Lønmodtageren blev sygemeldt i oktober 1996 og overgik til sygedagpenge fra den 1. november 1997 efter at have modtaget løn under sygdom. Varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 1997.
Lønmodtageren anmeldte en ryglidelse den 2. april 1997 til Arbejdsskadestyrelsen.
Den 26. marts 1999 traf Arbejdsskadestyrelsen en afgørelse, hvorefter styrelsen på grundlag af de indtil da foreliggende oplysninger ikke havde haft mulighed for at anerkende den anmeldte lidelse som en arbejdsskade, fordi sagen først skulle forelægges for rygudvalget. Arbejdsskadestyrelsen ville imidlertid straks fortsætte sagsbehandlingen og der ville senere blive truffet en ny afgørelse.
Kommunen meddelte ved brev af 21. april 1999, at udbetaling af sygedagpenge ville ophøre med sidste udbetalingsdag den 23. april 1999. Det fremgik af afgørelsen, at udbetalingen siden 1. november 1998 havde været forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, idet Arbejdsskadestyrelsen ikke havde truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. Der forelå nu afgørelse dateret den 26. marts 1999, hvorfor der ikke længere var grundlag for yderligere dagpengeudbetaling. Endvidere havde kommunen vurderet, at der ikke på grundlag af andre bestemmelser i dagpengeloven var grundlag for at udbetale yderligere dagpenge.
Kommunen havde i brev af 3. juni 1999 til det sociale nævn oplyst, at sagen var revurderet den 2. juni 1999 og afgørelsen fastholdtes, idet arbejdsskaden ikke var anerkendt og revalidering ikke kunne iværksættes, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1. Pensionshabilitet kunne ikke vurderes, da behandlingsmulighederne fortsat blev undersøgt.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og fandt, at lønmodtageren ikke var berettiget til udbetaling af sygedagpenge efter den 23. april 1999, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4.
Nævnet lagde ved afgørelsen om afslag på forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og nr. 4 vægt på det lægeligt oplyste i forbindelse med beslutningen om ikke at operere, hvorefter yderligere undersøgelser var påkrævet for at tage stilling til, om lønmodtageren skulle opereres, afsluttes eller henvises til fælles reumatologisk konference. Nævnet fandt på dette grundlag, at lønmodtagerens helbredsmæssige forhold og prognose var uafklarede således, at revalidering ikke var overvejende sandsynlig og eventuel pensionshabilitet ikke kunne vurderes.
Ved afgørelsen om afslag på forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, havde nævnet henvist til Ankestyrelsens afgørelse, der var offentliggjort som SM D-28-97. På baggrund af sagens oplysninger fandt nævnet ikke holdepunkter for, at lønmodtagerens sag ikke skulle være sammenlignelig med afgørelsen refereret i den nævnte SM-meddelelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der var behov for en fortolkning (evt. revision) af SM D-28-97 med baggrund i dagpengevejledningens pkt. 143.
Det var endvidere oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen den 9. september 1999 havde truffet afgørelse i arbejdsskadesagen, og at lidelsen var anerkendt som arbejdsskade. Der var fortsat ikke truffet afgørelse om erhvervsevnetab. Det var således ifølge klageren ikke i overensstemmelse med vejledningen, at sygedagpengeudbetalingen ikke fortsat var i kraft. Lønmodtageren havde været selvforsørgende i 8 måneder. Han ventede fortsat på, at kommunen skulle iværksætte en afprøvning af den erhvervsevne, som man påstod lønmodtageren var i besiddelse af. Det var helt uden omkostninger for kommunen, at ventelister og omlægninger på amtets revalideringsinstitutioner gjorde, at der endnu ikke kunne sættes en dato på for, hvornår afprøvning ville kunne gå i gang, en afprøvning uden vederlag for lønmodtageren. Følgelig var det ifølge "sædvanlig praksis" i Arbejdsskadestyrelsen ikke muligt at fastsætte erhvervsevnetabsprocenten.
Ifølge klageren var det netop for at forebygge en sådan fastlåst situation, at nr. 3 i dagpengelovens § 22, stk. 1 blev indsat. SM D-28-97 havde forkludret denne intention.
Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på belysning af rækkevidden af SM D-28-97.
