Ankestyrelsens principafgørelse U-21-00

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 10, stk. 1, nr. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - 102919-00

En nu 38-årig fængselsfunktionær var den 30. januar 1999 under sit arbejde udsat for en hændelse, der blev anmeldt som en psykisk skade.

Arbejdsskadestyrelsen traf den afgørelse, at der ikke var tale om en ulykke, som var omfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at hændelsesforløbet var så afvigende fra, hvad man måtte påregne som fængselsfunktionær, at tilfældet kunne anerkendes som ulykkestilfælde.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at vurdere, om sikredes psykiske lidelse eventuelt kunne anerkendes som erhvervssygdom, da det bl.a. af anmeldelsen om hændelsen den 30. januar 1999 fremgik, at sikrede gennem længere tid havde været under psykisk pres på afdelingen.

I sagen forelå sikredes beskrivelse af hændelsen den 30. januar 1999 samt udtalelse fra klinisk

psykolog, der hverken indeholdt en beskrivelse af sikredes psykiske tilstand forud for hændelsen den 30. januar 1999 eller en nærmere beskrivelse af arten og omfanget af det påståede dårlige psykiske

arbejdsmiljø.

Arbejdsskadestyrelsen afviste herefter sagen med henvisning til, at den anmeldte lidelse ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da udvalget lagde til grund, at arbejdsmæssige belastninger f.eks. i form af stort arbejdspres eller almindelig omstilling ikke kunne anses som årsag til varige psykiske lidelser.

Efter udvalgets opfattelse skulle der være tale om en posttraumatisk stresstilstand efter belastninger i form af serier af vold eller trusler om vold eller tilsvarende voldsomme oplevelser. En forelæggelse for udvalget ville derfor være udsigtsløs.

Sagen hjemvistes til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse efter indhentelse af yderligere lægelige oplysninger, herunder oplysninger om sikredes psykiske tilstand forud for hændelsen den 30. januar 1999 samt en nærmere beskrivelse af arbejdsforholdene.

Begrundelsen for afgørelsen var, at sagen ikke fandtes tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne tage stilling til, hvorvidt der var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en mulig anerkendelse som erhvervssygdom efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at de helbredsmæssige oplysninger, der forelå i sagen, ikke gav mulighed for at foretage en vurdering af karakteren og omfanget af den anmeldte lidelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at beskrivelsen af arbejdsforholdene, herunder karakteren af de arbejdsmæssige belastninger, var utilstrækkelig. Ved vurderingen af, om der i det konkrete tilfælde var den nødvendige sammenhæng mellem den arbejdsmæssige belastning og udvikling af en erhvervssygdom af psykisk karakter, måtte der foreligge en fyldestgørende beskrivelse af arbejdsforholdene.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at usikkerheden om oplysningsgrundlaget måtte afklares, før der i det enkelte tilfælde kunne foretages en vurdering af, om sagen skulle forelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en mulig anerkendelse efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, eller om en forelæggelse måtte anses for udsigtsløs, jf. stk. 3. Sagen måtte være oplyst i en sådan grad, at det var muligt at tage stilling til karakteren af den anmeldte psykiske lidelse, om de arbejdsmæssige belastninger havde været af en sådan karakter, at de havde indebåret en sundhedsmæssig risiko og sammenhængen mellem udvikling af lidelsen og den psykiske belastning, som sikrede havde været udsat for på sit arbejde. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at en forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget kunne anses for udsigtsløs, alene fordi der ikke var tale om en posttraumatisk stresstilstand efter belastninger i form af serier af vold eller trusler om vold eller tilsvarende voldsomme oplevelser.

Arbejdsskadestyrelsen anmodedes samtidig om at være opmærksom på, om der i forbindelse med indhentelsen af yderligere oplysninger fremkom nye oplysninger, der kunne danne grundlag for en eventuel genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af hændelsen den 30. januar 1999 som et ulykkestilfælde i lovens forstand.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - 103045-00

En nu 34-årig kvinde var i perioden fra den 1. juli 1994 til den 30. april 2000 ansat som lægesekretær.

Egen læge anmeldte psykisk belastningssyndrom som erhvervssygdom forårsaget af udsættelse for støj, stress og hårdt presset psykisk arbejdsmiljø.

Sikrede havde givet en nærmere beskrivelse af arbejdsforholdene, og i sagen forelå ingen lægelige oplysninger ud over anmeldelsen.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist sagen med samme begrundelse som i sag nr. 1.

Sagen hjemvistes til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse efter indhentelse af yderligere lægelige oplysninger om sikredes psykiske tilstand, samt en nærmere præcisering af arten og omfanget af de psykiske påvirkninger, sikrede havde været udsat for på sit arbejde.

Ankestyrelsens begrundelse var den samme som i sag nr. 1.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - 103202-00

En nu 50-årig kvinde havde været ansat som sagsbehandler i en kommunes børn- og ungeafdeling fra den 14. juli 1997 til den 30. november 1999, hvor sikrede blev sygemeldt.

Egen læge anmeldte forskellige psykiske gener som erhvervssygdom, men angav ingen psykisk diagnose.

Af anmeldelsen fremgik, at sikrede havde oplevet et konstant og tiltagende dårligt psykisk arbejdsmiljø. Afdelingen levede ikke op til en ordentlig faglig standard, der var ikke fastlagt kompetenceregler til beskrivelse af interne arbejdsgange m.v.

Sikrede havde givet en beskrivelse af arbejdsforholdene, men der forelå ingen lægelige oplysninger bortset fra anmeldelsen.

Det var oplyst, at sikrede havde modtaget psykologisk krisehjælp forud for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og nu var henvist til psykologisk undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist sagen med samme begrundelse som i sag nr. 1.

Sagen hjemvistes til arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse efter indhentelse af

yderligere arbejdsmæssige og lægelige oplysninger, herunder oplysninger om den ydede psykologiske krisehjælp i januar og februar måned 2000 samt erklæring fra arbejdsmedicinsk klinik efter sikredes undersøgelse hos psykolog den 18. august 2000.

Ankestyrelsens begrundelse var den samme som i sag nr. 1.