Ansøger, der var islandsk statsborger, havde boet i Danmark siden 1. december 1994. Hun havde siden 1. november 1990 modtaget højeste invaliditetspension fra Island.
I juni 1999 rettede hun henvendelse til kommunen og søgte om skånejob.
Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til aktivlovens § 75, hvor det anføres, at tilbud gives til personer, der modtager pension efter lov om social pension. Da ansøger modtog pension fra Island, var hun ikke berettiget til et tilbud om skånejob.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at ansøger var islandsk statsborger og modtog en social sikringsydelse fra Island, idet hun modtog højeste invaliditetspension.
Nævnet fandt ikke, at ansøger var omfattet af personkredsen, der kunne tilbydes skånejob, idet det af
lov om aktiv socialpolitik fremgår, at skånejob skal tilbydes personer, der får førtidspension efter lov om social pension.
Nævnet lagde herved vægt på, at det af Den Nordiske Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992 fremgår, at ved ansøgning om pension i et nordisk land, ligestilles statsborgere fra et andet nordisk land med landets egne statsborgere, dog med visse undtagelser. Tilbuddet om skånejob er imidlertid en afledet ret, og dermed ikke omfattet af denne konventions bestemmelser om sikring af social tryghed.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det udelukkende er personer, der modtager førtidspension i henhold til den danske lovgivning, der kan tilbydes skånejob i henhold til aktivlovens bestemmelser.