Ankestyrelsens principafgørelse P-28-00

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 - § 20a, stk. 2

Note:

*) SM P-20-94 ophæves.

Sagen drejede sig om en gift kvinde, der var født i oktober 1938. Ægtefællen modtog efterløn, og forsørgelsesgrundlaget var på tidspunkterne for nævnets og Ankestyrelsens afgørelser under udelukkelsesgrænsen

Ansøger var udgået af skolens 7. klasse, var ufaglært, havde senest haft erhvervsmæssig beskæftigelse som syerske i perioden 1960 - 1967, og havde herefter udført det huslige arbejde i eget hjem.

Efter ansøgers oplysninger havde hun ikke helbredsmæssige gener, heller ikke aldersbetingede.

Kommunen afslog ansøgers anmodning om at rejse førtidspensionssag.

Kommunen begrundede afslaget med, at der ikke havde pågået noget tiltag for at genetablere ansøgers kontakt til arbejdsmarkedet, og det vurderedes samtidig, at ansøgers erhvervsevne ikke kunne anses for nedsat til det ubetydelige.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke havde været iværksat foranstaltninger, som nævnt i lovens § 20a, stk. 2, med henblik på at bringe ansøger tilbage til arbejdsmarkedet.

Nævnet oplyste at have været opmærksom på, at ansøger var 61 år, ufaglært, og uden kontakt med arbejdsmarkedet siden 1967. Imidlertid fandt nævnet at måtte lægge vægt på, at ansøger efter sagens oplysninger ikke havde helbredsmæssige begrænsninger. Nævnet fandt således, at betingelserne for at rejse sag om førtidspension ikke var opfyldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis efter indførelse pr. 1. juli 1998 af § 20a i loven - for så vidt angår påbegyndelse af sag om førtidspension til ansøgere, der er omkring 60 år, er ufaglærte, i en meget lang årrække ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke har helbredsmæssige gener.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og nævnet i, at der ikke var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, jf. § 20a, stk. 2, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at efter § 20a, stk. 2, kan en sag om førtidspension først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. lovens § 15, stk. 2, medmindre det vurderes, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter nævnte foranstaltninger.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke havde været iværksat foranstaltninger, som nævnt i § 20a, stk. 2, med henblik på erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at ansøger var ufaglært, ikke havde haft erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1967 og var 61 år.

Imidlertid havde ansøger efter sagens oplysninger ikke helbredsmæssige begrænsninger og havde udført det huslige arbejde i eget hjem. Ankestyrelsen skønnede derfor, at ansøgers erhvervsevne ikke kunne anses for ubetydelig, og at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at ansøger skulle være i stand til at bestride et lettere husligt arbejde uden for eget hjem til supplering af ægtefællernes efterløn, evt. efter aktivering/revalidering, f. eks lettere arbejdsopgaver i kantine, på plejehjem eller lignende.

Hertil kom, at kommunen havde tilbudt aktivering og dermed givet udtryk for at ville medvirke til, at ansøger anvistes et arbejde uden for hjemmet.

Ankestyrelsen fandt således, at erhvervsmæssige foranstaltninger, som krævet i lovens § 20a, stk. 2, burde afprøves, idet kravet består uafhængig af ansøgers alder, og de nævnte foranstaltninger ikke behøver at indebære et længerevarende forløb.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.