Ankestyrelsens principafgørelse A-15-00

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 71

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1. - j. nr. 200602-99

Ansøger havde en ryglidelse. Ryglidelsen havde medført, at han var blevet revalideret til grafiker og trykker. Han havde været i arbejde som grafiker, men ønskede at blive selvstændig trykker.

Ansøger stiftede et anpartsselskab hvor han ejede 40% og hans forældre hver ejede 30%. Selskabet tilbød ansøger ansættelse pr. 1. juli 1999. Det fremgik, at ansøger selv frit kunne tilrettelægge arbejdstiden alt efter den helbredsmæssige tilstand, samt at selskabet mente, at tilskuddet fra kommunen skulle være 2/3 af hans løn.

Kommunen gav afslag på fleksjob i ansøgers eget firma. Kommunen lagde vægt på, at lægekonsulenten havde vurderet, at arbejdet som grafiker ikke ville kunne klares uden væsentlige begrænsninger for ansøger set i forhold til hans helbredsmæssige forhold. Kommunen vurderede, at arbejdet som trykker var mere fysisk krævende, og at forvaltningen ikke burde støtte et fleksjob, der var uhensigtsmæssigt i forhold til de helbredsmæssige begrænsninger, og som ansøger vurderedes til ikke at kunne klare. Dette kunne der ikke kompenseres for ved et større løntilskud.

Under et møde med kommunen havde ansøger oplyst, at han havde købt specielle maskiner, indrettet på hans funktioner. Det blev aftalt, at ansøgers sagsbehandler skulle besøge virksomheden. Ansøger oplyste ligeledes under mødet, at der var nogle af arbejdsfunktionerne, han ikke kunne varetage, men at det var meningen, at der kunne købes arbejdskraft udefra. F.eks. gik ansøgers forældre på efterløn. Ansøgers forældre kunne derfor arbejde 200 timer hver årligt og lave de opgaver, ansøger ikke kunne klare.

Kommunen fastholdt herefter afslaget på fleksjob. Kommunen henviste til SM O-10-96. Afgørelsen blev begrundet med, at ansøger både var lønmodtager og arbejdsgiver, var eneste ansatte og leder af selskabet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på etablering af fleksjob i ansøgers anpartsselskab.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om ansøgers økonomiske og arbejdsmæssige engagement i selskabet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte det af kommunen udøvede skøn, hvorefter ansøger havde fået afslag på etablering af fleksjob i virksomheden.

I klagen til Ankestyrelsen havde ansøger bl.a. anført, at han, inden han etablerede sin virksomhed, kontaktede Socialministeriet og fik at vide, hvordan en sådan virksomhed skulle skrues sammen, således at han kunne blive berettiget til fleksjob. Ansøger anførte endvidere, at han mente, sagen var af principiel betydning, idet han havde gjort nøjagtig, som han fik at vide af Socialministeriet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en ansøger er berettiget til et fleksjob i en virksomhed, hvor han ejer 40% af anparterne og er eneste ansatte, samtidig med at han er både lønmodtager, arbejdsgiver og leder af selskabet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til fleksjob i sit eget anpartsselskab.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 71 sørger kommunen for, at personer, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob.

Begrundelsen for afgørelsen var, at for at der foreligger et ansættelsesforhold i lovens forstand, kræves det, at der ikke er sammenfald mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger var eneste ansatte i virksomheden, ikke var undergivet instruktion og således var både arbejdsgiver og lønmodtager.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2. - j. nr. 200653-99

Ansøger havde været selvstændig i 30 år. Ansøgers virksomhed blev drevet som et anpartsselskab. Han ejede 95% af anparterne. Han havde en ryglidelse og var tilkendt invaliditetsydelse. Ansøger søgte kommunen om oprettelse af fleksjob i sin virksomhed.

Kommunen meddelte ansøger, at han sandsynligvis ville få afslag på fleksjob i eget firma. Dette var begrundet med, at oprettelse af fleksjob som udgangspunkt kræver aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvilket ikke kunne lade sig gøre, idet ansøger selv var arbejdsgiver. Kommunen vedlagde en kopi af SM O-10-96.

Ansøger fastholdt sin ansøgning om fleksjob og anførte, at han ikke var eneste ansatte og heller ikke eneejer, hvorfor hans situation ikke svarede til den medsendte kendelse.

Efterfølgende gav kommunen afslag på ansøgning om fleksjob i ansøgers egen virksomhed. Afgørelsen var begrundet med, at ansøger fortsat stod med en meget stor ejerandel i virksomheden, ligesom han fortsat var leder af virksomheden, hvorfor der ikke var mulighed for at etablere et ansættelsesforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ikke, at der kunne oprettes et fleksjob til ansøger i det anpartsselskab, hvor han ejede 95 procent af anparterne.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at oprettelse af fleksjob forudsatte, at der forelå et lønmodtagerforhold, hvilket i ansøgers situation var uforeneligt med, at han som ejer af selskabet også var arbejdsgiver og havde væsentlig økonomisk interesse heri.

Nævnet henviste endvidere til SM 0-10-96, som vedrører oprettelse af en beskyttet stilling efter bistandslovens § 91. Nævnet fandt, at tilsvarende principper måtte gælde for reglerne om fleksjob, der havde afløst reglerne om beskyttet beskæftigelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøger ikke fandt, at situationen i omtalte SM kunne sammenlignes med hans.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en ansøger er berettiget til fleksjob i en virksomhed, hvor han ejer 95 procent af anparterne.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til et fleksjob i sin egen virksomhed.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 71 sørger kommunen for, at personer, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob.

Begrundelsen for afgørelsen var, at for, at der foreligger et ansættelsesforhold i lovens forstand, kræves det, at der ikke er sammenfald mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ejede størstedelen af anparterne i virksomheden, og dermed var arbejdsgiver og således ikke undergivet instruktion samtidig med, at ansøger havde en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.