Ansøger var en meget nærsynet kvinde med bygningsfejl på begge øjne. Ansøger havde medfødte ufrivillige øjenbevægelser samt følger efter nethindebetændelse og årebetændelse, som medførte ardannelser og tilsvarende huller i synsfeltet. Ansøgers synshandicap havde ikke ændret sig væsentligt siden 1991.
Ansøger havde tidligere fået bevilget hjælpemidler af kommunen i form af CCTV anlæg, T 88 koldlyslampe, båndoptager, coil håndlup samt Magic forstørrelsesprogram.
Ansøger søgte Amtskommunen om bevilling af forstørrelsesprogrammet zoom-tekst. Hjælpemiddelen-
heden i amtskommunen aflagde et hjemmebesøg hos ansøger, som i denne forbindelse oplyste, at hun selv havde investeret i en ny PC med 17 tommer skærm, scanner og Windows 95 med Office-pakken. Ansøgers største problemer med anvendelsen af PC´en var i forbindelse med brug af Internet. Ansøger
anvendte mest Internettet i forbindelse med afsendelse af E-mail til sin nevø, da han var svær at træffe pr. telefon. Ansøger ønskede at søge diverse, ikke nærmere konkretiserede, oplysninger på Internettet. Hun ønskede iøvrigt at benytte PC-bank, Krak kort samt oplysninger vedrørende HT´s køreplan. Ansøger fandt det besværligt at benytte CCTV anlægget i disse situationer, da det var sværere at fremsøge korrekt adresse. Ansøger havde desuden ønske om at kunne benytte forskellige opslagsværker, som var udgivet på CD-rom. Endelig fandt ansøger det vanskeligt at bevare overblikket ved anvendelse af Word, hvilket hun mente ville kunne lettes ved anvendelse af zoom-tekst.
Iøvrigt var det oplyst, at ansøger færdedes frit indendørs. Hun bar armbind ved udendørs færden i kendt miljø og mobilitystok ved færden over længere afstande. Ansøger benyttede offentlige transportmidler, købte ind i det nærliggende supermarked. Ansøger benyttede håndlup til at se priser i forbindelse med indkøb. Ansøger læste breve uden brug af optik ved at placere tekst tæt ved øjet (afstand ca. 5 cm. ) TV var placeret helt tæt ved sofa. Ansøger var ikke i stand til at læse undertekster. Ansøger læste ikke Magna print bøger, da hun ikke mente forstørret tekst hjalp hende. Når ansøger anvendte sin PC med 17 tommer skærm, havde hun indstillet teksten på skrifttypen UNIVERS W1 str. 14 - forstørrelsesgrad 150% i Word. Læseafstanden var da ca. 20 cm. Denne indstilling fungerede tilfredsstillende.
Ved brug af PC bank anvendtes forstørret tekst, svarende til forstørrelse 18 pkt. Ansøger var ikke helt tilfreds med denne forstørrelsesgrad. Ansøger benyttede stort set ikke sit CCTV anlæg, da hun aldrig havde vænnet sig til det, og da det var lettere at læse tekst ved at placere det tæt på øjet. Ansøger kendte kun det ansøgte zoom-tekst program perifert - fra en 20 minutters demonstrations version, og hun var således ikke bekendt med alle anvendelsesmuligheder og -begrænsninger.
Amtskommunen afslog ansøgningen og begrundede afslaget med, at det ikke ansås for at være en væsentlig lettelse i dagligdagen. Zoom-tekst var ikke en forudsætning for, at ansøger kunne benytte sin computer til kommunikation, da hun var i stand til at læse det skrevne på skærmen med den forstørrelse, hun benyttede i Word. Problemet med at kunne se det skrevne i menulinien i Word, kunne afhjælpes i Windows 95, hvor hun var i stand til at forstørre teksten. Ansøgers ønske om at få overblik over en hel side, når den var skrevet, ville ikke være muligt, da programmet deler skærmen op i mindre enheder. Ved brug af lupfunktion, opnås der heller ikke overblik over en hel side ad gangen.
Ansøgers ønske om at benytte internet, E-mail og PC-bank ansås ikke for en væsentlig lettelse i hverdagen, da ansøger var i stand til selvstændigt at poste breve, samt at henvende sig personligt i banken.
Ansøgers ønske om at kunne benytte opslagsværker udgivet på CD-rom, som f.eks. Kraks kort, ansås heller ikke for væsentligt, da hun tidligere havde fået bevilget et CCTV læseapparat, hvor hun ville kunne aflæse et almindeligt Krak kort.
Det fremgik iøvrigt af sagen, at det på baggrund af hjemmebesøget sammenfattende konkluderedes, at ansøgers problemer med at anvende Internet ikke ansås at være af væsentlig karakter. De anførte problemer med afsendelse af E-mail til ansøgers nevø kunne løses ved, at ansøger i stedet kontaktede ham pr. telefon eller sendte et brev med postvæsenet. Ansøgers ønske om at "surfe" på Internettet kunne heller ikke anses som en væsentlig aflastning i dagligdagen, da ansøger eksempelvis kunne klare at anvende et Krak kort, slå op i det og eventuelt aflæse kortet via CCTV-anlæg. Ansøgers problem med brug af PC bank ansås heller ikke for at være en væsentlig lettelse i dagligdagen, da ansøger kunne færdes frit udendørs, og kunne henvende sig personligt i banken. Problemer med at benytte Krak kort, HT-køreplan samt ikke at kunne benytte diverse CD-rom opslagsværker ansås ikke for at være væsentlige, da ansøger ville kunne benytte sit CCTV, selv om det var mere besværligt. Endelig anførtes, at problemet med at bevare overblikket over siden i tekstbehandlingsprogrammet Word ikke ville blive løst af zoom-tekst, da skærmen ikke ville kunne vise en hel side af gangen. Den forstørrelse
ansøger havde indstillet sin computer til fungerede godt læsemæssigt. Så ansøger kunne godt skrive og læse sine breve. Herefter konkluderedes, at det ansøgte program ikke var en væsentlig lettelse for ansøger.
Ansøger begrundede konkluderende i sin anke, at hun som synshandicappet ikke havde samme mulighed som andre til at bruge Internettet. Ansøger kunne ikke se, hvad der stod på de forskellige sider. Det blev anført, at der var flere og flere oplysninger på nettet, som ansøger benyttede, således bl.a. oplysninger fra DSB og HT om tog- og busruter med tider, skiftesteder o.lign. Ansøger kunne Word tekstbehandling, men når hun skulle benytte noget specielt fra menulinien, så var det næsten umuligt.
Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte amtskommunens afgørelse om afslag på bevilling af zoom-tekst til pc´er i h.t. lov om social service § 98.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var behov for det ansøgte på grund af udøvelse af erhverv.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at ønsket om bl.a. at benytte Internettet, ikke kunne danne grundlag for at pålægge amtskommunen at yde hjælpemidlet, da programmet ikke i væsentlig grad ville lette den daglige tilværelse.
Endelig blev der lagt vægt på, at ansøger ved hjælp af det bevilgede CCTV-anlæg ville være i stand til at aflæse Kraks kort.
Sagen blev antaget til behandling i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt man ved en afgørelse efter servicelovens § 97, stk. 2, nr. 4, jf. § 98, stk. 2 kan stille krav om, at betingelserne i servicelovens § 97, stk. 1 skal være opfyldt.
