder betingelserne. En almindelig forbrugsgode trackball er derimod ikke et alternativ. En sådan trackball er udviklet udfra nogle ergonomiske hensyn til mennesker, der så vidt muligt skal kunne arbejde med hånden i en naturlig arbejdsstilling, og disse hensyn er sjældent de samme som de hensyn, der skal tages til en person med koordinationsproblemer. En almindelig trackball vil således meget sjældent kunne anvendes til en person med dårlig motorik og styringsbesvær.
Ankestyrelsen anmodede desuden om Hjælpemiddelinstituttets generelle vurdering af, hvornår der foreligger et "særligt informationsteknologisk hjælpemiddel", herunder hvorvidt Hjælpemiddelinstituttet var enig i amtskommunens vurdering af, hvornår udstyr til computere er et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel.
Hjælpemiddelinstituttet anførte indledningsvis nogle generelle bemærkninger til betegnelsen "særlige informationsteknologiske hjælpemidler". Det fremgik bl.a. heraf, at de enkelte produkter i den
samlede løsning sjældent i sig selv ville kunne betegnes som særlige informationsteknologiske - det er den samlede løsning, der gør, at man kan tale om informationsteknologi. Man kan ikke med rimelighed sige, at en mus, en trackball, en scanner eller noget andet tilbehør til computeren i sig selv er særligt informationsteknologisk. Det er først i det øjeblik udstyret indgår sammen med en computer, at man kan tale om et informationsteknologisk hjælpemiddel. Men særligt er det ikke. Brugeren kan derimod have et særligt behov for netop denne løsning. Det konkluderedes, at når man ikke på logisk vis kan definere præcist, hvad der menes med "særlige informationsteknologiske hjælpemidler", har man ikke noget at støtte sig til i sin argumentation for, hvad området dækker.
Det anførtes endvidere, at efter Hjælpemiddelinstituttets opfattelse kan der være tale om et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel, selvom der er tale om udstyr,
- som forhandles "almindeligt",
- som ikke er indrettet eller ombygget,
- som ikke er væsentligt dyrere end andet udstyr,
- som producenten ikke selv opfatter som specielt eller særligt.
Der kan konkret være tale om en række former for mus og andet inputudstyr, som er i almindelig handel, men som for en given person er den bedst egnede løsning. Disse produkter kan naturligvis indgå som en del af kommunikationshjælpemiddelløsningen, og først i den konkrete situation må man afgøre, om der skal pålægges en egenbetaling. Hvis inputudstyret er den samme type, som en almindelig forbruger ville vælge, er det Hjælpemiddelinstituttets opfattelse, at udstyret skal bevilges efter servicelovens § 98, stk. 4 (med 50% egenbetaling). Hvis der er behov for et inputudstyr, som er lidt mere avanceret end en almindelig gennemsnit-standardmus, men som stadig forhandles bredt til den almindelige befolkning, bør den bevilges efter servicelovens § 98, stk. 5 (bevillingsmyndigheden betaler de nødvendige merudgifter ved det dyrere produkt).
Omvendt opleves det jævnligt, at inputudstyr, som er udviklet med et specifikt professionelt formål, og som forhandles i almindelige computerforretninger (men ikke til almindeligt forbrug) - som eksempel nævnes en touch-skærm - pludselig finder anvendelse og ofte også markedsføres inden for handicapverdenen til afhjælpning af en konkret funktionsnedsættelse.
Når man i en konkret sag har vurderet, hvilken kombination af udstyr og produkter den samlede "særlige informationsteknologiske hjælpemiddelløsning" består af, må man efterfølgende vurdere, hvorvidt der vedrørende det enkelte produkt generelt er tale om et forbrugsgode (altså almindeligt computerudstyr) eller et hjælpemiddel. Den samlede løsning kan - og vil ofte - bestå af en kombination af forbrugsgoder og hjælpemidler.
Vedrørende de forbrugsgoder, der indgår i den samlede løsning, må man herefter foretage endnu en vurdering af, hvorvidt der i den konkrete sag er tale om, at brugeren opnår en almindelig forbrugsgodelettelse i dagligdagen, der berettiger til, at der bliver pålagt en egenbetaling. I denne vurdering bør man medtage, om formålet med anvendelsen af det konkrete forbrugsgode er det samme som for andre forbrugere.
Ydermere er der spørgsmålet om standardcomputeren. Hvorvidt en standardcomputer, som i et konkret tilfælde i sig selv udgør den bedst egnede og billigste løsning, er at ligestille med et "særligt informationsteknologisk hjælpemiddel", som amtet har ansvaret for, eller om der blot er tale om et almindeligt forbrugsgode, som kommunen har ansvaret for. Hvis computeren indgår som en del af et "særligt informationsteknologisk hjælpemiddel" er der ingen tvivl - så er det amtet. Men hvis computeren optræder som en selvstændig løsning, er der eksempler på, at forskellige amter har svaret forskelligt på dette spørgsmål.
Det konkluderedes sammenfattende, at der foreligger et "særligt informationsteknologisk hjælpemiddel" i tilfælde, hvor brugeren som følge af nedsat eller manglende fysiske eller psykiske funktionsevner har nogle begrænsninger i sine kommunikationsfærdigheder, der giver sig udslag i nogle særlige kommunikationsproblemer, og hvor disse " særlige" kommunikationsproblemer er væsentlige i forhold til personens samlede situation, vil der være grundlag for at yde støtte til et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel. Det særlige informationsteknologiske hjælpemiddel skal efterfølgende i væsentlig grad kunne erstatte eller udvikle de nedsatte kommunikationsfærdigheder. Alle former for udstyr og produkter hvad enten de er udviklet som hjælpemiddel, til almindelig handel eller til professionel brug vil kunne indgå i den samlede "særlige informationsteknologiske hjælpemiddelløsning".
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt bevilling af en computermus (MicroSpeed trackball) kan være en amtskommunal udgift efter servicelovens § 97, stk. 2, nr. 4 eller § 98, stk. 2, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998, eller en kommunal udgift efter samme lovs §§ 97 og 98.
