Ankestyrelsens principafgørelse A-25-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 39, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 141

Ansøger, der modtog kontanthjælp med taksten for forsørgere, deltog i efteråret 1999 i aktivering i form af danskundervisning på sprogskole. Der var tale om undervisning 2 gange ugentligt á 4 timer. Ansøgers læge havde vurderet, at hun skulle kunne klare dette tilbud trods en ryglidelse.

Kommunen præciserede den 25. november 1999 overfor ansøger, at hun skulle følge undervisningen og ikke gå hjem efter en time. Såfremt hun fortsatte hermed, ville det få konsekvenser for udbetalingen af kontanthjælp.

Den 8. december 1999 fik ansøger besked om, at sprogskolen havde oplyst, at hun stadig ikke fulgte undervisningen fuldt ud. Kommunen meddelte samtidig med henvisning til aktivlovens § 39, at der ville ske træk i kontanthjælpen pr. 1. januar 2000 svarende til det antal timer, hvor hun var udeblevet.

Den 20. december 1999 oplyste kommunen, at der ifølge sprogskolen var tale om ulovligt fravær i 12 timer, hvor ansøger var udeblevet uden sygemelding.

Kommunen beregnede, at hjælpen for januar 2000 kunne nedsættes med 3.312 kr., men da dette oversteg 20% af kontanthjælpen, ville der blive trukket 1.973 kr. i hjælpen for januar og 1.339 kr. i hjælpen for februar 2000.

Nævnet fandt, at kommunen på grund af ansøgers udeblivelse i december måned 1999 maksimalt kunne trække 20% af ansøgers kontanthjælp i januar 2000, mens kommunen ikke kunne trække i kontanthjælpen for februar begrundet i hendes udeblivelse i december 1999.

Nævnet bemærkede, at såfremt en person uden rimelig grund udeblev fra et aktiveringstilbud i en måned, ville hjælpen for denne måned maksimalt kunne nedsættes med 20%, jf. aktivlovens § 39, stk. 2. Der var efter nævnets opfattelse ikke hjemmel til at nedsætte kontanthjælpen i flere måneder med 20% for den samme måneds udeblivelse.

I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til pkt. 141 i Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der kunne trækkes i yderligere 2 måneder, såfremt hele fradraget - på grund af 20% reglen - ikke kunne fratrækkes i efterfølgende måned.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var hjemmel i aktivlovens § 39, stk. 2 til at foretage fradrag i kontanthjælpen med 20% i hver af de følgende 3 måneder eller om bestemmelsen skulle forstås således, at der alene kunne foretages fradrag med ialt 20%, eventuelt fordelt over de følgende 3 måneder.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen i henhold til aktivlovens § 39 alene kunne nedsætte kontanthjælpen med sammenlagt 20% af den månedlige hjælp på grund af ansøgers udeblivelse fra et tilbud om aktivering i december 1999.

Da kommunen i hjælpen for januar 2000 havde indeholdt et beløb svarende til 20%, kunne der således ikke på baggrund af udeblivelsen i december 1999 foretages yderligere fradrag.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det fremgår af aktivlovens § 39, stk. 2, at den månedlige hjælp efter § 25 højst kan nedsættes med 20%.

Ankestyrelsen henviste til bemærkningerne til aktivlovens § 39, hvoraf fremgik, at bestemmelsen med visse ændringer svarede til den tidligere gældende bestemmelse i bistandslovens § 40, stk. 5. Ifølge bistandslovens § 40, stk. 5 var der kun mulighed for at foretage fradrag med 20%.

Ifølge bemærkningerne til aktivlovens § 39 var baggrunden for udvidelsen af kommunernes mulighed for at nedsætte hjælpen fra den efterfølgende måned til de første 3 måneder efter udeblivelsen, at kommunerne efter de hidtil gældende regler ikke kunne nå at trække i den efterfølgende måneds kontanthjælp for udeblivelser, der lå sidst i en måned. Bemærkningerne gav derimod ikke grundlag for en antagelse om, at der samtidig var tilsigtet en udvidelse af kommunernes muligheder for at foretage fradrag i kontanthjælpen.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, uanset det anførte i punkt 141 i Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, at der ikke var fornøden hjemmel i aktivlovens § 39, stk. 2 til, at kommunen kunne foretage fradrag på sammenlagt mere end 20% af en måneds kontanthjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.