Ansøger havde arbejdet som syerske siden 1970. I 1996 blev hun sygemeldt på grund af kroniske nakke- og skuldersmerter, og kom ikke i arbejde igen. Hun var i flere arbejdsprøvninger indenfor tøjbranchen, men de måtte opgives.
I 1998 kom hun i arbejdsprøvning som køkkenmedhjælper. Arbejdet bestod i at dække borde, rydde op i mødelokaler, lave kaffe og betjene opvaskemaskine, samt hente brød i kantinen. Derudover varetog hun lettere administrative opgaver. I starten var hun beskæftiget 20 timer ugentligt, hvilket senere blev sat op til 25 timer, men da hun ikke kunne klare dette helbredsmæssigt, blev timetallet sat ned igen.
I august 1998 blev ansøger godkendt til fleksjob. Kommunen vurderede, at ansøgers arbejdsevne var nedsat med halvdelen, og hun havde brug for nedsat tempo, ekstra pauser og skiftende arbejdsopgaver. Kommunen var indstillet på at tilbyde fleksjobbet på fuld tid, og arbejdsgiver var ligeledes interesseret i at ansætte hende på fuld tid. Kommunen mente, at ansættelse på fuld tid ville være foreneligt med de helbredsmæssige skånehensyn, idet arbejdets karakter og tilrettelæggelse tilgodeså dette. Ansøger gav dog selv udtryk for, at hun ikke kunne klare mere end 20-25 timer ugentligt.
Hun blev derefter ansat i fleksjob 25 timer om ugen med mulighed for yderligere arbejdsopgaver med sortering af post m.v., så arbejdstiden kunne øges til 37 timer pr. uge. Hun søgte i stedet om ansættelse med fuld løn på nedsat tid, men kommunen gav afslag på dette.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på fuld løn for nedsat tid, idet nævnet lagde til grund, at kommunen havde tilbudt ansøger fleksjob på 37 timer med de nødvendige skånehensyn, og at det var en betingelse for udbetaling af fuld løn på nedsat tid i fleksjob, at det lægeligt kunne dokumenteres, at arbejde på fuld tid ikke kunne lade sig gøre.
I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at der aldrig havde været tale om en stilling, som skulle tage udgangspunkt i nedsat tid, men omvendt om et fleksjob søgt på baggrund af aktivlovens § 73, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, med mindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. Hun havde i mange år arbejdet på fuld tid, og var fortsat indstillet på dette, men fandt det samtidig svært at holde den gående på fuld damp samtlige 37 timer, hvilket hun fandt, var det udgangspunkt, kommunen opererede ud fra.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger til fleksjob kan forlange en arbejdstid på 25 timer om ugen med fuld løn, når kommunen har tilbudt fleksjob på 37 timer med de nødvendige skånehensyn.
