Ankestyrelsens principafgørelse A-37-00

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

03-01-2013

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 73, stk. 2

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 72, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 345, pkt. 346, pkt. 348

Note:

Afløst af 004-13

Ansøger, der var 52 år, fandt, at hun på grund af helbredsmæssige problemer bl.a. en dårlig fod og astma ikke længere kunne varetage arbejde på almindelige vilkår. Hun havde været arbejdsprøvet gennem 2 år, bl.a. på et museum. Hun kunne dog ikke overkomme at arbejde mere end 4 timer dagligt under arbejdsprøvningen.

Kommunen tilbød fleksjob på 37 timer ugentligt under henvisning til, at den lægelige vurdering lød på, at der ikke var noget fysisk til hinder for, at ansøger arbejdede på fuld tid, med skånehensyn i form af siddende arbejde uden røg og støv.

Ansøger klagede til nævnet over afgørelsen, da hun ikke fandt, at hun kunne arbejde 37 timer ugentligt, selv ikke med disse skånehensyn.

Kommunen ændrede derefter afgørelsen således, at ansøger midlertidigt fik tilbudt et fleksjob på 25 timer, indtil der var udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Såfremt erklæringen viste, at der ikke var psykiske hindringer for, at ansøger kunne arbejde 37 timer ugentligt, ville timetallet blive sat op. Hvis ansøger ikke ville medvirke ved undersøgelsen, ville timetallet ligeledes blive sat op til 37 timer.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at der efter oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold ikke skulle være noget til hinder for, at ansøger arbejdede 37 timer ugentligt med de rette skånehensyn.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM A-12-00.

Ankestyrelsen lagde til grund, at såvel kommunen som det sociale nævn havde fundet ansøger berettiget til fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde krav på ansættelse i fleksjob på fuld tid, uanset at hun kun fandt at kunne arbejde 20 timer om ugen.

Ankestyrelsen forudsatte ved denne afgørelse, at ansøger i den nedsatte arbejdstid ydede en fuldt effektiv arbejdsindsats.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 73, stk. 2, at kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid.

Ankestyrelsen henviste endvidere til vejledning om lov om aktiv socialpolitik pkt. 346, hvoraf det fremgår, at den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at der er mulighed for at aftale, at personen tilrettelægger sin arbejdstid således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker til fuld normal arbejdstid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid.

Det er arbejdsgiver og arbejdstager, der i samarbejde med de faglige organisationer beslutter, hvordan arbejdet tilrettelægges i forhold til det aktuelle job. Det er dog kommunen, der i forbindelse med vurderingen af den nedsatte arbejdsevne vurderer, om forudsætningerne for tilskud er opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde ønsket et fleksjob på deltid, men blot nedsat timetal.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold, sammenholdt med at hendes erhvervsevne, jf. vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, var vurderet nedsat med 25%.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.