Ankestyrelsens principafgørelse D-7-00

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2000 - § 19a, stk. 2

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 26, stk. 2

Et barn blev født i januar 1999, knap 12 uger for tidligt. Barnet vejede ved fødslen 980 g og var indlagt på hospital i 3 måneder efter fødslen. Som følge deraf skulle barnet følges lægeligt udover 1 år.

Hospitalet søgte for moderen om forlænget orlov med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Begrundelsen var den lave fødselsvægt, svær umodenhed og lungeforandringer, som gjorde det utilrådeligt, at barnet blev passet uden for hjemmet i det første leveår.

Kommunen gav den 9. juni 1999 afslag på det ansøgte, både efter servicelovens § 29 og efter dagpengelovens § 19 a. For så vidt angår dagpengelovens § 19 a fandt kommunen, at der ikke var tale om en sygdom, der blev behandlet ved barnets ophold i hjemmet, men at der alene var tale om, at barnet kunne få en forøget sygdomsrisiko ved pasning uden for hjemmet.

Forældrene anførte i anken til det sociale nævn, at de i forbindelse med den langvarige indlæggelse i relation til fødslen af overlægen stærkt var blevet anbefalet at undgå mulige smitterisici for barnet. Herunder anbefaledes at undgå pasning i institutionsmiljø/dagpleje frem til den 1. januar 2000.

Pasning i hjemmet ville derfor være en forebyggende indsats, der skulle modvirke såvel yderligere hospitalsindlæggelser som stort fravær fra arbejde for forældrene. Sygehuset havde endvidere oplyst, at muligheden for at barnet ville udvikle sig alderssvarende var langt bedre, hvis det kunne undgå belastninger af lungerne fx ved infektioner.

Hospitalet uddybede i brev af 30. august 1999 begrundelsen for behovet for pasning i hjemmet i stedet for i daginstitution/dagpleje. Det anførtes, at lungeforandringer i form af bronkopulmonal dysplasi betyder, at barnet har udviklet færre luftsække (alveoler). Lungekapaciteten er derfor mindre end normalt, og luftsækkene er langt mere sårbare over for slimblokering. Alle erfaringer viser, at første leveår er de kritiske for børn med bronkopulmonal dysplasi. De er særlig sårbare og skrøbelige over for luftvejsinsektioner, specielt influenza virus og tilsvarende virus samt RS-virus.

En sådan infektion hos et barn med bronkopulmonal dysplasi under 1 år fører ofte til alvorlig sygdom med høj risiko og behov for intensiv behandling.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at moderen havde ret til dagpenge i perioden 1. oktober 1999 til 31. december 1999 i medfør af dagpengelovens § 19 a.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at barnet havde en så alvorlig lidelse, og at den eneste behandlingsmulighed var at undgå at udsætte det for virusinfektioner det første leveår ved ophold i hjemmet.

Nævnet præciserede efterfølgende begrundelsen derhen, at nævnet i den konkrete sag var af den opfattelse, at risikoen for infektioner i forbindelse med barnets lungelidelse var af så alvorlig karakter, at ophold i hjemmet var "behandling", jf. dagpengelovens § 19 a, stk. 2.

Afgørelsen blev anket af kommunen.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der i den konkrete sag ikke var tale om, at der skulle passes et sygt barn i hjemmet, men alene tale om, at barnet havde en forøget sygdomsrisiko ved pasning uden for hjemmet, hvorfor det blev anbefalet, at barnet blev passet i hjemmet. Der henvistes endvidere til, at Ankestyrelsen vejledende har udtalt sig tilsvarende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på nærmere belysning af, hvornår behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Ankestyrelsen fandt, at Det Sociale Nævn ikke havde ret til at pålægge kommunen at udbetale dagpenge efter dagpengelovens § 19 a til moderen i perioden 1. oktober 1999 til 31. december 1999.

Moderen skulle dog ikke tilbagebetale de dagpenge, hun havde fået udbetalt i medfør af nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at dagpengelovens § 19 a angår børn under 14 år med indlæggelseskrævende sygdom. Hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det, kan behandling eller pleje i hjemmet sidestilles med ophold på hospital.

Begrundelsen for afgørelsen var, at pasning af barnet i hjemmet ikke skulle træde i stedet for ophold på hospital eller lignende institution, men var et alternativ til pasning uden for hjemmet.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.