Ankestyrelsens principafgørelse U-7-00

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 36, stk. 1

Arbejdsskadestyrelsen havde tilkendt en kvinde erstatning for tab af forsørger som en løbende 3-årig ydelse under henvisning til, at hun havde mistet sin mand og derfor fik denne ydelse, så hun kunne tilpasse sig de ændrede forhold.

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen af forsikringsselskabet, der bl.a. anførte, at der ikke var grundlag for at give forsørgertabserstatning, da den efterladte ægtefælle havde en månedlig nettoindkomst på 7.000 kr. alene på overgangsydelsen, og der var en ratepension på 4.218 kr. pr. måned. Der var desuden udbetalt i alt 792.548 kr. i forsikringsydelser og overgangsbeløb, og der var faste månedlige udgifter på 5.760 kr. Forsikringsselskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens sædvanlige praksis i disse sager samt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning i øvrigt.

Ægtefællens død var anerkendt som en arbejdsskade, og kvinden havde fået tilkendt et overgangsbeløb på 101.000 kr. som følge af dødsfaldet.

Det fremgår af sagen, at den 56-årige kvinde var uden uddannelse, og at hun havde haft arbejde uden for hjemmet i den væsentligste del af samlivet. Kvinden havde modtaget overgangsydelse siden 1994. Det er oplyst, at overgangsydelsen gav mulighed for at have sideløbende indkomst ved arbejde på op til 25.000 - 30.000 kr. årligt, hvilket kvinden havde haft, siden hun kom på overgangsydelse.

Den afdøde havde i 1996 A-indkomst på 395.944 kr. og i 1997 på 321.202 kr., mens den efterladte ægtefælle i 1996 havde A-indkomst på 137.165 kr. og i 1997 på 142.314 kr. I det seneste år før dødsfaldet havde ægtefællen haft en A-indkomst på 311.270 kr. Kvinden havde i 1998 haft A-indkomst på 113.577 kr. i overgangsydelse og på 27.989 kr. fra lønmodtagerbeskæftigelse.

Kvinden havde efter ægtefællens død modtaget udbetalinger fra en række pensions- og forsikringsordninger på i alt ca. 670.000 kr. Der var herudover en årlig udbetaling fra en 10-årig privattegnet ratepension på 50.618 kr.

Det fremgik i øvrigt af sagen, at kvinden boede i eget hus, der var gældfrit. Der var faste udgifter på 5.760 kr. pr. måned, inklusive indskud på kapitalpension. Der var ikke forsørgerpligt over for børn under 18 år.

Til brug for behandlingen i Ankestyrelsen blev der indhentet yderligere oplysninger om den efterladtes økonomiske forhold. Det fremgik heraf bl.a., at hun i 1999 til og med uge 28 havde modtaget 67.224 kr. i overgangsydelse (heraf A-skat 15.262 kr.), og at hun til og med juli 1999 havde modtaget A-indkomst på 29.299 kr. fra lønmodtagerbeskæftigelsen (heraf arbejdsmarkedsbidrag og A-skat 13.527 kr.). Den månedlige ratepension var på 2.467 kr.

Det fremgik desuden, at der af de udbetalte pensions- og forsikringsordninger var ca. 500.000 kr. tilbage, som var placeret med en forventet årlig forrentning på 14.000 kr.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, idet Ankestyrelsen fandt, at den efterladte ægtefælle ikke havde ret til erstatning for tab af forsørger som følge af mandens død, jf. lovens § 36, stk. 1.

Efter denne bestemmelse fastsættes erstatningen for tab af forsørger under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Ankestyrelsen vurderede efter oplysningerne om den efterladtes indtægtsforhold, at hun havde mulighed for at forsørge sig selv. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden modtog overgangsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, og at overgangsydelsen måtte anses for at udgøre et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, som hun supplerede med en arbejdsindtægt på max. 29.100 kr. årlig.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der var oplyst særlige forhold, der gav anledning til at fastsætte erstatning for tab af forsørger i en kortere periode med henblik på at give den efterladte mulighed for at tilpasse sig de ændrede økonomiske forhold som følge af ægtefællens død. Det forhold, at ægtefællen havde haft en væsentlig højere indtægt end kvinden, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give ret til erstatning for tab af forsørger.

Ankestyrelsen lagde herved lagt vægt på det oplyste om den efterladtes tidligere og aktuelle indtægtsforhold, formueforhold og afkastet heraf samt forsikringsudbetalingerne i anledning af dødsfaldet. Hertil kom at der ikke var særligt store boligudgifter mv., og at der ikke er forsørgerpligt for børn under 18 år.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der efter forarbejderne til § 36, stk. 1, skulle lægges vægt på et økonomisk kriterium ved afgørelsen om forsørgertabserstatning.