Ankestyrelsens principafgørelse U-5-00

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-12-2010

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led

Note:

Erstattet af Principafgørelse U-11-07

Sagsfremstilling 1:

Sag 1 - j. nr. 104542-99Sagen vedrørte anerkendelse af myoser i arm og nakke, af nakke skuldersmerter og af en discusprolaps i nakken hos en 57- årig kvinde, der havde arbejdet som teknisk tegner i perioden 1960 - maj 1998. Frem til 1990 foregik arbejdet ved en tegnemaskine, hvilket indebar en ligelig belastning af armene. Fra 1991 og frem foregik tegnearbejdet ved hjælp af computer under anvendelse af computermus.

Kvindens helbreds- og arbejdsforhold var primært belyst ved en arbejdsmedicinsk og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring. Om arbejdet var det i den arbejdsmedicinske erklæring bl.a. oplyst, at kvinden i perioden 1991 til 1994 havde arbejdet siddende ved en computer. Computermusen blev betjent med højre hånd på en såkaldt digitizer. Tegningen fremkom på computerskærmen ved meget hyppige klik med computermusen. Der var ingen variation i arbejdet i form af andre arbejdsopgaver. Der var ingen understøttelse af højre underarm. Fra ultimo 1994 ændredes kvindens arbejdsforhold efter kontakt til BST. Hun fik således indstilleligt arbejdsbord, understøtning af underarme m.v. Der var ikke oplysninger om ændringer i arbejdsopgaverne.

Om kvindens helbredsforhold var det oplyst, hun forbigående i 1982 havde nakke- skuldersmerter, som blev behandlet ved fysioterapeut. I perioden 1991 til 1994 havde hun jævnt tiltagende smerter i nakkehvirvelsøjlen med udstråling til skulderåg. Generne var mest udtalte i højre side. I 1994 påvistes 2 discusprolapser med nervepåvirkning i nakkehvirvelsøjlen. Efter et operativt indgreb var kvinden smertefri og bevægeligheden var bedret. Fra medio 1995 til ultimo 1997 oplevede kvinden igen tiltagende smerter i nakkehvirvelsøjlen med udstråling til skulderåg. I januar 1997 debuterede hun endvidere med smerter fra højre albue. Ved undersøgelse i november 1997 havde kvinden tillige smerter mellem skulderbladene. Ved undersøgelse i september 1998 havde kvinden gener i form af daglige muskelsmerter og spændinger.

Ved røntgenundersøgelse i oktober 1996 fandtes en skævhed i brystrygsøjlen. Objektivt fandtes ved undersøgelse i november 1997 reduceret muskelomfang af den højre supraspinatus muskel (skulder) og ømhed svarende til flere muskler i nakke- skulderregionen. Ved undersøgelsen i september 1998 fandtes normalt muskelomfang af højre skulder og ingen ømhed af ekstensormuskulaturen i højre albue.

På sagen forelå endvidere en rapport fra Arbejdstilsynet fra marts 1998, hvoraf det bl.a. fremgik, at der i firmaet blev arbejdet mere end 2 timer ved skærmterminalerne, hvorfor arbejdet var omfattet af At-anvisning 4.0.1.1. Arbejdspladserne ved terminalerne svarede ikke fuldt ud til kravene på området. Arbejdstilsynet anførte, at den fysiske indretning af arbejdspladserne på flere måder kunne forbedres. Endvidere blev det oplyst, at arbejde i belastende arbejdsstillinger medførte risiko for belastningslidelser på længere sigt. Hvis arbejdet indebar længerevarende fastlåsning i arbejdet, ville risikoen være forøget. Tilsynet fandt, at vurderingen gav baggrund for at bede firmaet om at foretage en arbejdspladsvurdering og derefter løse de påviste problemer til en fastsat tidsfrist. Dette kunne bl.a. opnås ved, at skærme, borde m.v. let kunne indstilles. Arbejdstilsynet fandt ikke, at den daglige varighed af det intensive, ensidige og bundne arbejde burde overstige 3-4 timer dagligt. Endvidere burde arbejdet afbrydes regelmæssigt af andet arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en lidelse, der var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at lidelsen ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen lagde endvidere vægt på indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget, som på sit møde den 25. maj 1999 behandlede sagen. Udvalget havde indstillet, at tilfældet blev afvist, idet lidelsen ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet. Udvalget havde herved lagt vægt på, at det fremgik af en speciallægeerklæring fra 14. september 1998, at kvinden havde myoser i nakke og højre arm. Udvalget havde været opmærksom på, at hun var opereret for en discusprolaps, men fandt ikke, at der var sammenhæng mellem discusprolapsen og arbejdet. Udvalget fandt ikke, at der var lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem myoserne i nakken og det beskrevne arbejde.

