En fabriksarbejder kom til skade, da hun på vej til den hal, hvor hun arbejdede, gik på en privat vej, som ejedes af virksomheden. På grund af reparationsarbejde var der lagt nogle træplader på fortovet. To kolleger gik før skadelidte og trådte op på pladen. Da kollegerne nåede enden af pladen, vippede den op, og ramte hende, der faldt og slog tommelfingeren.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som en arbejdsskade og lagde vægt på, at skadelidte på arbejdsgivers område var udsat for en pludselig og uventet skadelig påvirkning, da hun sammen med to kolleger gik på vejen. Arbejdsskadestyrelsen lagde desuden vægt på, at de to kolleger trådte på enden af en udlagt træplade, som herefter vippede op, da skadelidte skulle træde på træpladen, hvorved hun faldt og beskadigede venstre tommelfinger.
Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen af arbejdsgiveren, der bl.a. anførte, at skadelidte var faldet uden for virksomheden på vej til arbejdet, og at hun ikke havde stemplet ind på virksomhedens område. Arbejdsgiveren anførte i øvrigt, at mindst 300-400 medarbejdere dagligt passerer vejen, og at entreprenøren, som udførte arbejdsopgaver på vejen den dag, via sit forsikringsselskab havde anerkendt ansvaret for skaden.
Der forelå i sagen kortskitser over virksomhedens område, bl.a. med markering af, hvor skaden skete. Det fremgik desuden, at vejen er privat på den strækning, hvor skaden skete, og at den private del af vejen går tværs gennem bryggeriets område.
Skadelidtes fagforening anførte under sagen bl.a., at skadelidte kom til skade, da hun gik fra virksomhedens private parkeringsplads mod porten til produktionsområdet. Vejen kunne spærres med en bom, og der var "indkørsel forbudt for uvedkommende". Porten, hvor skadelidte skulle stemple ind, lå midt på virksomhedens område og var en af flere portkontroller på området.
Hertil anførte arbejdsgiveren bl.a., at skadelidte ikke var kommet frem til portkontrollen for at stemple ind og på denne måde ikke var på arbejdsområdet. Arbejdsgiveren anførte desuden, at vejen på den pågældende strækning var privat/offentligt, og af det offentlige bliver betragtet som et område, hvor færdselslovens regler gælder. Vejen blev dagligt benyttet af mange trafikanter, som ikke havde tilknytning til virksomheden, uanset at der var opsat advarselsskilt. Bommen var ikke lukket fra kl. 6.00 til kl. 18.00 på hverdage.