Ankestyrelsens principafgørelse U-14-00

2000

Resume:

Der skulle ske nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed en tjenestemandspension (tilskadekomstpension) var forhøjet ud over den pension, der svarede til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen. Nedsættelsen påvirkedes ikke af, at der ved erstatningsfastsættelsen var foretaget fradrag på grund af forudbestående lidelser.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

04-10-2011

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 39, stk. 1

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fradrag i erstatning for tab af erhvervsevne, når skadelidte er tjenestemand eller lignende -

Skadelidte havde været udsat for to arbejdsskader, henholdsvis i 1993 og 1995. Skadelidte havde en forudbestående ryglidelse, for hvilken han var opereret forud for den første arbejdsskade, og lidelsen havde medført nedsættelse af erhvervsevnetabserstatningen.

Arbejdsskadestyrelsen havde ved den endelige beregning af erstatningen nedsat beløbet med 2/3 af værdien af pensionsforhøjelsen, jf. lovens § 39. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at skadelidtes tab af erhvervsevne var fastsat til 25%, og at han modtog tjenestemandspension. Skadelidtes ordinære pension ville have udgjort 98.710,44 kr. årligt, inkl. tillæg. Tilskadekomstpensionen udgjorde 169.844 kr. årligt, inkl. tillæg. Skadelidtes pension var således forhøjet med 71.133,79 kr. årligt. Kapitalværdien heraf var 645.112 kr. Erstatningen for tab af erhvervsevne efter loven om sikring mod følger af arbejdsskade ville have udgjort 543.334 kr., hvis han ikke var blevet tilkendt tilskadekomstpension. Erstatningen udgjorde således 113.259 kr. Styrelsen bemærkede, at begrundelsen for lovbestemmelsen var, at den skadelidte, der får forhøjet sin pension på grund af en arbejdsskade, ikke samtidig skal have den fulde erstatning for erhvervsevnetab.

Ved afgørelse af 24. oktober 1997 havde Arbejdsskadestyrelsen vurderet, at tabet af erhvervsevne var 25%. Styrelsen lagde vægt på, at arbejdsophør og overgang til førtidspension kun delvis kunne tilskrives arbejdsskadens følger. Arbejdsskadestyrelsen vurderede følgerne af arbejdsskaden til at udgøre

lidt mere end 1/3 af den samlede nedsættelse af erhvervsevnen. Styrelsen lagde vægt på, at arbejdsulykken den 15. december 1993 havde forværret skadelidtes forudbestående ryglidelse. Ligesom skadelidtes psykiske mén som følge af episoden på hans arbejdsplads i 1995 havde medvirket til, at skadelidte var slået ud af arbejdsmarkedet.

Det fremgår af § 39 i loven, at der skal ske nedsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne, når der tilkommer den skadelidte pension efter lov om tjenestemandspension på grund af følger efter arbejdsskaden. Nedsættelsen sker med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen. Det fremgår videre af § 39, at bestemmelsen anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter loven, for hvem der med hensyn til pension er fastsat regler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i skadelidtes eller de efterladtes erstatning efter loven.

Ankestyrelsen fandt, at erstatning for tab af erhvervsevne skulle nedsættes med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen var forhøjet ud over den pension, der svarede til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen, jf. lovens § 39.

Begrundelsen var, at skadelidtes kommune den 26. maj 1998 havde besluttet at tilkende skadelidte tilskadekomstpension i henhold til § 8 i pensionsregulativet.

Ankestyrelsen henviste til, at det fremgik af § 39 i loven, at der skal ske nedsættelse med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen. Der var på den baggrund ikke hjemmel til at nedsætte erstatningen på anden måde end ved at beregne 2/3 af værdien af det beløb hvormed pensionen er forhøjet på grund af arbejdsskaden - uanset om der ved erstatningsopgørelsen ved arbejdsskaden er foretaget fradrag på grund af forudbestående lidelser. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der udbetales dobbelterstatninger.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.06.2000

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 39 § 8

Journalnummer J.nr.: 107944-98