Sagen vedrørte en mand, der som 42-årig ved afgørelse i 1989 fra revaliderings- og pensionsnævnet i X amt, blev fundet berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 2. Pensionstilkendelsen havde virkning fra den 1. maj 1988. Nævnet anførte, at mandens opholdskommune ville genvurdere hans ret til pension hvert 5. år, dog senest når han fyldte 50 år.
Manden havde på daværende tidspunkt ophold i A kommune.
Ved brev af 4. juni 1999 fra A kommune til B kommune, meddelte A kommune, at manden pr. 1. juni 1999 var flyttet til B kommune.
B kommune ønskede ikke at overtage pensionssagen, da pensionen ikke var blevet genvurderet i overensstemmelse med revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
Ved brev af 30. juni 1999 oversendte A kommune pensionssagen til B kommune, og anførte, at A kommune ikke kunne udbetale pension eller genvurdere pensionssagen. A kommune var
fortsat af den opfattelse, at det var B kommune, der havde handleforpligtelsen, jf. pensionslovens §§ 57 og 59.
Ved brev af 30. juni 1999 indbragte A kommune sagen for det sociale nævn i Y statsamt. I brevet gennemgik A kommune sagens forløb, og anførte bl.a., at ifølge retssikkerhedslovens § 9, var opholdskommunen den kommune, hvor man har bopæl. Ifølge vejledningens pkt. 83 var opholdskommunen også handlekommune. Denne bestemmelse gjaldt også for hjælp efter pensionsloven, jf. denne lovs § 57. A kommune mente således, at den ikke kunne genvurdere sagen eller udbetale pension, når manden havde ophold i B kommune. Dette måtte gælde, selvom A kommune beklageligvis ikke havde genvurderet retten til pension til manden.
Det sociale nævn fandt, at B kommune som opholdskommune havde pligt til at yde hjælp efter bl.a. pensionsloven, jf. denne lovs § 57.
Pligten til at varetage administrationen af klientens pensionssag, herunder at foretage de nødvendige genvurderinger var således ved flytningen overgået til B kommune. Denne pligt kunne ikke afvises med henvisning til at A kommune havde forsømt sin pligt hertil, medens klienten boede i denne kommune.
Såfremt B kommune mente at have et erstatningskrav som følge af A kommunes manglende opfølgning af sagen, må dette afgøres af domstolene.
Nævnet bemærkede, at det efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 under visse omstændigheder kunne aftales, at en tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune. Det faldt imidlertid uden for det sociale nævns kompetence at tage stilling til dette spørgsmål.
B kommune klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen, og anførte bl.a., at A kommune to gange havde undladt at genvurdere pensionsberettigelsen, henholdsvis i september 1994 og maj 1997. Denne forsømmelighed påførte B kommune administrativt arbejde, og deraf afledte udgifter, da B kommune ved nævnets afgørelse blev nødsaget til at genvurdere pensionsberettigelsen. Det var ikke muligt for B kommune at konstatere om betingelserne for pension var opfyldte på de tidspunkter, hvor sagen rettelig skulle have været genoptaget. B kommune fandt det principielt forkert, at en kommune ved at undlade at genvurdere pensionsberettigelsen, påfører en ny opholdskommune denne forpligtelse og det deraf afledte administrative arbejde. Dette måtte også være tilfældet selvom pensionisten eventuelt fortsat var berettiget til samme type førtidspension.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af opholdskommunebegrebet i pensionssager.