Udvalget havde herudover lagt vægt på følgende ved vurderingen af anerkendelsesspørgsmålet:

"På baggrund af den stigende interesse for de gener, som arbejdet med computermus formodes at medføre, har Arbejdsskadestyrelsen på forskellig måde forsøgt at afklare sammenhængen mellem belastningen ved arbejdet med computermus og forskellige typer af lidelser.

I februar 1998 aflagde styrelsen besøg i Sverige, Norge og Finland for at høre om erfaringerne på området og fik oplyst, at arbejdet med computermus ikke havde givet anledning til anerkendelse af lidelser i arme, skuldre og nakke.

I maj 1998 indkaldte Arbejdsskadestyrelsen til en international konference for at markere, at den danske arbejdsskadeforsikring havde 100 års jubilæum. Emnet var: Hvilke arbejdsskader kan en arbejdsplads med skærmarbejde medføre ?

Der var blandt andet oplæg om edb-tastaturets og musens betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke. Efter konferencen var der enighed om, at der ikke umiddelbart var grundlag for at optage lidelser som følge af skærmarbejde på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en litteraturgennemgang, men har ikke fundet kontrollerede undersøgelser, der kunne bekræfte en evt. sammenhæng mellem en nærmere angivet belastning med computermusen og en bestemt lidelse.

Styrelsen har på baggrund af konkrete sager stillet Retslægerådet en række spørgsmål for også på denne måde at forsøge at afklare sammenhængen mellem arbejdet med computermus og sygdomme, men rådet oplyste, at de forelagte spørgsmål faldt uden for rådets opgaver.

De forskellige tiltag har ikke resulteret i en afklaring af sammenhængen, således at der er grundlag for at angive en belastning med computermus i antal timer om dagen over en given periode, som med overvejende sandsynlighed kan være årsag til en bestemt lidelse.

Det er en betingelse for anerkendelse af lidelser, der ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, at de må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Det står i § 10, stk. 1, nr. 2 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. De betingelser er ikke opfyldt på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at der bl.a. er givet en bevilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet til nogle arbejdsmedicinske klinikker til en videnskablig undersøgelse, der blandt andet skal klarlægge, om der ved brug af computermus udvikles lidelser i bevægeapparatet, og i bekræftende fald da hvilke lidelser. Der er tale om et 3-årigt projekt, der forventes afsluttet i år 2002.

Arbejdsskadestyrelsen vil følge udviklingen på området og vil også i forbindelse med afslutningen af projektet år 2002 overveje, om betingelserne for anerkendelse af sygdomme på grund af arbejde med computermus kan anses for opfyldt. Styrelsen vil løbende orientere Erhvervssygdomsudvalget om sine overvejelser. "

Kvindens forbund påklagede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen.

I brev af 6. august 1999 til Arbejdsskadestyrelsen anførte forbundet bl.a. : "I denne forbindelse bedes I nærmere præcisere, hvorfor I i Jeres vurdering ikke inddrog erfaringerne fra syerskerne i Jeres afgørelse"

Arbejdsskadestyrelsen svarede bl.a.:

"Til forbundets spørgsmål om, hvorfor vi ikke har inddraget erfaringerne fra syerskerne i sagen bemærkes følgende:

Diagnoserne er myoser i nakke og højre arm. Belastningerne er anvendelse af tegnemaskine og af computer med digitizer-mus.

