Ankestyrelsens principafgørelse C-15-00

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 28, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 58

En familie med et handicappet barn søgte om betaling af udgifter til serviceeftersyn på en diesel kassebil.

Familien havde fået bevilget støtte til en nærmere angiven benzin kassebil.

Forud for bevillingen havde familien en personbil, som blev solgt i forbindelse med bevillingen. Pengene fra salget gik til køb af en diesel kassebil i stedet for den bevilgede benzinbus.

Familien fremskaffede en opgørelse fra en bilforhandler, der viste en prisforskel på serviceeftersyn på den anskaffede kassebil og en personbil. Familien søgte om dækning af differencen.

Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til, at der ikke var tale om ekstraordinære store udgifter på bilen, og udgiften måtte anses for normal i forhold til det at have en almindelig bil.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse under forudsætning af, at kommunen på ny ville vurdere sagen, såfremt familien forelagde egentlig dokumentation for, at der var en merudgift.

Nævnet lagde vægt på, at nævnet ikke fandt det godtgjort, at der var en merudgift i forbindelse med servicering af handicapbussen. Nævnet lagde særligt vægt på, at den udgift til service på en almindelig bil, som var oplyst i den autoriserede bilforhandlers erklæring, ikke umiddelbart var sammenlignelig med fakturaen. Sidstnævnte omfattede også udskiftning af diverse smådele, som ikke sås omfattet af begrebet almindeligt serviceeftersyn

Familien fremskaffede herefter en udtalelse fra bilforhandleren, hvorefter de generelle service- og vedligeholdelsesomkostninger for henholdsvis den bevilgede og den anskaffede kassebil lå på samme niveau.

Nævnet tiltrådte igen kommunens afslag.

Nævnet lagde vægt på, at der var ydet hjælp til anskaffelse af en benzin kassebil. Familien sås ikke at have godtgjort, at der var en merudgift ved servicering af den bevilgede bil set i forhold til en almindelig personbil.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt de eventuelle merudgifter, der kan være forbundet med vedligeholdelse af en kassevogn i forhold til en almindelig personbil, når kassevognen er anskaffet som følge af et barns nedsatte funktionsevne, kan betragtes som merudgifter ved forsørgelsen af et barn i hjemmet efter servicelovens § 28.

Ankestyrelsen fandt ikke, at familien på det foreliggende grundlag var berettiget til hjælp til dækning af udgifter til serviceeftersyn på en anskaffet diesel kassebil.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at der efter servicelovens § 28 kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn med nedsat funktionsevne, når merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt, at udgifter, der er forbundet med det at have bil, f.eks. forsikring, benzin, reparation, vask m.v. skal brugeren som udgangspunkt selv afholde, idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, pkt. 58, at der i ganske særlige situationer kan ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring af et barn med nedsat funktionsevne. Det gælder f.eks. den situation, hvor familien som følge af barnets handicap har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets nedsatte funktionsevne. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer m.v., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet.

Begrundelsen for afgørelsen var herefter, at Ankestyrelsen ikke fandt, at familien havde godtgjort, at der var en merudgift ved serviceeftersyn m.m. af den bevilgede bil og familiens tidligere bil. Beregningen af driftsudgifterne skulle sættes i forhold til tilsvarende udgifter på et serviceeftersyn m.m. på et værksted for familiens tidligere bil, idet denne bil var den senest anskaffede bil, som dækkede

familiens transportbehov og ikke kun barnets behov for transport, og den bil, som familien fik bevilget.

Endelig fandt Ankestyrelsen grund til at gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen ved telefonisk henvendelse til anden bilforhandler havde fået oplyst, at der normalt vil være prisforskel på serviceeftersyn af en benzin kassebil og en diesel kassebil, bl.a. på grund af, at en diesel kassebil skal have skiftet et brændstoffilter ved hvert eftersyn.

Ankestyrelsen tiltrådte således på det foreliggende det sociale nævns afgørelse.