En 32-årig kvinde, der allerede i 12-13 års alderen blev narkoman, og igennem de sidste 10 år havde været i fast metadonbehandling. Hun blev i januar 1994 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension på grund af følgerne efter misbruget.
Ansøger søgte i 1995 forhøjelse af pensionen, men kommunen gav i maj 1995 afslag herpå.
Ansøger havde som følge af forældrenes misbrug og megen flytten omkring, haft en svær opvækst. Ansøger blev tidligt anbragt på ungdomshjem, hvor hun som 12-årig startede med at sniffe lightergas. Ernærede sig senere ved prostitution og kriminalitet.
Ansøger havde 3 børn, der alle var anbragt i familiepleje. Det ene barn døde som 6-årig ved en trafikulykke.
Ansøger søgte atter i juni 1998 forhøjelse af pensionen, hvilket kommunen i marts 1999 gav afslag på. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var sket væsentlige forandringer af den helbredsmæssige situation, der kunne berettige til forhøjelse af pensionen. Denne afgørelse blev tiltrådt af nævnet.
Der var følger efter misbruget i form af tilbagevendende bylder på hænder, ben og i lysken med sårdannelse, som havde vanskeligt ved at hele. Desuden følger efter dyb årebetændelse i benene, i form at spændte og stolpeformede ben med svært ødem. Desuden flere blodpropper i benene. Gangdistancen målt til under 300 meter. Blev behandlet med blodfortyndende medicin, hvilket hun et par gange havde forsøgt at begå selvmord med. Behandlingen med blodfortyndende medicin blev stoppet, da risikoen i forbindelse med overdosis var større end den forebyggende effekt.
Fingrene var krogede, og specielt højre hånd fungerede dårligt som følge et trafikuheld.
Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis for tilkendelse af pension til stofmisbrugere med alvorlige fysiske og psykiske som følge heraf.