Arbejdsskadestyrelsen finder ikke, at der er en sådan lighed hverken med hensyn til sygdomsbillede eller belastning, at litteraturen vedrørende sammenhængen mellem kroniske nakke-skuldersmerter og repititivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken kan bruges som dokumentation for årsagssammenhæng i ovennævnte sager. Vi har derfor ikke omtalt denne litteratur i afgørelserne. "

I en supplerende klage beskrev kvindens forbund bl.a. de konkrete arbejdsforhold indgående. Der blev i den forbindelse henvist til Arbejdstilsynets rapport fra marts 1998, hvori der blev påpeget en række uhensigtsmæssige forhold vedrørende indretningen af arbejdspladsen. Endvidere fremgik det af tilsynets rapport, at kvinden igennem alle årene havde været udsat for en statisk belastning af skulderåget, især efter 1990. Videre gjorde forbundet opmærksom på, at arbejdsmedicinsk klinik havde vurderet, at arbejdet som teknisk tegner kunne sidestilles med industrielt syerskearbejde. På denne baggrund konkluderede forbundet, at kvindens lidelse burde anerkendes efter fortegnelsens gruppe E, pkt. 7.

Kvindens lidelser i form af myoser i arm og nakke, af nakke skuldersmerter og af en discusprolaps i nakken kunne ikke anerkendes som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Lidelserne kunne ligeledes ikke anerkendes efter § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Kvinden kunne derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter loven.

Begrundelsen for, at lidelserne i form af myoser i arm og nakke og i form af en discusprolaps i nakken ikke kunne anerkendes efter ovennævnte fortegnelse over erhvervssygdomme var, at lidelserne ikke var nævnt i fortegnelsen.

Begrundelsen for, at nakke- skuldersmerterne ikke kunne anerkendes efter gruppe E, pkt. 7 i nævnte fortegnelse var, at der ikke var påvist en kombineret nakke- og skulderlidelse. Begrundelsen var endvidere, at belastningen i arbejdet som teknisk tegner var ensidig, mens belastningen ved industrielt syerskearbejde var dobbeltsidig.

Begrundelsen for at lidelserne ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke aktuelt forelå lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lidelserne og arbejdet som teknisk tegner. Anerkendelse efter denne bestemmelse fordrede således, at epidemiologiske undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket bl.a. forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt lidelse og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste hvilken grad af belastning, som udløste lidelsen. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedr. skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde.

Begrundelsen for, at lidelserne ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led var, at lidelserne ikke med stor sandsynlighed var forårsaget af arbejdets særlige art, jf. herved SM U-20-99.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at den cervicale discusprolaps ikke kunne anses for arbejdsbetinget. Ankestyrelsen lagde endviderevægt på, at prolapsen i nakken havde betydning for nakke skuldersmerterne. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at myoser var en hyppigt forekommende lidelse i normalbefolkningen, og at årsagen til lidelsen i de fleste tilfælde var ukendt.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag 2 - j. nr. 104542-99

Sagen vedrørte anerkendelse af en skulder- nakkelidelse og af en højresidig tennisalbue hos en 49-årig kvinde, der havde arbejdet som teknisk tegner siden 1970. Kvinden havde arbejdet ved EDB skærm siden 1984. Arbejdet havde bestået i beregninger, hvortil både tastatur og mus blev anvendt, og i teknisk tegning ved computer, som alene fordrede anvendelse af computermus. Kvinden havde arbejdet på fuld tid og havde arbejdet ligeligt med beregningsopgaver og teknisk tegning.

