Ankestyrelsens principafgørelse P-20-00

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 14 og § 15

Sagen drejede sig om en 51-årig gift kvinde, der tidligere havde arbejdet som syerske og været ansat på restauration.

Ansøger havde deltaget i tre revalideringsforsøg. Det første revalideringsforsøg i 1981 på VUC og efterfølgende handelsskole måtte ansøger afbryde, da familien flyttede. Det andet revalideringsforsøg i 1987 som teknisk tegner måtte ansøger afbryde på grund af sygdom. Det tredie revalideringsforsøg i 1991 inden for kontorområdet måtte ansøger ligeledes afbryde på grund af sygdom. I 1993 etableredes 1/2

arbejdsprøvning hos Told og Skat. Arbejdsprøvningen måtte ansøger afbryde på grund af sygdom, og i 1993 tilkendtes ansøger med virkning fra den 1. november forhøjet almindelig førtidspension på baggrund af angst og træthed.

Fra november 1995 til maj 1998 havde ansøger haft arbejde 2 timer dagligt midt på dagen med madlavning i restaurationskøkken. Ansøger måtte ophøre hermed på grund af psykisk pres ved bestillinger af mad til køkkenet. Ansøger kunne ikke tåle stress.

Ansøger søgte om førhøjelse af sin pension i april 1998. I december 1998 meddelte ansøgers kommune afslag med den begrundelse, at der ikke var sket en væsentlig forværring af ansøgers helbredstilstand. I november 1999 tiltrådte nævnet kommunens afgørelse med samme begrundelse.

Det var oplyst om de helbredsmæssige forhold, at ansøger havde en karakterneurotisk personlighed med sensitive, antiaggressive og astheniske træk, og at det forekom usandsynligt, at psykiatrisk behandling eller revalideringsmæssige tiltag kunne bedre ansøgers erhvervsevne.

Det var yderligere oplyst, at der var nytilkommen variende grad af depression i form af kronisk lettere depressionstilstand. Der skønnedes at være sket en ændring til det værre siden sidste psykiatriske speciallægeerklæring. Det bemærkedes også, at der ikke så ud til at være behandlingsmuligheder, der var uforsøgt.

Ankestyrelsen behandlede sagen med henblik på afklaring af praksis på området på baggrund af højesteretsdom af 22. december 1999.

Ansøger havde ret til at få mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1, da Ankestyrelsen skønnede, at ansøgers erhvervsevne var nedsat med omkring 2/3.

Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen var nedsat, tog Ankestyrelsen hensyn til de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering eller behandling. Der blev desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder m.v.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde en ængstelig personlighedsstruktur samt en kronisk lettere depressionstilstand, som ikke skønnedes at kunne bedres væsentligt ved behandling.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der adskillige gange var forsøgt revalidering med ringe effekt samt på, at ansøger selv havde forsøgt at udnytte sin resterhvervsevne ved arbejde to timer dagligt i køkken, men at ansøger havde måttet ophøre dermed på grund af det psykiske pres.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der på baggrund af de helbredsmæssige og sociale oplysninger sammenholdt med forløbet af revalidering og ansøgers eget forsøg på udnyttelse af sin resterhvervsevne ikke var mulighed for nærmere at belyse en resterhvervsevne af et omfang, som udelukkede tilkendelse af mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse, idet ansøger blev tilkendt mellemste førtidspension.