Det fremgik af sagen, at en pædagog, der var beskæftiget med opsøgende arbejde blandt misbrugere og kriminelle i sin fritid, blev slået ned, da han om natten var på vej hjem gennem byen sammen med 2 af sine kammerater. Pædagogen og hans kammerater blev stoppet af en mand, der spurgte den ene kammerat, om han havde nogle cigaretter. Mandens venner var på vej over mod klubpædagogen og i gruppen genkendte han en fra sit opsøgende arbejde i klubregi. Pædagogen, der opfattede gruppen som truende, prøvede at tale gruppen til fornuft, men både han og den anden kammerat blev slået ned.
Af politirapporten fremgik det, at pædagogen og hans kammerat blev slået ned nogenlunde samtidig.
Arbejdsskadestyrelsen afviste det anmeldte tilfælde som en arbejdsskade efter lovens § 9, nr 1. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at tilfældet ikke var sket under pædagogens arbejde, men i fritiden. Ifølge pædagogens egne oplysninger blev han overfaldet, da han ville hjælpe en kammerat, der var blevet overfaldet.
Pædagogens fagforbund anmodede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen med henblik på en vurdering af, om skaden kunne anerkendes efter lovens § 3, nr. 3 eller 4. Det blev anført, at
pædagogen kom ud for tilfældet som følge af sit særlige arbejde med misbrugere, "gadebørn" og deslige. Desuden, at pædagogen blev overfaldet som følge af, at han forsøgte at redde en kammerat.
Arbejdsskadestyrelsen afviste forbundets anmodning om genoptagelse. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der dokumenterede, at der var sket et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af at anerkende den anmeldte hændelse som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1. Ankestyrelsen anmodede samtidig Arbejdsskadestyrelsen om at overveje, om der på grundlag af oplysninger indsendt i forbindelse med klagen var grundlag for at anerkende hændelsen efter reglerne i lovens § 3, stk. 4.
Arbejdsskadestyrelsen indhentede herefter udskrift af dombogen for straffesager i forbindelse med rettens dom. Rettens flertal fandt det bevist, at pædagogen og den ene af hans kammerater var udsat for vold, som det var beskrevet i anklageskriftet, men at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte. Mindretallet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt bevis til domfældelse af de tiltalte på nær en tiltalt.
Arbejdsskadestyrelsen afviste, at pædagogen var komme til skade under forsøg på redning af menneskeliv. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at de afgivne forklaringer fra pædagogen og hans 2 kammerater til politiet i forbindelse med anmeldelsen af overfaldet ikke dokumenterede, at han kom til skade, fordi han skred ind overfor voldsmændene, medens disse overfaldt hans kammerat. Som forklaringerne fremstod i politirapporten var der tale om et samlet forløb, hvor pædagogen og hans kammerat blev slået ned så godt som samtidigt.
Forbundet klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det var anført, at der ved ulykken var tale om en nærmest livsfarlig vold, og at dette blev udført af voldsmænd, hvor pædagogen genkendte 2 af voldsmændene fra sit arbejde med misbrugere og kriminelle. Endvidere anførte forbundet, at Ankestyrelsen burde have forståelse for, at ikke alt kunne læses ud af en politirapport, og at pædagogen af hensyn til sin familie og sig selv havde "sænket cigaren".
Ankestyrelsen har efterfølgende indhentet udskrift af retsbogen for straffesager i forbindelse med byrettens dom.
Det fremgik af pædagogens forklaring, at han sammen med sine to kammerater mødte fem mørklødede mænd, der kom gående på den anden side af gaden. En af disse personer gik målrettet mod den ene kammerat og bad om cigaretter. De fire øvrige gik målrettet mod pædagogen på en måde, som han opfattede som truende, og han sagde til sine kammerater, at de skulle sørge for at komme væk. Inden de nåede at komme væk, blev pædagogen omringet af fire personer, og kort efter så han den anden kammerat blive slået ned, hvorefter de fire personer kastede sig over pædagogen og slog og sparkede ham i hovedet og på kroppen. Voldsmændene løb væk, da en bilist kom forbi og råbte, at politiet var tilkaldt.
Desuden fremgik det af den anden kammerats forklaring, at 4-6 mennesker løb over til den side af vejen, hvor pædagogen og hans kammerater befandt sig. De pågældende personer ville ikke acceptere, at de ikke kunne købe cigaretter. Personerne opførte sig truende. Da hans kammerat vendte sig for at gå, blev han slået ned bagfra, hvorefter han råbte til pædagogen, at han var slået ned. Da hans kammerat vågnede op igen, så han personerne stå og tæve løs og sparke på pædagogen. På et tidspunkt løb voldsmændene væk fra stedet.
Endvidere fremgik det af den ene kammerats forklaring, at pædagogen og hans kammerater gik stille og roligt på gaden, da 4-5 mennesker kom hen til klubpædagogen og hans kammerater. Denne kammerat blev bedt om en cigaret, der medførte modspørgsmålet "har du 1000 kr.§". Pædagogen og kammerat II var kommet foran kammerat I, og han blev opfordret til at komme væk fra stedet. Kammerat I løb frem og forbi pædagogen og kammerat II, hvorefter kammerat I så, at de fire personer slog løs på pædagogen. Gerningsmændene løb væk.
