Ankestyrelsens principafgørelse R-1-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 9, stk. 1 og § 9a, stk. 1, nr. 7

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998 - § 46, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 51 af 5. marts 1998 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 55

A kommune anbragte den 25. marts 1996 en dreng, der var født i februar 1981, på et privatejet socialpædagogisk opholdssted i B kommune.

I juni 1998 flyttede drengen ind i en udslusningsbolig i B kommune med tilknytning til opholdsstedet, og den 3. august 1998 begyndte han i håndværkerlære.

I et notat af 13. august 1998 anbefalede opholdsstedet, at anbringelsen fortsatte ud over det fyldte 18. år og foreløbig frem til den 30. juni 1999.

Den 3. februar 1999 - kort før drengens 18 års fødselsdag - traf A kommune afgørelse om, at den iværksatte foranstaltning skulle ophøre ved det fyldte 18. år. Afgørelsen blev indbragt for det sociale nævn, som den 23. februar 1999 pålagde A kommune at forlænge foranstaltningen for ham efter det fyldte 18. år og foreløbig indtil den 30. juni 1999, idet nævnet fandt, at drengen fortsat havde et særligt behov for støtte, som det måtte anses for at være af væsentlig betydning for ham at få dækket.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at formålet med anbringelsen i det socialpædagogiske opholdssted var, at drengen skulle lære almindelige adfærdsnormer uden brug af vold, trusler og tyverier, at han ifølge den seneste udtalelse fra opholdsstedet fortsat havde behov for tæt stabil voksenstøtte for at korrigere adfærden, idet han faldt tilbage i gamle handlemønstre, når han blev usikker, og at han blev beskrevet som en sårbar ung mand uden noget brugbart familiært netværk.

Nævnet bemærkede endelig, at kommunen ikke havde begrundet sin afgørelse, idet afgørelsen ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens regler angav de hovedhensyn, der var bestemmende for skønsudøvelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af handlekommuneforpligtelsen og beslutningskompetencen i forbindelse med forlængelse af foranstaltninger ud over det fyldte 18. år.

Efter reglerne i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, får en ung, der fylder 18 år, selvstændig opholdskommune.

Det fremgår af vejledning om særlig støtte til børn og unge, pkt. 55, at i tilfælde, hvor en foranstaltning ønskes opretholdt efter det fyldte 18. år, er det den unges egen opholdskommune, der skal træffe afgørelse om eventuel opretholdelse, jf. servicelovens § 46, stk. 2.

Som følge heraf burde B kommune således have truffet afgørelse om forlængelse af den iværksatte foranstaltning, da drengen ved det fyldte 18. år fik selvstændig opholdskommune i B kommune. Nævnet havde således ikke kompetence til at pålægge A kommune at træffe afgørelse om forlængelse af foranstaltningen.

Efter omstændighederne fandt Ankestyrelsen ikke, at den stedlige inkompetence skulle medføre ugyldighed.

Der blev herved lagt vægt på, at nævnets afgørelse var en begunstigende forvaltningsakt overfor en borger.

Der blev endvidere lagt vægt på, at B kommune ville have haft ret til refusion for udgifterne i forbindelse med forlængelse af foranstaltningen, da denne var omfattet af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, nr. 7, og da der var tale om et ubrudt forløb.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse om, at A kommune var handlekommune i forbindelse med forlængelse af foranstaltninger ud over det 18. år.