Ankestyrelsens principafgørelse P-9-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Sagen drejede sig om en gift kvinde, der var født 1934, og som var berettiget til folkepension fra 1. november 2001. Ægtefællen modtog folkepension, og forsørgelsesgrundlaget var på tidspunktet for nævnets og Ankestyrelsens afgørelser under udelukkelsesgrænsen.

Ansøger var uddannet som kontorassistent i 1953 og havde arbejdet som sådan indtil 1962, hvor hun blev hjemmegående. Ansøger havde herefter været vikar på bibliotek fra 1983 - 1990, hvor hun var beskæftiget med skrankearbejde og bogopsætning mv. Ansøger blev afskediget fra biblioteket pga. manglende lønbevilling. Hun havde herefter været i jobtilbud i 1993 på bibliotek og havde efterfølgende modtaget arbejdsløshedsdagpenge til ultimo juli 1998 og derpå sygedagpenge i et år. Ansøger kunne ikke overgå til efterløn, da hun ikke opfyldte betingelsen om 10 års medlemsskab af A-kasse.

Der var alene påvist beskedne legemlige helbredsgener i form af infiltrationer i skulderåg og hævelser af underben, som følge af åreknuder. Herudover havde ansøger en karakterneurose af lettere karakter og depressioner. Sidstnævnte var der behandlingsmuligheder for.

Kommunen afslog i foråret 1999 ansøgers anmodning om at rejse førtidspensionssag.

Kommunen begrundede afslaget med, at tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1 forudsætter, at erhvervsevnen er nedsat til mindst halvdelen, og ansøgers erhvervsevne skønnedes ikke nedsat i et sådant omfang.

Kommunen meddelte yderligere, at som et led i den videre handleplan kunne der iværksættes erhvervsmæssig genoptræning eller evt. etablering af fleksjob, hvilket ville blive drøftet nærmere ved kommende opfølgningssamtaler.

Det sociale nævn tiltrådte i september 1999 kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke som forudsat i lovens § 15, stk. 2, var afprøvet revalideringsmæssige foranstaltninger, og at der ikke fandtes at være beskrevet helbredsforhold som hindrede, at der var mulighed for ved foranstaltninger, som nævnt i § 15, stk. 2, at forbedre ansøgers erhvervsevne.

Nævnet fandt, at der derfor ikke var grundlag for at tilkende pension, herunder behovsbestemt førtidspension, uanset at ansøgers og hendes ægtefælles forsørgelsesgrundlag var under udelukkelsesgrænsen.

Nævnet lagde ved sin vurdering til grund, at der ved de foretagne undersøgelser ikke var konstateret svære tegn på sygdom i bevægeapparatet, og at der ikke i øvrigt var legemlig sygdom af væsentlig betydning for erhvervsevnen.

Nævnet lagde endvidere til grund, at ansøger gennem mange år havde haft psykiske problemer med navnlig depressive forstemninger, men at der var en vis effekt af medicinsk behandling, at tilstanden ikke tidligere havde hindret erhvervsarbejde, og at der ikke var tale om nogen sværere psykiatrisk grundlidelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis efter indførelse pr. 1. juli 1998 af § 20a i loven - for så vidt angår påbegyndelse af behandling af sag om førtidspension til ansøgere, som om få år opfylder aldersbetingelsen for tilkendelse af folkepension.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og nævnet i, at der ikke var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, jf. § 20a, stk. 2, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at efter oplysningerne i de lægelige akter, var der alene påvist beskedne fysiske lidelser i form af infiltrationer i skulderåg og hævelse af underben, som følge af åreknuder.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der efter de lægelige oplysninger i sagen ikke var fundet tegn på nogen sværere psykiatrisk grundlidelse, at der var behandlingsmuligheder for ansøgers depressioner, og at hendes karakterneurose ikke var af sværere karakter. Ankestyrelsen lagde yderligere vægt på, at ansøger var uddannet som kontorassistent og havde arbejdet flere år som sådan, at ansøger fra 1983 - 1990 havde været ansat som vikar på bibliotek, at hun havde været i jobtilbud i 1993 på bibliotek, og at hun indtil ultimo 1998 havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge og dermed indtil nævnte dato havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen vurderede således, at ansøgers helbredsforhold sammenholdt med hendes erhvervsmæssige baggrund ikke kunne medføre, at hendes erhvervsevne på det foreliggende grundlag måtte anses for nedsat til det ubetydelige og ikke kunne bedres ved erhvervsmæssige foranstaltninger.

Hvortil kom, at kommunen som et led i en handleplan havde tilbudt erhvervsmæssig genoptræning eller evt. etablering af fleksjob.

Ankestyrelsen fandt herefter, at erhvervsmæssige foranstaltninger, som krævet i pensionslovens § 20a, stk. 2, jf. 15, stk. 2 burde afprøves, idet kravet bestod uafhængigt af ansøgerens alder, og de nævnte foranstaltninger ikke behøvede at indebære et længerevarende forløb.

Ankestyrelsen forventede således, at kommunen fulgte op med at iværksætte foranstaltninger med henblik på udnyttelse af erhvervsevnen.

Ankestyrelsen skønnede som nævnet, at der herefter ikke var grundlag for at tilkende ansøger førtidspension, herunder pension på blandet helbredsmæssigt- og socialt grundlag, selv om ansøgers og hendes ægtefælles forsørgelsesgrundlag var under udelukkelsesgrænsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.