Ankestyrelsens principafgørelse A-20-00

2000

Resume:

Kommunen var forpligtet til at tilbyde ansøger ansættelse i fleksjob på fuld tid, da hun ikke selv havde ønsket deltidsansættelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sigtet med bestemmelsen var, at beskæftigelsen efter ordningen skulle kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for ansøger.

Ankestyrelsen henviste endvidere til, at et nødvendigt skånehensyn kunne være at arbejde færre timer, men at dette ikke var til hinder for ansættelse på fuld tid med tilsvarende aflønning. Der var ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kunne gå ned i tid og samtidig modtage løn for fuld tid.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

03-01-2013

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 73, stk. 2

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 72, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik - pkt. 346

Note:

Afløst af 004-13

Ansøger havde arbejdet som syerske siden 1970. I 1996 blev hun sygemeldt på grund af kroniske nakke- og skuldersmerter, og kom ikke i arbejde igen. Hun var i flere arbejdsprøvninger indenfor tøjbranchen, men de måtte opgives.

I 1998 kom hun i arbejdsprøvning som køkkenmedhjælper. Arbejdet bestod i at dække borde, rydde op i mødelokaler, lave kaffe og betjene opvaskemaskine, samt hente brød i kantinen. Derudover varetog hun lettere administrative opgaver. I starten var hun beskæftiget 20 timer ugentligt, hvilket senere blev sat op til 25 timer, men da hun ikke kunne klare dette helbredsmæssigt, blev timetallet sat ned igen.

I august 1998 blev ansøger godkendt til fleksjob. Kommunen vurderede, at ansøgers arbejdsevne var nedsat med halvdelen, og hun havde brug for nedsat tempo, ekstra pauser og skiftende arbejdsopgaver. Kommunen var indstillet på at tilbyde fleksjobbet på fuld tid, og arbejdsgiver var ligeledes interesseret i at ansætte hende på fuld tid. Kommunen mente, at ansættelse på fuld tid ville være foreneligt med de helbredsmæssige skånehensyn, idet arbejdets karakter og tilrettelæggelse tilgodeså dette. Ansøger gav dog selv udtryk for, at hun ikke kunne klare mere end 20-25 timer ugentligt.

Hun blev derefter ansat i fleksjob 25 timer om ugen med mulighed for yderligere arbejdsopgaver med sortering af post m.v., så arbejdstiden kunne øges til 37 timer pr. uge. Hun søgte i stedet om ansættelse med fuld løn på nedsat tid, men kommunen gav afslag på dette.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på fuld løn for nedsat tid, idet nævnet lagde til grund, at kommunen havde tilbudt ansøger fleksjob på 37 timer med de nødvendige skånehensyn, og at det var en betingelse for udbetaling af fuld løn på nedsat tid i fleksjob, at det lægeligt kunne dokumenteres, at arbejde på fuld tid ikke kunne lade sig gøre.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at der aldrig havde været tale om en stilling, som skulle tage udgangspunkt i nedsat tid, men omvendt om et fleksjob søgt på baggrund af aktivlovens § 73, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, med mindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse. Hun havde i mange år arbejdet på fuld tid, og var fortsat indstillet på dette, men fandt det samtidig svært at holde den gående på fuld damp samtlige 37 timer, hvilket hun fandt, var det udgangspunkt, kommunen opererede ud fra.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger til fleksjob kan forlange en arbejdstid på 25 timer om ugen med fuld løn, når kommunen har tilbudt fleksjob på 37 timer med de nødvendige skånehensyn.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde krav på ansættelse i fleksjob på fuld tid, uanset at hun fandt, at hun kun kunne arbejde 25 timer om ugen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 73, stk. 2, at kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid.

Ankestyrelsen henviste endvidere til Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik pkt. 346, hvoraf det fremgår, at den nedsatte arbejdsevne kan vise sig både ved, at ansøger ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at ansøger kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Det betyder, at der midlertidigt, men også mere permanent, er mulighed for at aftale, at personen tilrettelægger sin arbejdstid således, at arbejdstiden begrænses, selv om aflønningen sker til fuld normal arbejdstid. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde ønsket et fleksjob på deltid.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på oplysningerne om ansøgers helbredsmæssige forhold, sammenholdt med at kommunen havde vurderet, at ansøgers arbejdsevne var nedsat med halvdelen.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.05.2000

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 72 § 73

Journalnummer J.nr.: 200661-99