Ankestyrelsens principafgørelse A-17-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 71

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2

Sagen drejede sig om en 49-årig mand, der efter en trafikulykke i 1995 led af et moderat postcommotionelt syndrom, samt en skulderlidelse. I oktober 1998 blev han afskediget grundet for mange sygedage. Han anmodede efter arbejdsophør om, at der blev påbegyndt sag om førtidspension.

Ansøger havde siden ulykken klaget over gener i form af hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, samt smertegener i højre skulder og arm.

Han var ufaglært og havde siden 1964 arbejdet som arbejdsmand diverse steder. Efter arbejdsophøret iværksatte kommunen arbejdsprøvning med henblik på afklaring af, om han kunne genplaceres på arbejdsmarkedet, og i hvilket omfang.

Det blev ved erhvervsafklaringen fastslået, at det ikke var realistisk at iværksætte en uddannelse. Desuden var der nødvendige skånehensyn for støj og fysisk belastning. Det blev konkluderet, at ansøgers arbejdsevne var væsentligt nedsat, at han var motiveret, men at revalideringsmulighederne var udtømte. Det vurderedes, at der måtte længere tids praktik til, før det kunne afgøres, om et fleksjob var realistisk.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøger skulle i jobtræning med henblik på fleksjob, uden at tage udtrykkelig stilling til hans anmodning om førtidspension.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse om tilbud om optræning med henblik på ansættelse i fleksjob, idet nævnet vurderede, at der var tale om en skønsmæssig afgørelse, der kun kunne efterprøves når der forelå særlige omstændigheder.

Nævnet bemærkede dog, at kommunen burde have truffet udtrykkelig afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for at rejse sag om førtidspension, da ansøger flere gange havde givet udtryk for, at han ønskede dette.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at det var hans opfattelse, at der blev lagt stor vægt på, at han selv havde ønsket pension. Han oplyste, at man på optræningsstedet mente, at hans helbredssituation var så dårlig, at han var frit stillet med hensyn til om det skulle være fleksjob eller pension. Han henviste endvidere til, at lægen ikke mente, at der var nogen mulighed for ham på arbejdsmarkedet, og at han ikke kunne arbejde igen, idet hans tilstand ikke ville forbedres. Han havde ikke nægtet at gå i genoptræning, men havde på nuværende tidspunkt forsøgt sig på jobværkstedet, og måttet konstatere, at efter kun to timer var alle ressourcer brugt op.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM P-17-99 med henblik på afklaring af, om en kommune er forpligtet til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension, eller i stedet kan give tilbud om optræning til fleksjob, når borgeren under behandlingen af sagen har fremsat ønske om førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde have truffet udtrykkelig afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension efter § 20a i lov om social pension.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at det af kommunen udøvede skøn, hvorefter ansøger var tilbudt optræning til fleksjob, var åbenbart urimeligt.

Efter lov om social pension § 20a, stk. 2, kan behandlingen af en sag om førtidspension først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger grundet følgerne efter en ulykke måtte ophøre med at arbejde. Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøger deltog i en arbejdsprøvning, der viste, at revalideringsmulighederne til det ordinære arbejdsmarked var udtømte, og at det ville kræve en længere praktikperiode at vurdere om fleksjob ville være realistisk.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger efter arbejdsprøvningen udtrykkeligt anmodede om, at der blev startet sag om førtidspension, i stedet for fleksjob.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at der efter beskrivelsen af ansøgers helbredsmæssige forhold efter Ankestyrelsens skøn var tale om et moderat postcommotionelt syndrom. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at ansøger skulle kunne deltage i yderligere optræning med henblik på ansættelse i fleksjob.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.