En kommune havde overfor moderen truffet afgørelse om, at en pige, der var anbragt uden for hjemmet, skulle i behandling med væksthormoner, jf. servicelovens § 55, stk. 1. Pigens forældre havde fælles forældremyndighed, men boede ikke sammen. Moderen klagede til det sociale nævn over kommunens afgørelse, idet hun var uenig i, at pigen skulle have hormonbehandling.
Faderen blev af kommunen gjort bekendt med klagen til nævnet.
Nævnet behandlede sagen uden på noget tidspunkt at tage kontakt til faderen, som heller ikke fik meddelelse om afgørelsen.
Ved afgørelsen ændrede nævnet kommunens afgørelse således, at pigen ikke skulle i behandling med væksthormoner.
Kommunen klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse, idet kommunen fandt, at pigen skulle i hormonbehandling.
Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang, en person, der har del i forældremyndigheden over et barn, der er anbragt uden for hjemmet, skal inddrages i en afgørelse om forholdene under anbringelsen, jf. servicelovens § 55.