Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om ikke at pålægge kommunen at bevilge hjælp til betaling af skolegang på privat skole. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige vurdering i sagen, jf. retssikkerhedslovens § 69.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at afgørelse om skolegang skal træffes af kommunen, jf. servicelovens § 55, stk. 1, hvorefter kommunen løbende fører tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.
Ankestyrelsen fandt anledning til at oplyse, at reglerne for forældrenes betaling af udgifter ved ophold uden for hjemmet følger af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 959 af 12. december 1997 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge. Forældrenes betaling reguleres alene efter forældrenes indkomstgrundlag, jf. bekendtgørelsens § 1. Der er således efter disse regler ikke mulighed for, at kommunen opkræver særskilt betaling for bestemte udgifter, herunder udgifter til privatskole.
Det var dog samtidig Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af og revision af handleplan, jf.serviceloven § 53 og 56, kan bestemme, at forældremyndig hedsindehaveren i overensstemmelse med formålet for anbringelsen kan få indflydelse på nærmere afgrænsede forhold, herunder selv afholde udgifterne hertil, f.eks skolevalg og fritidsaktiviteter.