Resume:
Der var grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension for en 53 årig pædagog med en svær ryglidelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at erhvervsevnen var ubetydelig, og at lidelsen var til hinder for revalidering.
Ankestyrelsen lagde til grund, at betingelsen om, at erhvervsevnen skal være ubetydelig, efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke skal forstås således, at betingelserne for at tilkende højeste førtidspension skal være opfyldt.
Der er kommet nye regler på området
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 20a, stk. 2
Sagen drejede sig om en 53-årig kvinde, der i 1997 pådrog sig en ryglidelse i form af diskusprolaps i lænden med føleforstyrrelser. Ansøgeren havde arbejdet som pædagog siden 1969 og var herefter blevet afdelingsleder. Ansøgeren kunne ikke genoptage hidtidigt arbejde, men forsøgte at arbejde som konsulent inden for samme arbejdsområde. Dette måtte opgives i løbet af 3 uger på grund af rygsmerter.
Kommunen afslog at realitetsbehandle ansøgningen i henhold til lov om social pension § 20 a, stk. 2, da den helbredsmæssige tilstand ikke fandtes stationær, og da revalideringsmulighederne ikke blev anset for udtømte.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse med den begrundelse, at der efter speciallægeerklæringerne forelå en væsentlig ryglidelse med god overensstemmelse mellem symptomer og objektive fund.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke kunne forventes væsentlig bedring gennem yderligere behandling, og at ansøgerens tilstand næppe kunne forbedres væsentligt efter et så langvarigt forløb, selvom der på et senere tidspunkt kunne blive tale om en operation.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplement til Ankestyrelsens praksis vedrørende pensionslovens § 20 a.
Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at der var grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, hvorefter betingelserne efter § 20 a for at påbegynde en sag om førtidspension ikke havde været opfyldt.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren havde en erhvervshindrende ryglidelse i form af diskusprolaps i lænden med føleforstyrrelser.
Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at ansøgeren havde forsøgt mange former for behandlinger uden effekt, og at ansøgerens funktionsniveau var betydeligt forringet ifølge de foreliggende lægelige oplysninger.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke var sikre behandlingsmuligheder.
Ankestyrelsen fandt således, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat til det ubetydelige, og at der ikke var grundlag for henvisning til revalidering m.v., jf. § 20 a, stk. 2, 2. pkt.
Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at ansøgeren havde forsøgt at arbejde som konsulent, men at ansøgeren måtte opgive dette på grund af smerter, samt at ansøgerens ryglidelse var til hinder for revalideringsmæssige tiltag.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Dato for underskrift
15.02.2000
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 20 § 20a
Journalnummer J.nr.: 601131-99