Kvindens helbreds- og arbejdsforhold var primært belyst ved en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra september 1998. Udover det ovenfor nævnte var det om arbejdsforholdene oplyst, at kvinden det seneste år arbejdede ved regulerbar stol og bord. Om de helbredsmæssige forhold fremgik det, at hun i ca. 10 år havde haft periodevise gener i form af smerter ved højre arm og nakke, hvilket hun havde modtaget kiropraktorbehandlinger for. Ved den objektive undersøgelse fandtes ømhed af skulderloftet i højre side. Endviderefandtes lettere til moderat ømhed af flere muskelgrupper i nakke skulderregionen og ømhed af højre overarmskno ved albuen. Der fandtes alene konsistensforandring af en muskel i nakken.

Efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse var der ikke tale om en lidelse, som var omfattet af loven.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at den påvirkning, kvinden havde været udsat for, ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen havde endvidere lagt vægt på indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget, som på sit møde den 25. maj 1999 har behandlet sagen. Udvalgets flertal havde indstillet, at tilfældet blev afvist, idet lidelserne ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet. Udvalgets flertal havde herved lagt vægt på, at der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem myoserne i højre arm, skulder og nakke og højresidige tennisalbue og det beskrevne arbejde.

Udvalgets flertal havde herudover lagt vægt på de samme generelle forhold, som nævnt under sag nr. 1.

Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanten for FTF havde fundet, at den anmeldte lidelse i form af myoser i arm og skulder/nakke og højresidig tennisalbue burde anerkendes som omfattet af forsikring mod følger af arbejdsskade. Der blev henvist til, at der var tale om en diagnosticeret lidelse, som der var enighed om, samt at der var tale om en relevant belastning over længere tid, hvor de samme sener og muskler blev belastet. Endvidere blev der henvist til speciallægeerklæringen, hvoraf det fremgik : "Årsagen til disse lidelser er formentlig monotone bevægelser af højre O. E. med bådestatisk og dynamisk muskulær belastning i forbindelse med EDB arbejde. Der findes ikke alternative årsagsforklaringer. "

Kvinden påklagede herefter sagen til Ankestyrelsen. Efterfølgende meddelte hun, at hendes forbund overtog partsrettighederne.

I brev af 6. august 1999 anførte forbundet herefter bl.a. til Arbejdsskadestyrelsen:

"I denne forbindelse bedes I nærmere præcisere, hvorfor I i Jeres vurdering ikke inddrog erfaringerne fra syerskerne i Jeres afgørelse. "

I brev af 28. september 1999 svarede Arbejdsskadestyrelsen:

"Til forbundets spørgsmål om, hvorfor vi ikke har inddraget erfaringerne fra syerskerne bemærkes følgende:

Diagnoserne er myoser i højre arm og skulder/nakke og højresidig tennisalbue. Belastningerne er manuelt tegnearbejde. Efterfølgende har der været tale om udarbejdelse af beregninger i ca. halvdelen af arbejdstiden med brug af tastatur og mus. Derudover har der været tale om computertegninger, hvor der anvendes mus på digitiser.

Arbejdsskadestyrelsen finder ikke, at der er en sådan lighed hverken med hensyn til sygdomsbillede eller belastning, at litteraturen vedrørende sammenhængen mellem kroniske nakke-skuldersmerter og repititivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken kan bruges som dokumentation for årsagssammenhæng i ovennævnte sager. Vi har derfor ikke omtalt denne litteratur i afgørelserne. "

I supplerende klage af 16. november 1999 beskrev forbundet bl.a. arbejdet som teknisk assistent gennem årene. Frem til 1984 udførte kvinden manuelt tegnearbejde. Efterfølgende udførte hun halvdelen af tiden beregninger ved computeren og den resterende tid udførte hun computerbaseret tegnearbejde på digitizer med anvendelse af mus. Om musearbejdet oplyste forbundet, at dette var præcisionskrævende. Endvidere anførtes det, at indretningen af den personlige arbejdsplads havde været uhensigtsmæssig, idet der eksempelvis ikke var håndledsstøtte. Ligeledes blev der først i 1997 indført justerbart bord. Endelig gjorde forbundet opmærksom på, at der i speciallægeerklæringen ikke var oplyst om konkurrerende skadesfaktorer. Det blev på denne baggrund konkluderet, at de anmeldte lidelser måtte anses for forårsaget af arbejdets særlige art. Forbundet henviste i klagen til et vedlagt materiale, hvori der indgik en artikel fra "Arbete og Hälsa" og en omtale af professor Laura Punnett.

