Ankestyrelsens principafgørelse U-25-00

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4 og § 10, stk. 1, nr. 1

Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 11. juni 1993 om betingelserne for anerkendelse af kroniske nakke-skuldersmerter efter erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe E - pkt. 7

Sagen vedrørte en nu 42-årig kvinde med nakke-skuldersmerter. Kvinden havde været ansat som syerske i den samme virksomhed siden 1976.

Fra 1977 til 1980 havde kvinden været beskæftiget med forskellige syopgaver ved en gammeldags overlockmaskine.

Fra 1980 til 1990 havde hun været beskæftiget ved en stikkestingsmaskine, hvor hun hovedsageligt syede stof til brug for rullemadrasser.

Fra 1990 til efteråret 1998 havde hun været beskæftiget med syning af topmadrasser, som indebar henholdsvis påsætning af kantbånd og sømning af madrasserne på fladlocker - processen herved var den samme.

Syningen af topmadrasser indebar, at kvinden først hentede et læs med 40 stk. madrasser, som målte henholdvis 90 x 200, 120 x 200 eller 140 x 200 cm. Vognen med madrasserne blev placeret bag ved kvindens syplads. Madrasserne var kiltede med to lag stof og fyld ind imellem, men åben i kanterne.

Hun tog en madras ad gangen med venstre hånd og lagde den op på et bord. Med venstre hånds tommelfinger placeret øverst og de øvrige fingre under madrassen pressede hun stoffet og fyldet sammen. Hun placerede stofkanterne oven på hinanden, låste stoffet med trykfoden og kørte madrassen gennem maskinen, mens hun styrede stof og fyld med første og anden finger på højre hånd strakt, trykkende stoffet sammen. De øvrige tre fingre på højre hånd holdt hun bøjet for at styre stoffet og holde det på plads. Venstre hånd var samtidig placeret fladt ovenpå madrassen med håndleddet stort set maksimalt dorsalflekteret, ca. 80 grader. Venstre arm var samtidig flekteret i albueleddet og skulderen var abduceret 90 grader og let fremadroteret. For at dreje madrassen rundt under syningen foretog hun bevægelser med sidebøjning i håndleddet og samtidig rotation i skulderleddet.

Når madrassen var færdigsyet, skubbede kvinden den fremad, hvor madrasserne kom til at ligge i en bunke, der til sidst på en vogn blev kørt udenfor til afhentning.

På grund af bl.a. nakke-skuldergener blev kvinden i efteråret 1998 overflyttet til andet arbejde på virksomheden, hvor hun lavede små prøver, sømmede stof og lavede andre småting. Dette arbejde var i en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring beskrevet som meget afvekslende og ikke belastende i væsentligt omfang.

I et spørgeskema havde kvinden desuden oplyst, at hun nu var omplaceret for at skåne arme, skuldre og nakke, og at hun ville være sygemeldt, hvis hun fortsat skulle have udført sit tidligere arbejde.

Det fremgik af oplysninger fra ATP, at kvinden i alle årene som syerske havde arbejdet på fuld tid, pånær i 1980 og 1983.

Kvindens helbredsforhold var beskrevet i en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, hvoraf det fremgik, at hun i sommerferien 1996 var i færd med at hælde vand i en kaffemaskine, da hun pludselig fik voldsomme smerter i højre skulder uden anden ydre grund. Smerterne var lokaliseret omkring deltoideusområdet, strålende ned i overarmen og op mod nakken. Efterhånden fik kvinden også gradvist gener fra venstre skulder, ligeledes lokaliseret til deltoideusområdet med udstråling til over- og

underarm.

I efteråret 1998 begyndte hun endvidere gradvist at få smerter lokaliseret i højre håndled, svarende til seneskedehindebetændelse. Det var oplyst, at symptomerne fra håndleddet aftog hurtigt, idet hun samtidig blev overflyttet til varieret, ikke specielt skulder-armbelastende arbejde.

Om den objektive undersøgelse af nakken fremgik det af erklæringen, at der var let indskrænket sidebevægelighed ved rotation og sidebøjning mod højre. Der var palpationsømhed svarende til øverste nakkehvirvel samt på C5-C6 niveau, mest udtalt på venstre side. Der var ingen speciel konsistensforøgelse eller ømhed svarende til nakkefæster, men udtalt ømhed svarende til scalenus anticus på begge sider.

Om den objektive undersøgelse af skuldrene fremgik det, at der var smertebetinget kraftnedsættelse over skulderleddene, mest udtalt på højre side. Der var palpationsømhed svarende til musklen supraspinatus, inklusiv supraspinatussenen, let ømhed svarende til infraspinatusmusklen på begge sider og udtalt ømhed svarende til pectoralis major musklen på begge sider.

Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at der var tale om en lidelse, som var omfattet af loven.

Arbejdsskadestyrelsen henviste i sin afgørelse til de særlige betingelser i gruppe E, pkt. 7, i erhvervssygdomsfortegnelsen, som skulle være opfyldt for at kroniske nakke-skuldersmerter kunne anerkendes som arbejdsskade.

Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at kvinden ikke var ophørt med det hidtidige arbejde eller var skiftet til et arbejde af væsentlig anden karakter. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at kvinden i efteråret 1998 var blevet flyttet til et andet arbejde inden for virksomheden, hvor hun lavede små prøver, sømmede stof og andre småting. Denne form for arbejde kunne ikke betragtes som arbejde af væsentlig anden karakter.

Som supplerende anke modtog Ankestyrelsen en jobbeskrivelse udfærdiget af kvindens arbejdsgiver.

Det fremgik heraf, at kvindens nye arbejde bestod i bl.a. at lave prøver af madrasser, der målte ca. 40 x 40 - 50 x 50 cm. Kvinden sømmede sidebånd, der ikke var quiltede, men kun bestod af ét stykke tyndt stof, som var 9 cm bredt. Hun syede endvidere stofovertræk til madrasser til babysenge og til færge/skibslugarer. Der var tale om helt tyndt stof, som blev syet sammen to og to. Hun sømmede desuden tyndt stof til boxbetræk, bestående af enkeltstof.

Videre anførte arbejdsgiveren, at der var tale om et decideret skånejob, og at kvinden selv bestemte arbejdsgang og tempo - alt efter sin helbredstilstand. Der var meget stor forskel på det tidligere arbejde og det nuværende arbejde, idet intet af det kvinden syede idag var stort eller tungt, ligesom det ensidige gentagne arbejde var fjernet.

Under sagens behandling anmodede Ankestyrelsen såvel kvinden som arbejdsgiveren om at uddybe kvindens nuværende arbejdsopgaver, herunder at oplyse hvor længe ad gangen hun udførte de nye opgaver og at beskrive en typisk arbejdsuge.

Ankestyrelsen modtog herefter en beskrivelse udarbejdet af kvinden og arbejdsgiveren i fællesskab.

Det fremgik heraf, at kvinden syede, klippede og sømmede, og at hun hele tiden roterede mellem arbejdsopgaverne og forskellige maskiner. Den tidsmæssige udstrækning af de enkelte opgaver varierede fra 15 minutter til 2-3 timer - det var helt op til kvinden selv, hvad hun kunne magte.

Sagen blev behandlet i principielt ankemøde med henblik på afklaring af, om kvindens overgang til skånejob som syerske kunne anses for jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, jf. erhvervssygdomsbe-

kendtgørelsen § 2, bilag 1, gruppe E, pkt 7 c).

Ved behandlingen af sagen i Ankestyrelsen deltog der rådgivende speciallæge.

Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne tage stilling til spørgsmålet om anerkendelse af kvindens lidelse efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, bilag 1, gruppe E, pkt. 7, i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at kvinden fra 1977 til efteråret 1998 havde været beskæftiget med traditionelt, industrielt syarbejde, som indebar repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at kvinden havde været fuldtidsbeskæftiget i ovennævnte periode, bortset fra 1980 og 1983.

Hun opfyldte således betingelserne for anerkendelse i erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe E, pkt. 7 a) og b).

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen endvidere til grund, at kvinden fra 1990 til efteråret 1998 havde været beskæftiget med syning af store, tunge topmadrasser, og at hun på grund af bl.a. nakke-skuldergener i efteråret 1998 blev omplaceret til et decideret skånejob på samme virksomhed. Skånejobbet, som hun fortsat var beskæftiget med, indebar, at hun syede, sømmede og klippede små opgaver.

Selvom kvinden således fortsat var beskæftiget med at sy, herunder at sømme, fandt Ankestyrelsen ud fra en ergonomisk vurdering, at kvindens skånejob medførte et helt andet og varieret samt mere langsomt bevægemønster og dermed også et langt mindre statisk moment end det tidligere udførte syerskearbejde, som havde indebåret repetitivt, monotont præcisionsarbejde.

Der blev herved lagt vægt på, at kvinden nu kun håndterede meget lette emner, at der var tale om små opgaver, at hun ofte roterede mellem forskellige opgaver og maskiner, og at hun selv tilrettelagde sit arbejde i forhold til, hvad hun følte hun kunne magte - hun bestemte således selv arbejdsgang og tempo.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at kvinden ligeledes opfyldte betingelsen for anerkendelse i ovennævnte fortegnelses gruppe E, pkt. 7 c), hvorefter lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde.

Derimod fandt Ankestyrelsen ikke, at der på det foreliggende grundlag kunne tages stilling til, om kvinden havde kroniske nakke-skuldersmerter i erhvervssygdomsbekendtgørelsens forstand.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at beskrivelsen af den objektive undersøgelse i den arbejdsmedicinske speciallægeerklæring var utilstrækkelig.

Ankestyrelsen anmodede derfor Arbejdsskadestyrelsen om, inden der blev truffet ny afgørelse, at indhente en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring, som særligt skulle indeholde oplysninger om graden af ømhed i muskellokalisationerne i nakke-skulderregionen og ændring af muskelfylde eller konsistens vurderet ud fra Arbejdsskadestyrelsens nakke-skulderskema.