Ankestyrelsens principafgørelse U-2-00

2000

Resume:

Ankestyrelsen afviste at anerkende en anmeldt ryglidelse som en pludselig løfteskade, da det skadevoldende løft var foregået i optimal løftestilling.

Ankestyrelsen udtalte, at et belastende løft ikke kan betegnes som et akavet løft, hvis løftet ikke foretages med vrid i ryggen, i foroverbøjet stilling, i mere end halv arms afstand fra kroppen eller under lignende forhold, som øger belastningen af rygsøjlen. Et belastende løft i sig selv opfylder ikke lovens betingelse om løftearbejde i akavede stillinger.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 3 og § 9a

Sagen vedrørte en sygehjælper, der den 15. september 1996 fik smerter i ryggen i forbindelse med at hun sammen med en kollega løftede en beboer med svære lammelser og med en vægt på ca. 100 kg højere op i sengen.

Der var tale om en nu 38-årig kvinde, som begyndte som ufaglært sygehjælper i 1981. I perioden 1982-83 uddannede hun sig til sygehjælper og arbejdede som sådan frem til 1987. Fra 1987 - 91 uddannede kvinden sig til litograf og ophørte med dette arbejde i 1991. I 1992 fik hun påny ansættelse som sygehjælper, hvor hun arbejdede i forskellige afdelinger med plejepatienter med forskellig plejetyngde.

Det var oplyst, at den beboer, som kvinden sammen med en kollega skulle løfte den 15. september 1996, kort forinden var blevet ramt af apopleksi, og at det herefter var første gang, hun skulle hjælpe med at løfte beboeren. Til udførelsen af løftet blev der anvendt et løftestykke. I forbindelse med løftet fik kvinden smerter i ryggen og måtte opgive at gennemføre løftet. Kvinden blev sygemeldt og senere afskediget fra sit arbejde på grund af 120 sygedagsreglen.

Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt den anmeldte ryglidelse som en pludselig løfteskade.

Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget, der fandt, at den anmeldte lidelse måtte anses for at være forårsaget af arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at kvinden havde pådraget sig en varig lidelse i forbindelse med, at hun sammen med en kollega ved hjælp af et stiklagen skulle løfte en beboer med svære lammelser og en vægt på ca. 100 kg højere op i en seng. Udvalget lagde til grund, at kvinden i perioden 1992 - 96 ialt 3½ år forud for hændelsen havde været beskæftiget med plejepatienter. Udvalget lagde vægt på, at kravet om belastende løftearbejde var opfyldt, idet der forud for hændelsen havde været tale om ca. 3½ års belastende plejearbejde samtidig med, at det skadevoldende løft havde været særligt belastende. Udvalget fandt det ud fra en samlet vurdering overvejende sandsynligt, at den aktuelle hændelse den 15. september 1996 sammenholdt med det belastende løftearbejde, var årsag til kvindens nuværende ryglidelse.

I forbindelse med sagens behandling i Ankestyrelsen havde kvinden nærmere beskrevet det skadevoldende løft den 15. september 1996. Det var oplyst, at kvinden, da der skulle løftes, stod over for sin kollega, og at der var symmetrisk tag i stiklagenet. Der var tale om en rimelig moderne hospitalsseng, der kunne indstilles i korrekt arbejdshøjde, og sengehesten var slået ned.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der forstås ved løftearbejde i akavede stillinger.

Den anmeldte ryglidelse kunne ikke anerkendes som en pludselig løfteskade efter lovens § 9, nr.3, jf. § 9a.

Begrundelsen for afgørelsen var, at betingelsen i § 9a, stk.1, om, at skaden skal være opstået som følge af løftearbejde i akavede stillinger ikke var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det skadevoldende løft var belastende, men at løftet efter kvindens egen beskrivelse foregik i optimal løftestilling.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på oplysningerne i kvindens egen beskrivelse af den konkrete hændelse. Det fremgik heraf, at kvinden stod lige over for sin kollega, da hun løftede, og at der var symmetrisk tag i stiklagenet, der blev brugt til udførelse af løftet. Endvidere var der tale om en rimelig moderne hospitalsseng, der kunne indstilles i korrekt arbejdshøjde, og sengehesten kunne slås ned.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den konkrete hændelse sammenholdt med det forudgående løftearbejde gjorde det overvejende sandsynligt, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad var årsag til kvindens ryglidelse.

Ankestyrelsen bemærkede, at et belastende løft ikke kan betegnes som et akavet løft, hvis løftet ikke foretages med vrid i ryggen, i foroverbøjet stilling, i mere end halv arms afstand fra kroppen eller under lignende forhold, som øger belastningen af rygsøjlen. Ankestyrelsen fandt ikke, at et belastende løft i sig selv opfyldte betingelsen i lovens § 9a, stk.1, om "løftearbejde i akavede stillinger".

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Dato for underskrift

15.01.2000

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 1. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 9a § 9

Journalnummer J.nr.: 101642-99