Ankestyrelsens principafgørelse A-36-00

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 46

Ansøger, der var alene med 2 mindreårige børn, søgte i august 1999 om revalidering til kontorassistent svarende til 1 år på handelsskole og 2 år i lære.

Hun havde siden 1984 dels modtaget arbejdsløshedsdagpenge, dels været i beskæftigelses- og uddannelsestilbud indenfor A-kassesystemet.

Det fremgik, at ansøger ikke havde helbredsmæssige problemer. Hun havde fra slutningen af marts 1999 modtaget kontanthjælp, men havde, da hun søgte om revalidering endnu ikke modtaget et aktiveringstilbud.

Kommunen begrundede afslaget på revalidering med, at ansøger ikke fandtes at opfylde betingelserne for at få revalideringsydelse. Der fandtes ikke noget, der forhindrede, at ansøger kunne søge og få arbejde som ufaglært.

Det sociale nævn fandt, at ansøger var omfattet af bestemmelsen i aktivlovens § 46, da hun fandtes at være i en social fastlåst situation.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger var enlig forsørger, at hun siden 1983 ikke havde været i et ustøttet arbejdsforhold, og at hun i samme periode til trods for forskellige støtteforanstaltninger indenfor den almindelige arbejdsløshedslovgivning ikke havde kunnet opnå ordinært arbejde.

Nævnet pålagde derfor kommunalbestyrelsen i samarbejde med ansøger at udarbejde en erhvervsplan, der på så kort tid som muligt bragte hende tilbage til arbejdsmarkedet.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at der var tale om en person, som "bare" havde været uden fast tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, men i øvrigt ikke havde nogen begrænsninger i erhvervsevnen. Kommunen vurderede ikke, at der på ansøgningstidspunktet forelå sådanne begrænsninger i erhvervsevnen, at det skønnedes udelukket, at ansøger kunne opnå beskæftigelse igen uden først at gennemgå en uddannelse. Der henvistes desuden til, at ansøger var alene med 2 børn på 4 og 10 år. Hun havde ingen fysiske eller psykiske lidelser, var ikke " socialt " belastet og havde passet arbejde i form af jobtræning, indtil hun havde opbrugt sine rettigheder i A-kassesystemet og efterfølgende deltaget i et edb-kursus. Desuden var det ikke afprøvet om ansøgers beskæftigelsesproblemer kunne løses gennem erhvervsrettede aktiviteter i henhold til aktivlovens § 16.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 46 til en ansøger med to mindreårige børn, hvis eneste begrænsning i arbejdsevnen var, at hun ikke havde været i ustøttet arbejdsforhold siden 1983.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til revalideringsstøtte efter aktivlovens § 46. Begrundelsen herfor var, at ansøger ikke var i en så fastlåst social situation, at hjælp til uddannelse var påkrævet af hensyn til hendes mulighed for fremtidig at klare sig selv og forsørge sin familie.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøgers beskæftigelsesmæssige problemer, da hun nu var overgået til kontanthjælp burde kunne løses gennem tilbud om aktivering i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger var uden helbredsmæssige problemer i øvrigt. Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at ansøger på linie med andre enlige forsørgere ikke var afskåret fra at påtage sig ufaglært arbejde.

Det forhold, at ansøger havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge og været i jobtilbud siden 1983 og nu havde opbrugt sine muligheder i A-kassesystemet kunne ikke i sig selv begrunde, at hun var revalideringsberettiget.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.