Ankestyrelsens principafgørelse P-41-00

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 14 og § 15

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 5 og § 68, stk. 2

Sagen vedrørte en på ansøgningstidspunktet 59-årig kvinde, som var udlært syerske og kontoruddannet. Hun havde i tidens løb haft forskelligt arbejde, senest som lægesekretær på et sygehus indtil opsigelse i 1996. Hun modtog efterfølgende arbejdsløshedsdagpenge i ca. 2½ år og var sygemeldt fra efteråret 1998. Der havde ikke, i forbindelse med pensionssagsbehandling, været iværksat arbejdsrelaterede foranstaltninger.

Kvinden søgte den 25. november 1998 som 59-årig om førtidspension. Ved afgørelse af 24. juni 1999 fik hun af sin kommune tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1.

Herefter klagede ansøger den 30. juni 1999 over kommunens afgørelse, og den 15. november 1999 tiltrådte nævnet kommunens afgørelse af 24. juni 1999.

Ankestyrelsen afviste den 8. december 1999 at antage sagen til behandling som principiel og generel.

Kvinden søgte den 8. marts 2000 om genoptagelse af sin førtidspensionssag i lyset af Højesterets dom af 22. december 1999 i en sag om førtidspension.

Ved afgørelse af 20. juli 2000 fandt det sociale nævn grundlag for genoptagelse af sagen, men hjemviste i øvrigt spørgsmålet om eventuel forhøjelse af ansøgers pension til kommunen med henblik på arbejdsrelaterede foranstaltninger til vurdering af ansøgers resterhvervsevne. Nævnet henviste i den forbindelse til nævnte højesteretsdom samt til SM P-3-00 og til SM P-11-00.

Kommunen klagede i brev af 3. august 2000 til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførtes det blandt andet, at der i begrebet "genoptagelse" blandt andet måtte ligge, at nævnet var forpligtet til at realitetsbehandle anmodningen om genoptagelse på det foreliggende grundlag, og, hvis sagen blev genoptaget, træffe afgørelse om hvilken pension, ansøger var berettiget til.

Nævnet genvurderede den 11. august 2000 sin afgørelse, men fandt ikke grundlag for at ændre den.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om nævnet i en genoptagelsessag kunne træffe afgørelse om hjemvisning.

Ankestyrelsen var enig i nævnets afgørelse om genoptagelse og hjemvisning af sagen til kommunen til fornyet afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at nævnets afgørelser efter retssikkerhedslovens § 68, stk. 2, bl.a. kan gå ud på hjemvisning.

Afgørelse om hjemvisning vil f.eks. kunne træffes, hvis en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt og velbegrundet afgørelse.

Også i en sag, der er genoptaget til fornyet vurdering på baggrund af nye faktiske eller retlige oplysninger, kan der opstå behov for at indhente yderligere oplysninger for at kunne træffe en korrekt og velbegrundet afgørelse på det ændrede faktiske og retlige grundlag.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det sociale nævn var afskåret fra at træffe afgørelse om hjemvisning i en sag om genoptagelse.

Ankestyrelsen lagde i ansøgers sag vægt på, at kommunen ikke havde forsøgt arbejdsrelaterede foranstaltninger til belysning af omfanget af ansøgers erhvervsevnenedsættelse.

På den baggrund og på baggrund af Højesterets dom af 22. december 1999 om en sag om førtidspension var det Ankestyrelsens opfattelse, at nævnet ikke havde haft det fornødne beslutningsgrundlag til at træffe en materielt rigtig afgørelse.

I Ankestyrelsens overvejelser indgik også det forhold, at nævnet 8 måneder forinden afgørelsen om genoptagelse og hjemvisning havde tiltrådt kommunens afgørelse om forhøjet almindelig førtidspension bl.a. med den begrundelse, at ansøger burde kunne bestride hensyntagende deltidsbeskæftigelse.

Nævnets afgørelse af 15. november 1999 ophævedes derfor, og sagen hjemvistes til fornyet vurdering og afgørelse i kommunen efter forudgående nærmere belysning af omfanget af ansøgers resterhvervsevne.

Afgørelsen indebar, at ansøger fortsat fik forhøjet almindelig førtidspension, indtil afgørelse om eventuel ændring heraf.