Ankestyrelsens principafgørelse A-27-00

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

30-12-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 20

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 93, stk. 1, nr. 3

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 26, stk. 1, nr. 1

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 92

Ansøger, der var 21 år, søgte i maj 1998 om kontanthjælp. Han oplyste til kommunen, at han selv havde sagt sit arbejde op.

Kommunen fandt ham berettiget til kontanthjælp, men med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk.1, nr. 1, idet han ikke kunne med sin arbejdsgiver, og derfor ikke ville vente med at sige op, til han havde fundet andet arbejde. Der var således tale om selvvalgt opsigelse, hvorved han havde afskrevet sig midler til egen forsørgelse.

I december 1998 rettede ansøger atter henvendelse til kommunen, og fremviste en skriftlig opsigelse dateret 3. april 1998 fra sin tidligere arbejdsgiver. Han ønskede med denne dokumentation, at kommunen ændrede afgørelsen om tilbagebetalingspligt, idet han nu hævdede, at han var blevet sagt op og således ikke selv var skyld i at stå uden forsørgelse.

Kommunen rettede henvendelse til den tidligere arbejdsgiver, der oplyste, at der havde været tale om samarbejdsvanskeligheder, og at ansøger derfor var blevet sagt op. Kommunen fandt dog ikke grundlag for at ændre afgørelsen om tilbagebetaling.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, men fandt dog, at der kun kunne blive tale om tilbagebetaling af hjælpen for de første 13 uger, idet ansøger havde krav på at blive aktiveret efter 13 ugers ledighed. Han ville således på dette tidspunkt være kommet ud af tilbagebetalingsforpligtigelsen, idet hjælp ydet under aktivering ikke kan kræves tilbagebetalt.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger bl.a., at han aldrig havde nægtet at påtage sig arbejde, og at han heller ikke mente, at han havde opgivet et arbejde. At give udtryk for utilfredshed med sit arbejde burde ikke være ensbetydende med, at hjælpen var tilbagebetalingspligtig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kontanthjælp ydet med tilbagebetalingspligt til en person under 30 år kan kræves tilbagebetalt udover de første 13 ugers sammenhængende kontanthjælp, når ansøger ikke er kommet i aktivering på dette tidspunkt.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger skulle tilbagebetale den kontanthjælp, han havde modtaget de 13 første sammenhængende uger efter den 1. juni 1998.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger efter det beskrevne hændelsesforløb selv var skyld i, at han stod uden forsørgelse i juni 1998.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen ikke, sådan som ansøger havde krav på, havde tilbudt aktivering efter 13 ugers sammenhængende kontanthjælp, og at kommunen heller ikke foretog opfølgning i sagen før ansøgers egen henvendelse i december 1998.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at den hjælp, ansøger havde modtaget udover de første 13 uger, ikke var tilbagebetalingspligtig.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at den af kommunen udviste passivitet fandtes kritisabel i forbindelse med, at kommunen ikke havde foretaget opfølgning i sagen fra ansøgers første henvendelse den 26. maj 1998 til den 18. december 1998, hvor han selv henvendte sig til kommunen.