De anmeldte lidelser kunne ikke anerkendes som erhvervssygdomme efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, bilag 1, gruppe E, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Lidelserne kunne ligeledes ikke anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Kvinden kunne derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter loven.

Begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anerkendelse af tennisalbuen efter § 10, stk. 1, nr. 1 var, at arbejdet som teknisk tegner ikke var kraftbetonet i fortegnelsens forstand, jf. herved fortegnelsens gruppe E, pkt 6 b).

Begrundelsen for afgørelsen om afvisning af anerkendelse af nakke skulderlidelsen efter § 10, stk. 1, nr. 1 var, at lidelsen ikke var nævnt i fortegnelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at nakke- skulderlidelsen kunne anerkendesefter fortegnelsens bilag 1, gruppe E, pkt. 7 om kroniske nakke skuldersmerter efter repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.

Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering vægt på, at der ved speciallægeundersøgelsen alene fandtes moderat til svær muskelømhed af en muskel (trapezius), mens anerkendelse efter gruppe E, pkt. 7 forudsatte moderat til svær muskelømhed i 6 af 12 muskellokalisationer i nakke- skulderregionen, jf. herved SM U-4-97. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at belastningen vedindustrielt syerske arbejde normalt er dobbeltsidig, hvilket medfører en dobbeltsidig lidelse. Belastningen i kvindens arbejde var ensidig.

Begrundelsen for at lidelserne ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led var, at der ikke aktuelt forelå tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem lidelserne og arbejdet som teknisk tegner. Anerkendelse efter denne bestemmelse fordrede således, at epidemiologiske undersøgelser understøttede antagelsen af en årsagsmæssig sammenhæng, hvilket bl.a. forudsatte, at andre mulige årsagsforklaringer kunne elimineres. Det var endvidere en forudsætning, at undersøgelserne dokumenterede årsagssammenhæng mellem en bestemt lidelse og de arbejdsmæssige belastninger, og at undersøgelserne påviste hvilken grad af belastning, som udløste lidelsen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en omfattende gennemgang af de foreliggende forskningsresultater vedr. skærmarbejde, herunder især intensivt arbejde med computermus, ikke havde afdækket egentlige epidemiologiske eller prospektive undersøgelser af risikoen ved denne type arbejde.

Ankestyrelsen havde herefter vurderet, at der forelå en række undersøgelser af varierende karakter, der kunne understøtte antagelsen af en årsagssammenhæng mellem intensivt musearbejde gennem flere år og udvikling af konkrete lidelser. Derimod kunne den konkrete indretning af enkelte arbejdspladser ikke anses for afgørende for udvikling af lidelserne. I gennemgangen var bl.a. indgået arbejder af Punnett og Bergqvist og af Karlqvist.

Begrundelsen for at lidelserne ikke kunne anerkendes efter § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led var, at lidelserne efter en konkret vurdering ikke med stor sandsynlighed var forårsaget af arbejdets særlige art, jf. herved SM U-20-99.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kvinden kun halvdelen af arbejdstiden havde været beskæftiget med tegning på computer ved hjælp af mus. Da arbejdet med beregninger belastede bevægeapparatet på en anden måde end tegnearbejdet, indeholdt arbejdet derfor et væsentligt element af variation. Ankestyrelsen fandt herefter ikke, at kvindens arbejde havde indebåret helt særlige, ekstraordinære eller atypiske arbejdsforhold, som måtte antages at medføre en særlig risiko i arbejdet. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der kun var beskedne objektive lægelige fund. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at årsagen til udvikling af myoser ikke med sikkerhed var kendt, og at myoser var en meget hyppig lidelse i befolkningen.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.